I Frivilligcenter Aarhus har vi, de sidste to år, afprøvet et nyt format for grupper målrettet unge piger med autisme. Grupperne er samtalegrupper, som vores øvrige grupper, men med stort fokus på faciliteret sammenværd - som understøttelse til samtale pigerne i mellem. De frivillige gruppeleder sætter gang i lege/øvelser der understøtter pigernes kontakt og det hjælper med at sætte ord på hverdagen, de gode oplevelser og de svære ting der ofte handler om udfordringer i pigernes sociale liv. Gruppen er for piger i alderen ca. 12-15 år, der har en autismediagnose. Som deltager skal man lyst og overskud til at indgå og fungere i en gruppe på 6-8 deltagere.
Vi glæder os til at oprette endnu en gruppe i efteråret 2023, hvor der stadig er ledige pladser.
Tid og sted: - Gruppen mødes en gang om ugen i 8 uger.
- Gruppen mødes på en hverdag, typisk kl. 16-18
- Hvor: Frivilligcenter Aarhus ’ lokaler på Sønder Allé 33.
Tilmelding: Man tilmelder sig ved at kontakte Selvhjælpstilbuddet på [email protected] eller telefon 60 54 58 37. Tilmelding skal foregå via en forælder/værge. |