| | Vi er glade for at kunne præsentere vores nye bestyrelse, som blev valgt ved kampvalg til generalforsamling d. 25. marts 2025. Bestyrelsen består af 9 lokale foreningsrepræsentanter som tilsammen repræsenterer et bredt udsnit af det frivillige sociale foreningsliv i Aarhus. Vi er meget taknemmelige for den store opbakning til bestyrelsen og glæder os over at have så mange kompetente ildsjæle med på holdet. Bestyrelsen består af: Marie Nyegaard: Forkvinde. Fra foreningen Jysk Børneforsorg/Fredehjem Sarah Kristiansen: Næstforkvinde. Fra foreningen Børns Vilkår Steffan Frydkjær: Kasserer. Fra foreningen Gallo Kriserådgivning Elizabeth Bollerup: Bestyrelsesmedlem. Fra foreningen GRÅK Mette Fenger: Bestyrelsesmedlem. Fra foreningen Livsværkstederne i Gellerup Palle Eli Jensen: Bestyrelsesmedlem. Fra foreningen SIND Rasmus Holst Nielsen: Bestyrelsesmedlem. Fra foreningen Samværd Jørgen Bak. Suppleant. Fra foreningen Danske Handicaporganisationer i Aarhus Carsten Borup. Suppleant. Fra foreningen A3 - engAgerede Alders Aktivister |
|
Hjælp en frivilligentusiast med sit speciale om frivilligt arbejde |
|
Frivilligt arbejde gør en kæmpe forskel – men hvad motiverer frivilligt arbejde? Det undersøger Peter i sit speciale om frivillighed, og han har brug for din hjælp til at besvare en kort spørgeskemaundersøgelse om emnet. Besvarelsen tager ca. 5. minutter, og du får muligheden for at være med i lodtrækningen om et gavekort til en værdi af 500 kr. Besvarelserne vil være anonyme, men ønsker du at deltage i lodtrækningen af gavekortet, vil du blive dirigeret over til et andet spørgeskema, hvor din e-mailadresse ikke kan knyttes til din besvarelse. På den måde bliver dine besvarelser opbevaret sikkert og anonymt. |
|
Kom med til online fyraftensmøde om tilbud der kan understøtte fastholdelse af bolig |
|
Endnu en gang inviterer Aarhus Kommune og Frivilligcenter Aarhus til fyraftensmøde. Denne gang i samarbejde med Sociale Forhold og Beskæftigelse. Dagens tema er ‘Understøttelse til fastholdelse af bolig’. I kan møde repræsentanter fra: Gadeliv, og høre mere om hvordan de skaber beskæftigelsesmuligheder for socialt udsatte gennem den nye Café Gadeliv på Folkestedet. Blossom, der giver indblik i projektet. ‘Hjerterum’, der modvirker isolation, ensomhed og mistrivsel blandt kvinder i risiko for hjemløshed. Det Boligsociale Fællessekretariat, der vil gøre klogere på, hvilke boligsociale tilbud og muligheder der kan understøtte fastholdelse af bolig. |
|
Kom med til temamøde om arbejdsfællesskaber for sårbare borgere |
|
Kom med til temamøde og bliv klogere på, hvordan din forening kan bidrage med nye arbejdsfællesskaber for sårbare borgere. Vi får besøg af medarbejdere fra Jobcentret, der kan sætte os ind i, hvilke alternativer til ordinære ansættelser, der findes. Det kunne fx være fleksjob, skånejob, job på socialt frikort mv. Desuden hvad du som foreningsrepræsentant kan gøre, hvis du gerne vil gå videre. Samtidig kan du møde andre foreninger, der enten kunne have lyst til at prøve mulighederne af eller allerede har borgere i beskæftigelse hos dem. 📅 Dato: Onsdag d. 14. maj 🕒 Tid: Kl. 12.30 - 14.30 📍 Sted: Frivilligcenter Aarhus, konferencesalen |
|
Kom med til kursus i elementær brandbekæmpelse |
|
Kom med til et vigtigt kursus om elementær brandbekæmpelse. I vil lære om: Ilds opståen - slukningsteknik Forebyggelse af brand Forholdsregler ved brand Håndslukningsredskaber Praktiske slukningsøvelser Man kan få et bevis for deltagelse i kurset. 📅 Dato: Torsdag d. 15. maj 🕒 Tid: Kl. 16.00 - 19.00 📍 Sted: Frivilligcenter Aarhus, lokale 9 |
|
Nordea-Fonden uddeler 10 millioner kroner til fællessang i hele landet. Puljen er både for de foreninger, som allerede synger sammen og for de foreninger, som aldrig har sunget fællessang sammen før. Alle kan være med. Den er åben indtil alle midlerne er uddelt. |
|
Østifterne fejrer jubilæum ved at uddele 10 millioner kroner til at fejre frivillige. Det kan være med en fest, et kursus, en middag, en udflugt eller et andet arrangement, som fejrer og anerkende frivillige. Puljen er åben nu og kan søges af frivillige foreninger indtil d. 1. december. |
|
|
|
͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏ ͏