Tove Ditlevsen besvarede breve fra læserne gennem 20 år. Hendes sidste svar blev bragt i Familie Journalen efter hendes død. Derefter overtog Lis Møller brevkassen. Foto: Mogens Berger Kære læser, Jeg satte mig med den samlede udgave af Tove Ditlevsens brevkasse i Familie Journalen, og det var, som om alt omkring mig forsvandt. Pludselig var jeg dybt inde i en anden tid. Hvor unge kvinder omkring de tyve år kaldte sig ”koner” og søgte råd og opmuntring om alt. Fra neglebidning til mænds utroskab, egne farlige forelskelser, røde udslet og onde svigermødre. Hold op, hvor var der meget at være frustreret over eller være ked af, dengang pengene endnu var små, og kvinderne ikke havde erobret de friheder, vi tager for givet i et land som Danmark. Man kan ikke læse dette fantastiske dokumentarium – tidsdokument – uden at glædes over, hvor meget friere alt er blevet siden dengang, selvom der stadig er meget at rette op på, som det fremgår af Birgitte Possings ’Argumenter mod kvinder’, som Jeanette Varberg, gav seks hjerter. Varberg, der er museumsinspektør på Nationalmuseet, skriver: »Bogen har ændret mit syn på, hvordan min egen karriere har formet sig. Jeg mente, at jeg aldrig har været berørt af argumenter imod mig, fordi jeg var kvinde. Men nu genkender jeg mønstret i det, som Birgitte Possing kalder herskerteknikker, som går ud på at gøre kvinder tavse, overse dem, give dem skyldfornemmelse og holde viden og informationer væk fra dem«. Og selvom Ditlevsen gjorde sig ulejligheden er der stadig brug for oplysning, og i den seneste udgave af Bøger anmeldte Nazila Kivi begejstret ’Jenteloven’, som to unge norske kvinder, Sofoe Frøysaa og Ulrikke Falch, har skrevet. For moderne mennesker af alle køn har også brug for gode råd, og de behøver ikke være dyre. Anoreksi og andre spiseforstyrrelser, syge kropsidealer, forbrugsvanvid, kendiskultur, selvovervågning og konkurrence på de sociale medier. Hver tid har sine problemer, og ’Jenteloven’ adresserer mange af nutidens på en måde, som særligt yngre kvinder vil få meget ud af, fastslår vor anmelder. I min ungdom gik kvinderne i demonstration under parolen ’Ingen kvindekamp uden klassekamp’. Den parole kan jeg godt lide, fordi den peger på, at frigørelse i den grad også handler om økonomi, og netop det er Tove Ditlevsens brevkasse et vidnesbyrd om. Udover de vigtige kvinder og deres bøger, har jeg samlet ugens vigtigste anmeldelser og interviews, find dem nedenunder. God læselyst! | Med venlig hilsen Jes Stein Pedersen Litteraturredaktør |
|
|
|
|