‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌
Klik her for at læse nyhedsbrevet i din browser
Annonce
Annonce
 
Politiken
 
19. SEPTEMBER 2024
 
   
Signe Thomsen
Journalist
 
  I går var en stor dag her på Politikens sundhedsredaktion. Det vidste vi godt, at det ville blive, så derfor besluttede vi at udskyde udgivelsen af vores ugentlige nyhedsbrev fra i tirsdags til i dag, så vi kunne få alt det nye med.  
  For som du nok bemærkede i nyhedsstrømmen hos os på Politiken og hos alle andre danske medier, så fremlagde regeringen ved et pressemøde i går formiddag sit længe ventede udspil til en omfattende reform af vores sundhedsvæsen. Den største i 20 år, siden amterne blev nedlagt.  
  Mine to kolleger, sundhedsredaktør Lars Igum Rasmussen og journalist Magnus Kofoed Lassen, tog til pressemødet, mens jeg blev hjemme på redaktionen for så hurtigt som muligt at kunne berige jer læsere med et overblik over, hvad regeringens planer vil betyde for os almindelige danskere i mødet med sundhedsvæsenet.  
  Et par minutter i klokken 10.00 sad jeg klar og trykkede opdater, opdater, opdater på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside, for min klare forventning var, at ministeriet ville lægge planen ud i skriftlig form samtidig med, at pressemødet begyndte.  
  Jeg var dog tilsyneladende langtfra den eneste, der var nysgerrig på slaget 10, for hjemmesiden gik ned, og jeg kunne ikke downloade den i alt - skulle det vise sig, da jeg endelig kunne tilgå den senere på dagen - 136 sider lange kolos af et udspil.  
  Jeg nåede lige at få ekstra sved på panden, men så kom Lars mig til undsætning ved med sin mobiltelefon at tage billeder af de vigtigste sider i den fysiske udgave af sundhedsudspillet, som han havde fået stukket i hånden til pressemødet, og sende dem til mig. Og på den måde kunne vi alligevel holde jer opdateret derude med en let forståelig pixiudgave af udspillet.  
   
  Den helt store overskrift for sundhedsudspillet er, at sundhedsvæsenet rent fysisk skal rykke tættere på borgerne, og at patienter skal opleve en bedre sammenhæng i deres behandlingsforløb. Et af forbillederne er et allerede eksisterende sundhedshus i Helsingør, som Lars Igum Rasmussen har besøgt. Her bor både regionale og kommunale sundhedsfunktioner - blandt andet har sundhedshuset på øverste etage sengepladser til borgere, der er for syge til at være hjemme, men for raske til at være indlagt på hospitalet.  
   
  Det er især mennesker med kroniske sygdomme, der oplever, at den ene hånd ikke ved, hvad den anden laver, når de får hjælp til deres diabetes, KOL eller anden kronisk sygdom i forskellige dele af sundhedsvæsenet. Det vil regeringen rette op på med indførelsen af såkaldte kronikerpakker inspireret af kræftpakkerne, som vi kender dem i dag.  
  Hvis du spekulerer på, hvordan det føles at være patient med en kronisk sygdom, så læs Magnus Kofoed Lassens fremragende interview med en diabetespatient her. Trine Thougaard er nødt til selv at føre journal i sit medbragte kladdehæfte hver gang, hun møder sundhedsvæsenet.  
   
  Hvis du ser frem til, at det her nye og bedre sundhedsvæsen bliver virkelighed, så må du nok indstille dig på at være tålmodighed. For det bliver hverken i morgen eller om to år, det hele er implementeret – og vi må nok også vente og se, om det hele rent faktisk lader sig gøre i virkeligheden. Læs Lars Igum Rasmussens analyse her.  
   
  Har du fået lyst til selv at dykke ned i hele udspillet, så finder du det på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside. Det er udkommet i to dele - del 1 her, og del 2 her.  
   
  Det var alt for nu, men husk at orientere dig i artiklerne, jeg har linket til nedenfor. Der gemmer sig også spændende sager. Tak for din tid.  
 
     
 
FIK DU LÆST?
 
 
Sådan vil regeringen flytte læger til udkantsområderne
Sådan vil regeringen flytte læger til udkantsområderne Sådan vil regeringen flytte læger til udkantsområderne
 
 
 
FIK DU LÆST?
 
Moderaterne har opsigtsvækkende forslag: Adhd og autisme skal væk fra psykiatrien
Moderaterne har opsigtsvækkende forslag: Adhd og autisme skal væk fra psykiatrien Moderaterne har opsigtsvækkende forslag: Adhd og autisme skal væk fra psykiatrien
 
 
FIK DU LÆST?
 
Hjernesagen slår alarm efter nyt opsigtsvækkende fund om mikroplast
»Man bliver bange«: Hjernesagen slår alarm efter nyt opsigtsvækkende fund om mikroplast Hjernesagen slår alarm efter nyt opsigtsvækkende fund om mikroplast
 
 
MEST LÆSTE SENESTE 24 TIMER
 
 
1 Mai Mercado: De har fået husly i Danmark og kvitterer ved at ødelægge vores samfund. Hvad bilder de sig ind?
 
 
 
2 Studerende: Vi blev indirekte udpeget som skurkene, fordi vi ikke straks flyttede os for familiens børn
 
 
 
3 Læser: Vores datter vil have os til at stoppe med statinerne. Bør vi det?
 
 
 
4 Henrik Palle: Fy for satan for en dokumentar. Særligt én bemærkning får det til at løbe isnende ned ad ryggen på mig
 
 
 
5 Centralbankchefen nægter at bøje sig for politisk pres fra Donald Trump
 
 
     
 
Jobopslag
 
 
  Sekretariatschef, Forhandlingsfællesskabet
 
Frist:­ 09/10/2024   Forhandlingsfællesskabet Læs mere
 
  Rektor
 
Frist:­ 15/10/2024   Københavns Universitet Læs mere
 
  Dekan for Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet - SCIENCE
 
Frist:­ 06/10/2024   Københavns Universitet Læs mere
 
  Chef til udvikling af Kulturhavnen - Helsingør Havne
 
Frist:­ 02/10/2024   Helsingør Kommune Læs mere