| Liv Helm fotograferet af Mads Nissen. | |
| Jes Stein Pedersen | Litteraturredaktør på Politiken | |
|
|
| Liv Helm troede, hun interesserede sig for kvindelige bikarakterer på grund af ’vigtighed’. Men det viste sig, at hun kunne spejle sig i dem. For hun var den oversete i sit eget liv. Efter at teaterinstruktørens bedsteforældre i 2018 havde begået selvmord, kunne hun endelig skrive om svigtene og overgrebene, hun havde oplevet, men også om kærligheden. Sandheden føltes som en pligt. Nu står hun med sin debutroman, ’Med hjertet i hånden’. | |
| Felix Thorsen Katznelson har talt med Helm, der som barn var udsat for seksuelle overgreb fra en person tæt på sig, og opvæksten var i perioder præget af svigt. Hun udviklede en spiseforstyrrelse og har siden døjet med angstanfald. Samtidig er der i bogen plads til en meget kompliceret kærlighed til dem, der skulle have passet på hende, men ikke gjorde det. Det var midt i svigtene og kærligheden, at Liv Helm blev til en bikarakter i sit eget liv, den, der skulle hjælpe alle de andre, selv om det var hende, der måske havde mest brug for omsorgen. | |
| Immanuel Kant, den stor tyske oplysningsfilosof, lyste op i den seneste udgave af Bøger. Han blev født i 1724, døde 80 år senere, og vi er i hvert fald i Vesten børn af hans tænkning. | |
| »Sapere aude!«. Hav mod til at betjene dig af din egen forstand!«, skrev han i ’Hvad er oplysning?’ og litteraturredaktionens Christian Johannes Idskov understreger, hvad det var Kant insisterede på: | |
| »Oplysning er ikke en tilstand. Den er en opgave« og han fortsætter om udfordringerne i vores tid: »Det ikke nok bare at vide eller kaste os i armene på teknologien og en dogmatisk løsningspolitik. Vi må minde hinanden om oplysningens arv og atter forsøge at flette det enkelte individs kritiske selvlæring sammen med denne tids kollektive kampe for frigørelse. Det vil sige: at finde betingelserne for og betydningen af selve det at agere i verden, at leve (...) At videreføre Kants arv svarer i dag til at ville gøre verden mere beboelig for alle. Du kan læse hele artiklen om Kant her. | |
| En forfatter der aldrig har svigtet oplysningens idealer er Salman Rushdie, som mindre end to år efter knivoverfaldet, der var tæt på at koste ham livet, er aktuel med ’Kniv’, hvori han fortæller om hele det voldsomme forløb. | |
| Det er en stærk bog. Rushdie mistede højre øje, noget af sin ene hånds førlighed, sin evne til at tale og spise som vanligt og døjer stadig med eftervirkninger, men troen på, at det nok skulle gå, mistede han aldrig. Rushdie vier næstsidste kapitel i ’Kniv’ til et forrygende – opdigtet – interview med sin overfaldsmand, som han kalder ’A’. Det er formet som et forhørslignende spørgsmål-svar-forløb i fire runder, hvor Rushdie stiller sin overfaldsmand kritiske spørgsmål for at forsøge at forstå ham, men uden at lykkes med det. ’A’ ender med sige: »Lad mig gå. Lad mig komme ud herfra. Er dette her din hævn, vil du holde mig indespærret i dit hoved? (…) Du har intet at lære mig«. Du kan læse hele anmeldelsen her. | |
|