Forskningsreserven 2022 har fokus på grøn forskning, men for få midler til forskning uden politisk fastlagt tema

Grøn forskning, digitalisering, nye teknologier, life science og sundhed bliver de centrale temaer for den statslige forskningsindsats i 2022. Det er vigtige temaer, som flugter helt med bredt anerkendte samfundsudfordringer. Der er dog for få penge til forskning uden politisk fastsat tema, som giver grundlag for forskningsgennembrud på helt uventede områder.

Det er som altid gode nyheder, når der afsættes penge til forskning og glædeligt at samtlige folketingets partier står bag aftalen om fordeling af forskningsreserve for 2022. Der er fordelt i alt ca. 2,9 mia. kr. hvor ca. 2 mia. kr. stammer fra forskningsreserven, mens ca. 1 mia. er en omprioritering af den gældende bevilling til Danmarks Innovationsfond. 

Med aftalen bliver det offentlige forskningsbudget på i alt 25,3 mia. kr. - det er mere end i 2021 og på niveau med 2020. Det fremgår dog ikke af aftalen, hvor meget investeringerne udgør af BNP, men et kvalificeret gæt er, at vi igen lander lige omkring 1 pct. af BNP.

”Jeg er glad for at alle politiske partier bakker op om en stærk forskningsindsats, men vi skal også øge investeringerne. Andelen af BNP har ligget på 1 pct. af BNP i 10 år, og med et stigende BNP er status quo i absolutte tal ikke godt nok. Vi skal være langt mere ambitiøse og sigte efter 1,5 pct. af BNP,” siger Akademikernes formand Lars Qvistgaard.

Med aftalen ser balancen mellem den tematiserede forskning i Danmarks Innovationsfond og den frie forskning i Danmarks Frie Forskningsfond ud til at være opretholdt med hhv. ca. 1,6 mia. kr. og 1,4 mia. kr. 

Men kigger man nærmere efter, så fortsætter tendensen til, at midlerne til den frie forskning også er tematiseret – fx til grøn forskning, styrket klinisk forskning og en række kendte ordninger og indsatser. Også her er der tale om vigtige temaer, men er der reelt tale om frie midler?

”Det er uomgængeligt med forskning, som bidrager til løsninger på aktuelle udfordringer. Men der skal også være penge til forskning på områder, hvor vi i dag slet ikke kender udfordringerne, som det var tilfældet med corona. Der skal ikke være fast tema på alt” siger Lars Qvistgaard.

For yderligere kommentarer, kontakt Lars Qvistgaard på 2147 2686.

Akademikerne er hovedorganisation for 447.000 offentligt og privatansatte og udgør den akademiske fagbevægelse.