‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌
Klik her for at læse nyhedsbrevet i din browser
Annonce
Annonce
 
Politiken
 
23. JANUAR 2025
 
Niels Holst
Journalist, digital forsideredaktør
 
Anders Brøndsholm
Journalist
 
  Godmorgen kære læser.  
  Det er blevet torsdag morgen og vi skal i gang med endnu en dag.  
  Vi begynder med en ny artikelserie her i Politiken, som undersøger børn og unges læsehad, og du skal møde fem børn, der alle har det tilfælles, at de hader at læse.  
  Derefter skal vi forbi den nye amerikanske præsident, Donald Trump, for ifølge flere økonomer så kan Europa både undgå hans trusler om told, samtidig med at man løser et helt andet presserende problem.  
  Så skal vi hjem igen til Danmark, hvor en ny afgørelse om arbejdstid slår fast, at tusindvis af danskere ikke længere skal fritages for de nye regler om registrering af arbejdstid.  
  Vi slutter med en historie om politikernes ønske om flere lærepladser til de danske unge, som er alt andet end lykkedes.  
  God fornøjelse.  
Artikel billede
  Forældre hiver sig i håret over deres børns læsehad  
  Det står skidt til med børns læsning i Danmark. Det er den korte version. For fem år siden kunne 20 procent af 4. klasses elever rigtig godt lide at læse, men i dag er tallet helt nede på 14 procent. Det skaber både problemer i skolen og i hjemmene, hvor forældre forsøger sig med alt fra bestikkelse til trusler for at få børnene til at samle en bog op. Ifølge forskere har det sammenlagt skabt en hullet og nedslidt læsekultur i Danmark.  
  Derfor undersøger Politiken i en ny serie børn og unges læsehad, og i den første artikel skal du møde fem børn, der alle hader at læse. Det gælder for eksempel Johan på 11 år, som bliver irriteret, når hans mor beder ham om at læse derhjemme.  
  »Jeg åbner bare bogen og lader, som om jeg læser. Jeg gør det for at gøre min mor tilfreds«, siger han, som altså hellere vil lade minutterne gå med ingenting end faktisk bare at læse.  
  Så hvorfor gider børn ikke at læse? Undersøgelser peger på det åbenlyse: at digitale medier løber med tiden og opmærksomheden. Men til Politiken peger flere forskere på, at vi muligvis har testet læseglæden ud af danske børn med de nationale test, som har gjort læsning til noget målbart, man bare skal igennem og enten kan være god eller dårlig til, fremfor noget som er drevet af fantasi og lyst.  
 
Liste ikon   Frustration:Forældre hiver sig i håret over deres børns læsehad
 
Foto: Carlos Barria/Ritzau Scanpix
Foto: Carlos Barria/Ritzau Scanpix
  Økonomer udpeger en udvej for Europa: »Der findes en vej til at løse begge problemer – på én gang«  
  Trumps toldtrusler er et kort bogstavrim, som allerede er blevet skrevet og sagt meget om i løbet af Donald Trumps første dage i præsidentstolen i USA. For præsidenten har gentagne gange truet diverse lande med at pålægge dem told, hvis ikke de makker ret – heriblandt Danmark. Men som økonomer påpeger over for Politiken, så er der en løsning på Trumps trusler, som også løser et helt andet problem for Europa.  
  »Vi vil kunne slå flere fluer med ét smæk i Europa ved at købe mere flydende naturgas i USA, fordi vi både kan mindske vores afhængighed af Rusland og samtidig gøre Trump glad og undgå amerikansk told – på én gang«, siger Jacob Funk Kirkegaard, der er seniorforsker ved de økonomiske tænketanke Bruegel i Bruxelles og Peterson Institute i Washington, D.C.  
  Hans pointe er, at meget af Europa stadig er afhængig af den russiske gas, som præsident Putin blandt andet bruger til at finansiere krigen i Ukraine. Og Donald Trump har selv sagt, at Europa kan undgå en handelskrig med USA, hvis man er villig til at købe flere amerikanske varer som eksempelvis olie og gas. Det ligger derfor lige til højrebenet ifølge Jacob Funk Kirkegaard.  
  Flere lande i EU, blandt andet Tyskland, køber allerede store mængder flydende gas fra USA, men EU’s Kommissionsformand, Ursula von der Leyen, har antydet, at der godt kan skrues op for Europas indkøb af amerikansk naturgas.  
 
Liste ikon   Handelskrig:EU kan bruge flere redskaber mod USA, men vil næppe svare igen »øje for øje«
Liste ikon   Uden for citat: Trumps tale gjorde ikke livet sværere for Danmark. Men sandt for dyden heller ikke lettere
 
Foto: Tomas Østergren. Grafik: Freepik/texturelab
Foto: Tomas Østergren. Grafik: Freepik/texturelab
  Højesteretsdommer skærper kravene til registrering af arbejdstid  
  Siden sommer har danske lønmodtagere været påkrævet at registrere deres arbejdstid. Regler som blev indført for at sikre, at arbejdstidsloven rent faktisk bliver overholdt. Eksempelvis at man højst må arbejde 48 timer i ugen, og at der skal gå 11 timer fra fyraften til næste arbejdsdag. Men tusindvis af ansatte er blevet undtaget af reglerne af deres arbejdsgivere, og det får nu en højesteretsdommer til skærpe kravene, så den gruppe bliver meget mindre.  
  Man er kommet uden om reglerne ved at definere medarbejderne som ’selvtilrettelæggere’ af deres arbejdstid. Det er her, at man nu har skærpet kravene og slået fast, at selvtilrettelæggerne er en meget snæver gruppe. Det glæder Lisbeth Lintz, formand i fagforeningen Akademikerne.  
  »Arbejdsgiverne har forsøgt at skovle hele grupper af medarbejderne ind i kategorien selvtilrettelæggere, men nu har vi fået en højesteretsdommers ord for, at arbejdsgivere ikke med løs hånd kan undtage store medarbejdergrupper fra tidsregistrering, men at alle i medarbejdergruppen konsulenter har pligt til at registrere, når de lægger ekstra timer om aftenen og i weekender«, siger hun.  
 
Liste ikon   Nye tider: En revolution er på vej: Du skal registrere din arbejdstid
Liste ikon   Læs også: Formand for en halv million akademikere: »Vi vil hurtigt glemme vores skepsis og vænne os til tidsregistrering«
 
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
  Politikerne på Christiansborg ville have 8.000 flere lærepladser til de unge. I virkeligheden er der kommet under 600  
  Ambitionerne var der i 2016, da regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiverne blev enige om en stor aftale om mange flere lærepladser til de unge, der vil være alt fra tømrer til køletekniker. Målet var 8.000 til 10.000 flere pladser i 2025, men i virkeligheden er der blot kommet 560 flere lærepladser, hvis man sammenligner november 2024 med 2016, på trods af milliarddyre indsatser. Det skriver Jyllands-Posten i dag.  
  Det får Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) til at lange ud efter arbejdsgiverne, som, de mener, har svigtet.  
  »Jeg synes, det er et svigt fra arbejdsgivernes side, og det er på tide, at vi nu får rettet op på det,« siger formanden i FH, Morten Skov, til Jyllands-Posten.  
  Men at det er arbejdsgivernes skyld, er måske ikke helt korrekt. For i aftalen fra 2016 lå der også, at man skulle øge antallet af unge, der tager en erhvervsuddannelse, da flere lærepladser naturligvis kræver flere elever. Helt præcis skulle man øge andelen af unge, der søger ind på en erhvervsuddannelse, fra 20 procent til 30 procent i 2025, men det kommer ikke til at ske, har regeringen for længst erkendt.  
  Derfor påpeger Dansk Arbejdsgiverforening over for avisen, at opgaven først og fremmest må være at få flere elever på erhvervsuddannelserne.  
 
Liste ikon   Læs også: I løbet af elektrikerens over 20 år i branchen er der sket noget med lærlingene
Liste ikon   »Massiv tilbagegang«:Store velfærdsuddannelser bløder i provinsen
 
   
  Det bedste fra Politiken  
Foto: Mads Nissen
Foto: Mads Nissen
  Kig ind i Børsen: Branden har afsløret hovsaløsninger og klamphuggeri  
  Der, hvor børssalen var, er nu … ingenting. En naturkraft har hærget netop her uden hensyn til det liv, der er levet de seneste 400 år, eller den værdi, mennesker gennem historien har tillagt stedet. Vi befinder os inde i Børsen på det, der er tilbage af første etage, da gulvet foran os pludselig forsvinder, og brandtomten kommer til syne under os. »Det ligner Pompeji«, er der en, som siger. Det handler om Børsen - eller de udbrændte rester af den historiske ejendom, der er ved at blive genrejst i hjertet af København.  
Foto: Nicolai West/POLITIKEN
Foto: Nicolai West/POLITIKEN
  Hooligans fra Brøndby tævede ham for at være AaB-fan  
  Det var skærtorsdag, kalenderen viste 14. april, klokken var 20.45, og han havde svært ved at forstå, hvad der pludselig var overgået ham. Men ansigtet på telefonens kamera talte sit tydelige sprog: alene for at være AaB-fan havde nordjyden fået tæsk af en gruppe hooligans fra Brøndby, der havde tvunget den rød-hvide klubtrøje og et halstørklæde fra ham. »Nu er det snart tre år siden, men det sidder stadig i mig«, siger Peter – et af de mange ofre for den fodboldvold, der får lov at florere.  
 .Foto: Jens Dresling
.Foto: Jens Dresling
  Hvorfor får så mange kvinder i Grønland risikabel indsprøjtning som prævention?  
  Der blev travlt i Aki-Matilda Høegh-Dams liv, da hun i 2019, 22 år gammel, blev valgt til Folketinget for det grønlandske parti Siumut. Det var i sig selv overvældende. Men oveni det kom Trump og ville købe Grønland. Og midt i travlheden kom hun i tanke om, at hun længe havde glemt at tage sin p-piller til tiden.  
  Hun opsøgte derfor sin læge for at finde en bedre løsning. Men det, hun blev anbefalet, ville ingen læge i Danmark have foreslået hende. For på langt sigt kan p-sprøjten med hormon give alvorlige bivirkninger. Så hvorfor gives det til så mange kvinder i Grønland?  
  Dagens gæst i ’Du lytter til Politiken’ er Politikens Emilie Stein, som har undersøgt brugen af de såkaldte Præventions-sprøjter.  
   
  Det sker:  
 
Liste ikon   Varetægtsfængslingen for en 91-årig mand, der er sigtet for at have dræbt en 89-årig kvinde mellem 30. december 2024 og 1. januar 2025, udløber. Ifølge sigtelsen blev hun kvalt. Det er oplyst, at manden og kvinden boede på samme adresse og havde en nær relation.
Liste ikon   Danmarks Statistik kommer med tal på danskernes forbrugerforventninger for januar 2025. Forbrugerforventningerne er forbrugernes vurdering af deres egen og Danmarks økonomiske situation.
Liste ikon   Sundance Film Festival 2025 begynder. Festivalen løber af stablen i Park City i Utah frem til 2. februar. Danske Mathias Broes debutfilm ’Sauna’ og David Borensteins dokumentarfilm ’Mr. Nobody against Putin’ får premiere Festivalen.
Liste ikon   I Thailand træder en lov i kraft, der legaliserer homoseksuelle ægteskaber. Loven blev vedtaget i sommeren 2024 og ses af rettighedsgrupper som et stort skridt mod lige rettigheder for LGBTI-personer.
Liste ikon   FC Midtjylland møder PFC Ludogorets i Europa League i fodbold. Kampen spilles klokken 21:00 på udebane i Razgrad, Bulgarien.
 
   
  Dagens tegning  
Foto: Mette Dreyer/POLITIKEN
Foto: Mette Dreyer/POLITIKEN
  MAGA-banden er kommet til byen  
 
     
 
MEST LÆSTE SENESTE 24 TIMER
 
 
1 Trump udnævner livvagt, der hjalp ham under skyderi, til ny Secret Service-chef
 
 
 
2 »De har jo rent faktisk ikke pengene«: Gigantisk projekt udløser første konflikt mellem Musk og Trump
 
 
 
3 Tårerne begynder at løbe: Aki-Matilda Høegh-Dam har også fået omstridt præventionssprøjte
 
 
 
4 Kampagnen skulle redde restaurantens økonomi, men tiltrak i stedet de forkerte gæster
 
 
 
5 Casper Christensen stopper, mens legen er god. Det er en skam
 
 
     
 
Jobopslag
 
 
  Bestyrelsen for Det Kongelige Akademi søger ny bestyrelsesleder
 
Frist:­ 03/02/2025   Det Kongelige Akademi - Arkitektur, Design, Konservering Læs mere
 
  Skole- og Kulturchef
 
Frist:­ 02/02/2025   Ringsted Kommune Læs mere
 
  Dekan for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
 
Frist:­ 24/02/2025   Aalborg Universitet Læs mere