 | | Jes Stein Pedersen | | Litteraturredaktør på Politiken | | |
|
|
| | Paul Auster er død, så hvilken forfatter skal nu udfylde New Yorker-hullet, spørger Felix Thorsen Katzenelson. | |
| | Hans bud er den unge newyorker Honor Levy, som for nylig debuterede med novellerne i ’My First Book’, der har delt vandene: | |
| | »Folk hader og elsker den, og jeg forstår begge fløje. ’My First Book’ er fuld af ketamin, voldtægtsjokes, cancel culture, emojier, autisme, misbrug af adhd-medicin, profetisk graffiti i Chinatown og rigtig meget sprog, der er ætset op af internettet«, skriver Katzenelson og citerer »de første linjer i den første novelle, som ikke er lige til at oversætte« og det må man jo give ham ret i: | |
| | »He was giving knight errant, organ-meat eater, Byronic hero, Haplogroup R1b. She was giving damsel in distress, pill-popper pixie dream girl, Haplogroup K. He was in his fall of Rome era. She was serving sixth and final mass extinction event realness. His face was a marble statue. Her face was an anime waifu. They scrolled into each other«. | |
| | Citatet er fantastisk rent sprogligt, og jeg forstår godt, at den gode Felix TK relaterer til Ulrikke Bak »der skriver på Reddit-engelsk, med katolske toner. Man kan eksempelvis blive ’holy ghosted’ i hendes debut. Findes det nye New York også i København?«. Her er hele kommentaren | |
| | Not with a whisper but with a bang. Mikkel Krause Frantzen er (også) glad for Ulrikke Baks debut ’Love Looks Bleak’ som han omtaler som »et brag af en skøn, skør roman om kærlighed, vold, mode og Gud – og skrevet på engelsk!« | |
| | Det er en mindre end 100 sider lang roman, som han kalder ’galgenhumoristisk’ handler om fashion, religion, kærlighed, vold og misogyni. Hovedhistorien handler om et forhold mellem fortælleren Psalm, og en navnløs kæreste, som terroriserer hende psykisk og fysisk. Han har mange krav, han overvåger hende, skælder hende ud, er paranoid, jaloux, en idiot, en stalker (også mens forholdet står på): | |
| | »Stalking is about power and intimidation, that’s what I’ve learned. I thought he was stalking me because he was so in love with me. What can I say, it took a while before I realized I was the ’victim’ (…) As sick as it may sound to you, the thought kept nagging me that: I would have stalked me too. I was an ace!«. Her er hele anmeldelsen. | |
| | Når spækhuggere havner i medierne, er det ikke for det gode. De store hvalfisk angriber sejlbåde i Gibraltarstrædet og Biscayen, og på Youtube kan man se dem kaste magtesløse små sæler op i luften, inden de æder dem. Spækhuggere, eller ’Killer Whales’ som de betegnende kaldes på engelsk, er i meget bad standing. | |
| | Men det er uretfærdigt og forkert, for spækhuggere er ifølge Hanne Strager, som har skrevet bogen ’På togt med spækhuggere’, intelligente og fredelige dyr. Strager, der har et passioneret forhold til de store havdyr, som hun har oplevet på tæt hold i Norge, Grønland, Island, Canada, Rusland, Australien og Antarktis, er min gæst i ugens Bogfolk. Her er link til samtalen. | |
|
