Opskrift på rødbedehummus
|
| |
Sunde og flotte rødbeder Rødbeder er en dejlig spise. De er billige, sunde, flotte i farven og så har de lang holdbarhed. Rødbeder indeholder blandt andet folsyre og stoffet betain som den får sin flotte farve fra. Betain er indeholder meget jern, som er vigtigt for immunforsvaret, dannelsen af røde blodlegemer og iltforsyningen til cellerne. Nogen sportsudøvere bruger revet rødbede eller rødbedeshorts inden træning. Det er sund doping… Rødbeders evne til at sætte gang i udrensning, har gjort dem til en obligatorisk del af de fleste udrensningskure. De er lettere afførende, så personer, som lider af forstoppelse, kan med fordel spise 1 dl revet rødbede om dagen. Priser Vi sælger vores egne økologiske rødbeder til kr. 20,- for 1 kilo. Ønsker du større mængder kan jeg også klare det. Send gerne en mail på [email protected] hvis det er aktuelt. | |
Falafler med rødbedehummus og bagte rodfrugter Falafler er fra det arabiske køkken og et dejligt supplement til mange vegetariske retter. Man kan give sig i kast med at tilberede sine egne falafler. Alternativt kan man købe en falafelblanding i gårdbutikken. Bagte rodfrugter 400 g rødbeder 400 g pastinak 1 spsk. tørret oregano olivenolie salt og peber Start med at kog rødbeder til rødbedehummus. Mens rødbederne koger, gøres farsen klar til falaflerne, lad den trække i cirka 15 minutter. Bagte rodfrugter: Vask rødbeder og pastinak, og skræl dem, hvis det er nødvendigt. Skær dem ud i stave og vend dem i olivenolie, oregano, salt og peber. Bag dem ved 200 grader varmluft i 35 til 40 minutter. Varm rigeligt med olivenolie på en pande og brun falaflerne. Steg dem færdig ovnen i cirka 10-15 minutter, når den alligevel er tændt. Tilbered rødbedehummus med de kogte rødbeder. Se opskriften herunder: | |
Rødbedehummus Klassisk hummus 1 dåse kikærter eller 240 g udblødte og kogte 2 spsk. tahin eller peanutbutter 2 fed hvidløg saft fra en citron 2 spsk. olivenolie 2 tsk. stødt spidskommen salt og peber ½-1 dl. kogt vand Vandet hældes fra kikærterne, og de skylles grundigt. Kikærterne blendes med alle ingredienserne og kogt vand. Justér konsistensen med ekstra vand, og smag til. Rødbedehummus 1 portion klassisk hummus 200 g rødbede, kogt 10-15 g peberrod Blend de kogte rødbeder og peberrod med hummus, og smag til. Kan bruges som pålæg og dip. | |
|
| |
| |
|