| | I dag handler nyhedsbrevet ikke overraskende om Amerika. Der er kommet et nyt tal for danskernes USA-frygt, der i følge en ekspert er »fuldstændigt vildt«. Skylden ligger hos Trump og hans regeringsmetoder. | |
| | Og noget kunne tyde på, at frygten er reel. Nu skal den i hvert fald også til at gælde de våben, der indkøbes fra amerikansk jord. Militæranalytikere peger nemlig på, at den USA i fremtiden kan finde på at presse andre lande ved at sabotere amerikanskproducerede våben, så de ikke virker på slagmarken. | |
| | På klimadagsordenen har vi i dag en historie om hvordan landbrug verden over trues af temperaturstigninger. Og selvom det er en gammel svinger har nye resultater nu vist, at produktiviteten af mange vigtige fødevare vil falde betydeligt grundet temperaturstigningerne. Det kommer til at påvirke halvdelen af verdens fødevareproduktion. | |
| | Afslutningsvis er Elon Musks megaraket eksploderet under en testopsendelse, hvillket har forårsaget flyforstyrrelser i Florida. | |
| | 41 procent af danskerne frygter nu USA | |
| | Trumps opførsel har nu vist sig at få konsekvenser hos danskerne. Fire ud af ti danskere betragter USA som en overvejende eller decideret trussel mod Danmark. Det viser en ny meningsmåling, der er lavet af Verian for Berlingske. | |
| | Det tal chokerer professor i statskundskab Mikkel Vedby Rasmussen, der kalder tallet for »fuldstændigt vildt«. Han peger på, at årsagen til den svigtende tillid er Donald Trumps præsidentembede. | |
| | »Når danskerne, der jo er fornuftige mennesker, hører, hvad der bliver sagt fra den nye ledelse i USA, kan de godt høre, at det lyder som paroler fra Kreml. Derfor stoler de ikke på dem«, siger Mikkel Vedby Rasmussen og kommer med en markant forudsigelse: | |
| | »Jeg ville ikke sætte mine børns børneopsparing på, at Nato eksisterer om 10 år«. | |
| Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix |
| | Kan Danmark trygt købe amerikanske våben mere? | |
| | Det er ikke uden risiko for Danmark at købe våben af amerikanerne. Det står klart efter USA’s politiske kursskifte, hvor præsident Trump stiller sig på Putins side i krigen mod ukrainerne og antyder, at Nato’s musketered ikke nødvendigvis vil blive efterlevet. Det giver militæranalytikere indtryk af, at USA meget vel i fremtiden kan finde på at presse andre ved for eksempel at sabotere brugen af amerikanske våben, så de ikke kan anvendes. | |
| | »Vores F-35- eller for den sag skyld vores gamle F-16-flåde kan, som eksempel, formentlig lukkes ned af USA, uden at vi kan gøre noget ved det,« siger oberstløjtnant Niels Tønning, der er formand for officerernes fagforening. | |
| | Det må der reageres på, mener flere politikere ifølge Berlingske: »Vi kan ikke stå i en situation, hvor vi har købt luftforsvarssystemer for milliarder, hvor de så ikke virker, fordi USA pludselig ikke synes, at de skal virke«, siger en af dem, Enhedslistens Pelle Dragsted. Det hører med, at partierne også vil have styrket den europæiske våbenindustri. Det kræver, at der kommer kunder i butikken. | |
| | Der er imidlertid samarbejdspolitikere, som holder fast i, at der godt kan købes ind i Trumps USA. | |
| | »Vi skal stadig kunne investere i amerikansk udstyr, også når det kommer til nogle af de kapaciteter, vi kommer til at mangle«, siger Venstres forsvarsminister Troels Lund Poulsen, der tilføjer: »Det er ikke sådan, at vi kaster et 75-årigt samarbejde med amerikanerne over bord og siger, at vi ikke vil købe amerikansk«. | |
| Foto: Jes Randrup Nielsen |
| | Landbrug verden over trues af temperaturstigningerne | |
| | I fremtiden bliver en række fødevarer dyrere på grund af klimaforandringerne, skriver Jyllands-Posten. »Ifølge vores resultater kan produktiviteten af mange vigtige fødevarer falde betydeligt i deres nuværende dyrkningsområder. Det begrænser deres tilgængelighed på markedet. Derudover kan tilpasning til de skiftende klimaforhold øge produktionsomkostningerne, hvilket også kan afspejle sig i prisen på mad«, forklarer Sara Heikonen fra Alto Universitet. | |
| | Klimaforandringerne kommer til at påvirke op mod halvdelen af fødevareproduktionen i verden. Det sker allerede ved de 1,5 graders stigning, der første gang blev ramt sidste år. | |
| | Det kommer til at gå ud over dyrkningen af blandt andet ris, majs, hvede, kartofler og soja, som vel at mærke dækker to tredjedele af det globale fødevareindtag. Kommer temperaturstigniingerne op på 3 grader, så kommer tre fjerdedele af fødevareproduktionen i store områder af Asien og Afrika i fare. | |
| Foto: Joe Skipper/Ritzau Scanpix |
| | Megaraket fra SpaceX eksploderer og får konsekvenser for amerikansk flytrafik | |
| | Elon Musks rumfartsselskab SpaceX har natten til fredag opsendt megaraketten ’Starship’. Efter kun få minutter mistede SpaceX kontakten til raketten, som herefter eksploderede og gik i stykker. Det er den ottende test af raketsystemet, der også eksploderede ved sidste test. | |
| | Meldinger om vragdele, der er landet flere steder i Caribien, giver anledning til omdirigeringer og aflysninger af fly i lufthavne i Florida. SpaceX skriver selv på X om episoden: | |
| | »Vi vil gennemse dataene fra dagens test for at få en bedre forståelse af årsagen. Som altid stammer succes fra læring, og opsendelsen i dag vil give os ny viden, der kan forbedre Starships pålidelighed«. | |
| Mads D'Alterio Djervig. Originalfoto: Win Mcnamee / Ritzau Scanpix, Pexels.com |
| | Amerikanerne er bekymrede: Får økonomien en nedtur? | |
| | Begejstringen i amerikansk erhvervsliv over genvalget af Donald Trump og hans samarbejde med Elon Musk er på kort tid vendt til en stigende bekymring for, at makkerparret i stedet for et økonomisk boom er ved at sætte gang i en økonomisk nedtur i USA. Humøret blandt amerikanske virksomhedsledere og indkøbschefer dykker lige nu. Produktionen vokser fortsat, men ordretilgangen falder, hvilket ikke tyder godt for de kommende måneder. Samtidig er bekymringen blandt de amerikanske forbrugere stigende. Læs om det økonomiske kaos og frygten for en nedtur i USA. | |
| | Når depressionen over verdens tilstand er værst, tænker jeg på de søde russere, jeg mødte i Sibirien | |
| | »Det er 33 år siden, jeg gik om bord i et Aeroflot-fly og rejste til Moskva. Sammen med min gymnasieveninde, Marlene, skulle jeg tilbringe en måned i Rusland, hvor vi rejste fra Moskva og så langt mod øst, som vi orkede. Det var vinter og iskoldt. Men på hotelværelset i Moskva blev vi stegt. Radiatorerne kunne man ikke skrue ned for, for de blev reguleret centralt, så hvis vi syntes, det var for varmt, måtte vi åbne vinduerne, fortalte en lille dame, der sad ude på gangen og registrerede alle gæster, der gik forbi. Vi slog vinduerne op og gloede ud på en kæmpe by, som var fuldkommen grå«. Læs Lars Hedebo Olsens beskrivelse af mødet med russisk menneskelighed på den transibiriske jernbane. | |
| Foto: Javad Parsa/Ritzau Scanpix |
| | Hvad siger det om Norge, at landet har tjent stort på krigen i Ukraine, men ikke støtter ret meget? | |
| | Der er ikke mange lande i verden, man kan beskylde for, at krigen i Ukraine ligefrem har gjort dem rigere. Men ét sted – ikke langt herfra – kan de ikke løbe fra det. | |
| | For i takt med, at der blev lukket for russisk gas til Europa, blev der skruet op for den norske. Og hvad der blev sendt den anden vej, var dynger af penge. Mellem 800 og 1000 milliarder danske kroner. Lige så meget som hele Europa har givet Ukraine i løbet af krigens tre år. | |
| | Alligevel skal man langt ned ad listen over dem, der har støttet ukrainerne mest, for at finde Norge. 17 milliarder kroner blev det til sidste år mod hele 27 milliarder fra lille, olieløse Danmark. | |
| | Men skylder man virkelig – bare fordi man er rig og har tjent godt på krigen – også at gå i spidsen, når det gælder om at hjælpe med at vinde den? Det spørger vi Politikens EU-korrespondent, Karin Axelsson, om i dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’. | |
| |  | | Danmarks Statistik kommer med en opgørelse over befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. | | | | Red Barnet holder Skolernes Trivselsdaglandet over. | | | | Årets Pressefoto køres ved at arrangement i Det Kongelige Bibliotek i København. | | | | USA’s præsident Donald Trump holder topmøde om kryptovaluta i Det Hvide Hus. |
| |
| Foto: Philip Ytournel/POLITIKEN |
|
