| | | Jes Stein Pedersen | | Litteraturredaktør på Politiken | | |
|
|
| | Du skal helst blive begejstret og få lyst til at kaste dig over de bedste nye bøger, når du læser boganmeldelserne i Politiken. Sådan har jeg det selv efter at have læst Sophie Engberg Sonnes anmeldelse af Tessa Hadleys roman ’Søskende om fire søskende, der alle er mærket af livet, i bedsteforældrenes gamle sommerhus. Et afsnit som dette forklarer på få linjer, hvorfor ’Søskende’ lyder som et must at se at få læst: | |
| | »Det er det, der gør Tessa Hadleytil så eminent en forfatter: Hun har en særlig evne til at forene den voksnes – ofte smertelige – livserfaring med barnets uformidlede tilgang til verden. Hendes prosa er fuld af sanseindtryk, uventede sammenstillinger og skæve iagttagelser, kombineret med en bittersød smertelig bevidsthed om, at alle muligheder ikke længere er åbne, at verden langsomt lukker sig omkring en, efterhånden som ens skæbnevalg udstikker en mere eller mindre fast kurs gennem tilværelsen«. Her er hele anmeldelsen. | |
| | Det er interessant at læse Birgitte Kjærs interview med den belgiske professor i engelsk litteratur Elly McCausland, som sammenligner Taylor Swifts tekster med Shakespeares. McCausland har skrevet bogen ’Stars Around My Scars’, hvor hun analyserer 46 Swift-numre. | |
| | Hvad ønsker du, at dine studerende tager med sig efter en Swift-lektion?, spørger Kjær: | |
| | »En sans for de tråde, der forbinder al populærkultur med ældre kunst, så de bliver inspirerede til at tænke på forbindelserne mellem andre kunstnere i historien. Og at de, der på forhånd nyder hendes tekster, bliver overraskede over den dybde, vi kan finde i dem«, svarer litteraturprofessoren, der peger på at digtere som Wordsworth, Coleridge, Byron, Keats, Shelley alle har et fokus på poetens indre liv, og hvad der foregår i fantasien og i følelserne. Her er hele interviewet. | |
| | Morten Papes nye roman handler om hans familiehistorie. ’Nøglebarn’ fortæller den autofiktive historie om fire generationer af mænd, der har svært ved at finde melodien i tilværelsen. Papes oldefar var ingeniør og chefkemiker og fik afvist en doktordisputats. Ingeniørens søn bliver chauffør og chaufføren får så Papes far, der kommer i pleje på en gård i Jylland og senere forsvinder ud af Papes eget liv. En af hans bemærkninger til Pape lyder sådan: »I det mindste røvpulede jeg jer ikke«. | |
| | Alexander Vesterlund, der giver romanen fire hjerter, kalder romanen veldrejet og peger på, at den er skrevet i et andet sprog end Pape plejer: | |
| | »Men lige så rå, uformet og ufærdig ’Planen’ litterært set tog sig ud, og lige så vildt og dystert virkeligheden krakkede i ’I ruiner’ – lige så formfuldendt og voksen fremstår ’Nøglebarn’«. Her kan du læse hele anmeldelsen. | |
| | Og så er det i næste uge at der udkommer nye bøger af Karl Ove Knausgård og Benjamin Koppel. Glæd dig! | |
|
