‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌
Klik her for at læse nyhedsbrevet i din browser
Annonce
Annonce
 
Politiken
 
22. NOVEMBER 2024
 
Niels Holst
Journalist, digital forsideredaktør
 
Marie Maschoreck
Journalist
 
  Godmorgen.  
  Der er i nat indgået en aftale om næste års finanslov mellem SVM-regeringen, SF og Radikale. Aftalen vil blive præsenteret ved et såkaldt doorstep klokken 10, og vi vil på Politiken naturligvis dække den indgående i løbet af dagen.  
  Men først til morgenens nyhedsoverblik, der handler om krigen i Ukraine, Trumps besværligheder med at sammensætte en spiselig regering, en opsigtsvækkende nyhed fra Aarhus og en tilsvarende fra tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt om Saudi-Arabien som vært for VM i fodbold.  
  God læselyst.  
Tump har peget på 59-årige Pam Bondi, der er tidligere justitsminister i delstaten Florida. .Foto: David Dee Delgado/Ritzau Scanpix
Tump har peget på 59-årige Pam Bondi, der er tidligere justitsminister i delstaten Florida. .Foto: David Dee Delgado/Ritzau Scanpix
  Drama om justitsministerpost i USA  
  Der gik kun få timer, så var Donald Trump klar med et nyt bud på, hvem der skal stå i spidsen for det vigtige justitsministerium i hans kommende regering. Kort forinden havde hans første kandidat, Matt Gaetz, trukket sig på grund af voldsom intern modstand i det republikanske parti mod ham.  
  En modstand, der dels skyldes en lang række af skandaler, som klæber til Gaetz, dels skyldes hans uforsonlige stil over for sine partifæller, der truede med ikke at godkende Gaetz’ kandidatur.  
  Nu har Trump i stedet peget på 59-årige Pam Bondi, der er tidligere justitsminister i delstaten Florida, hvor Gaetz også kom fra.  
  »Pam har været anklager i næsten 20 år, hvor hun slog hårdt til mod voldelige kriminelle og gjorde det trygt for familier i Florida at færdes på gaden«.  
  »Som Floridas første kvindelige justitsminister arbejdede hun også for at stoppe handlen med dødbringende stoffer og for at nedbringe antallet af tragiske dødsfald på grund af overdosis af fentanyl«, siger Trump, ifølge Ritzau.  
  Spørgsmålet er så, om hun og de øvrige kandidater går glat igennem Senatet. Det har Politikens USA-korrespondent, Jacob Fuglsang, dykket ned i en analyse, hvor han peger på, at den næste, der kan ryge, er Fox News-værten Pete Hegseth.  
 
Liste ikon   Overblik:Her er Trumps bud på sin kommende regering
Liste ikon   Nyhed: Trump vidste, hvad han gjorde, da han pegede på Gaetz
Liste ikon   Portræt: Trumps bud på en ny justitsminister chokerer
 
Jacob Bundsgaard trak sig fornyligt fra borgmesterposten i Aarhus efter 13 år i spidsen for landets næststørste by.Foto: Miles Lilley
Jacob Bundsgaard trak sig fornyligt fra borgmesterposten i Aarhus efter 13 år i spidsen for landets næststørste by.Foto: Miles Lilley
  Jacob Bundsgaard kritiseres for hemmelig hjælp til lufthavn  
  Da Jacob Bundsgaard (S) i sidste måned pludselig trak sig som borgmester i Aarhus, bedyrede han flere gange, at der ikke var skeletter i skabene, og at beslutningen var et personligt valg efter mange år på posten. Siden er det kommet frem, at Aarhus’ nye fodboldstadion bliver meget dyrere end først antaget, og nu ser en ny møgsag ud til at være kommet for en dag.  
  Din Avis Aarhus Onsdag kan i hvert fald afsløre, at Aarhus Kommune i en årrække har givet den økonomisk pressede Aarhus Airport rentehenstand på et lån på 200 millioner kroner. Der betyder, at lufthavnen nu skylder i omegnen af 252 millioner kroner til kommunen, hvor byrådet aldrig er blevet orienteret om, at lufthavnen fik henstand.  
  Kun Jacob Bundsgaard og to stadsdirektører har tilsyneladende kendt til aftalen, og det kan være et brud på kommunestyrelsesloven, vurderer eksperter.  
  »Det her er en kæmpe historie og endnu en alvorlig ridse i lakken på Jacob Bundsgaard. Jeg har virkelig svært ved at se, at det, der er foregået, kan være lovligt,« siger kommunalforsker Roger Buch til Din Avis Aarhus Onsdag.  
  Jacob Bundsgaard har ikke ønsket at kommentere sagen over for avisen, der er en del af Jyllands-Postens lokalaviser.  
 
Liste ikon   Nyhed: Jacob Bundsgaard trækker sig med kort varsel
Liste ikon   Portræt: Ny borgmester i Aarhus kaldes »en af de bedst begavede politikere i sin generation«
 
Vladimir Putin holdt i dag en tv-transmitteret tale til nationen. .Foto: Kremlin.ru/Ritzau Scanpix
Vladimir Putin holdt i dag en tv-transmitteret tale til nationen. .Foto: Kremlin.ru/Ritzau Scanpix
  Putin truer Vesten: Vi har ret til at ramme jer, hvis I leverer våben  
  Rusland har ret til at ramme militære mål i de lande, hvis våben bliver brugt af Ukraine til at ramme Rusland. Det siger den russiske præsident, Vladimir Putin, i en tale til nationen.  
  »Vi betragter os som berettigede til at bruge vores våben mod militære faciliteter i de lande, der tillader deres våben at blive brugt mod vores faciliteter«, siger Putin.  
  Han tilføjer, at Rusland er »klar til ethvert scenarie«: »Hvis nogen er i tvivl om det, tager de fejl. Der vil altid være et modsvar«, lyder det i talen fra Putin.  
  De nye trusler kommer i kølvandet på, at USA har givet Ukraine grønt lys til at bruge langtrækkende amerikanske ATACMS-missiler mod mål på russisk territorium og personelminer, en særlig slags landmine beregnet på at ramme mennesker, der træder på dem.  
 
Liste ikon   Nyhed:Vestlige missiler slår hårdt inde i Rusland
Liste ikon   Analyse: Danmark skal forholde sig til en situation, der er gået fra svær til farlig
Liste ikon   Jarlner: Joe Biden har lige foretaget en desperat og provokerende handling
 
Under EM i fodbold i sommer overværede Helle Thorning-Schmidt Danmarks kamp mod England i selskab med DBU-direktør Erik Brøgger Rasmussen og folketingsformand Søren Gade.Foto: Jens Dresling
Under EM i fodbold i sommer overværede Helle Thorning-Schmidt Danmarks kamp mod England i selskab med DBU-direktør Erik Brøgger Rasmussen og folketingsformand Søren Gade.Foto: Jens Dresling
  Helle Thorning: Saudi-Arabien bør afholde VM i fodbold  
  Saudi-Arabien er eneste bud på et værtsland for VM-slutrunden i fodbold i 2034, og DBU bør stemme for, at landet får slutrunden. Sådan lyder det fra DBU’s governance- og udviklingskomité, som tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) sidder i spidsen for.  
  »Der er kun et bud, så det er helt sikkert, at Saudi-Arabien får værtskabet. Vi har opfordret til, at DBU skal stemme for. Eftersom der kun er et bud, ville det være mærkeligt ikke at stemme for«, siger Helle Thorning-Schmidt.  
  Saudi-Arabien kritiseres ellers af menneskerettighedsorganisationer og den danske og internationale fagbevægelse for ikke at leve op til de normer og standarder, som Fifa selv har stillet op i sit kodeks for menneskerettigheder og vilkår for minoritetsgrupper, bygningsarbejdere og kvinder.  
  Helle Thorning-Schmidt erkender at Saudi-Arabien »bestemt ikke har fuldendt demokrati og formentlig overtræder menneskerettighederne«, men hun mener alligevel, at DBU i den nuværende situation bør støtte værtsskabet.  
  Hun peger på, at Saudi-Arabien er er et land, som både Danmark og EU har almindelige diplomatiske relationer med, og at det også er vigtigt for dansk erhvervsliv. Endelig anser hun Saudi-Arabien som en nøgleaktør for en fremtidig fredsløsning i Mellemøsten.  
 
Liste ikon   Opråb: Landsholdsprofil siger fra over for Fifa og har fået 100 andre spillere med
 
   
  Det bedste fra Politiken  
Foto: Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard
  Ny balletchef: »Jeg ved, at jeg befinder mig på toppen«  
  Amy Watson har været balletdanser i årtier. Det er 24 år siden, at hun kom til Den Kongelige Ballet, hvor hun blev udnævnt som solodanser i 2007. Hun er på mange måder præget af ballettens gamle mønstre, men nu tiltræder hun som ny chef efter flere års uro omkring Den Kongelige Ballet og balletskolen.  
  Uden lederuddannelse eller formel erfaring med personaleansvar vil hun nu prøve at forandre Den Kongelige Ballet. Hun vil skubbe til hierarkierne, skabe en fælles samtale om tabuet om den tynde balletkrop, og så skal forandringerne også være mærkbare på scenen.  
  »Jeg voksede op i et kapitalistisk system og blev opdraget med, at hvis man ville have guldmedaljen, skulle man bare gå efter den. Men det hviler på en tese om, at hvis du arbejder hårdt nok, vil du nå dertil. Nu ved jeg, at det ikke er sandt for alle. Jeg kom fra en privilegeret baggrund, og det er jeg bevidst om nu«, fortæller Amy Watson.  
Foto: Nicolai West
Foto: Nicolai West
  Lufthavnen forurener Tårnby: »Vi skulle simpelthen aldrig være flyttet herud«  
  Godt 200 mennesker var mødt op til borgermødet på Tårnby Rådhus, da rapporterne om luftforurening blev fremlagt. Spørgsmålet, der trænger sig på for de lokale er: Hvad stiller vi op, hvis vi bliver syge af at indånde luften der, hvor vi bor? Der er nemlig målt høje koncentrationer af ultrafine partikler i luften i Tårnby Kommune, og de partikler er potentielt sundhedsskadelige.  
  »Jeg kan se det på mine vinduer derhjemme, når jeg pudser dem. De er sorte«, fortæller pædagogmedhjælper Janni Svensson til Politiken, der er taget rundt i kommunen for at tale med beboerne.  
  Forskerne peger på Københavns Lufthavn som det langt største kilde til luftforureningen. Og jo tættere man er på lufthavnen, desto større er koncentrationen af partiklerne. Svaret fra forsker Thomas Ellemann til de bekymrede borgere er: »I må prøve at minimere effekten. Gå indenfor, luk døre og vinduer. Måske skal daginstitutionerne flyttes længere væk«.  
Foto: Janus Engel/Janus Engel
Foto: Janus Engel/Janus Engel
  ’Du lytter til Politiken’: Danmarks bedste lærer: Hvad er det Nicolai kan?  
  Hvad kan du lære af en brolægger? Ikke så lidt, hvis man skal tro Politikens undervisningspris, hvor den 49-årige lærer på NEXT Uddannelse København i Glostrup Nicolai Thorsen netop har fået hovedprisen i kategorien erhvervsuddannelser. De fleste af os ved, hvor stor forskel en god lærer kan gøre. Og Nicolaj Thorsen kan virkelig noget.  
  Han kan lære dig at lægge sten. Og han kan åbne dine øjne for den verden, der udgør bunden af vores byer. Og så kan han lære os, hvordan man møder unge mennesker, hvor de er. Og hjælper dem med at folde sig ud. Ikke bare i sand, grus og granit. Men også i livet. Hvordan gør han det?  
   
  Det sker  
 
Liste ikon   Københavns Byret fortsætter behandlingen af sag om Rasmus Paludan, der er tiltalt for to racistiske udtalelser i videoer, der blev lagt på YouTube i 2018 og 2019. Paludan nægter sig skyldig. På dagens retsmøde ventes procedure og dom.
Liste ikon   Statens Naturhistoriske Museum åbner udstillingen Wildlife Photographer of the Year. Fotokonkurrencen er verdens største af sin slags og viser naturfotografernes skildring af en både smuk og grum hverdag i naturen. Udstillingen kan ses frem til søndag den 7. september 2025.
Liste ikon   Det danske herrelandshold i fodbold får afgjort deres skæbne i Nations League, når der trækkes lod til kvartfinalerne. Danmark kan trække Portugal, Frankrig eller Tyskland.
Liste ikon   Københavns Byret behandler over fem dage sagen om en kvinde, der blandt andet er tiltalt for at have udsat et folketingsmedlem for ulovlig tvang og blufærdighedskrænkelse. Hun er desuden tiltalt for stalking af en læge og forsøg på ulovlig tvang mod en tredje person.
 
   
  Dagens tegning: Åndelig føde  
  Regeringen har afsat 140 millioner kroner til et kulturpas, så særligt udsatte unge kan få sig en kulturel oplevelse.  
Foto: Mette Dreyer/POLITIKEN
Foto: Mette Dreyer/POLITIKEN
 
     
 
MEST LÆSTE SENESTE 24 TIMER
 
 
1 Skandaleramt prestigebyggeri i København er endelig færdigt efter års forsinkelse. Her er dommen
 
 
 
2 Nyt regnestykke vækker vrede: »En kvart million per studerende er sindssygt meget«
 
 
 
3 Forbilledligt! Det er en sjældent velkomponeret frokost til 100 kroner
 
 
 
4 Vestlige missiler slår hårdt inde i Rusland. Svaret fra Moskva kan være en alvorlig advarsel
 
 
 
5 Fertilitetsproblemer skal ikke løses med en teknologisk hockeystav
 
 
     
 
Jobopslag
 
 
  Institutleder CREATE – Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi
 
Frist:­ 17/12/2024   Aalborg Universitet Læs mere
 
  Sektionschef til sektion for HR-administration på Nørre Campus
 
Frist:­ 04/12/2024   Københavns Universitet Læs mere
 
  Struktureret leder med politisk tæft og juridiske kompetencer,
 
Frist:­ 04/12/2024   Rødovre Kommune Læs mere
 
  To byplanlæggere til Plan, Byg og Erhverv, Slagelse Kommune
 
Frist:­ 08/12/2024   Slagelse Kommune Læs mere
 
  Prodekan for forskning
 
Frist:­ 04/12/2024   Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Læs mere