FFL23: En stram finanslov bør ikke spænde ben for beskæftigelsesindsatsen for nyuddannede 

Akademikerne bakker op om en stram finanslov for at håndtere inflationen og presset på dansk økonomi her og nu, men er samtidig bekymret for, at regeringen vil løse kortsigtede udfordringer med reformer, der kan få negative konsekvenser på langt sigt. 

Lisbeth Lintz, Akademikernes formand, udtaler:

Vi har som samfund en fælles opgave om at ruste dansk økonomi bedst muligt til fremtiden. Det kræver investeringer i uddannelse og kompetencer samt reformer, der motiverer til at gøre en ekstra indsats på arbejdsmarkedet. Det er forståeligt, at man fremlægger en stram finanslov for 2023, men jeg frygter, at f.eks. regeringens reformplaner på uddannelsesområdet kommer til at skabe langt større problemer for dansk økonomi i fremtiden, end de vil løse.

Akademikerne hæfter sig samtidig ved, at takstløftet for de humanistiske og samfundsvidenskabelige universitetsuddannelser optræder på forslaget til finansloven for 2023. Det giver stabilitet i universiteternes økonomi, hvilket er centralt.

Omvendt er det bekymrende, at regeringen har valgt ikke at foreslå, at der skal tilføres midler i 2023 til at genoptage trainee-indsatsen. Indsatsen har igennem en årrække hjulpet mange virksomheder til at finde og rekruttere dygtige nyuddannede akademikere, som har fået en lettere overgang fra studie til arbejdsliv. Den manglende finansiering af trainee-ordningen sker, samtidig med at nyuddannede fra 1. maj kun har en etårig dagpengeperiode og en lavere sats.

Lisbeth Lintz udtaler:

I en tid med mangel på arbejdskraft, stigende kompetencekrav i ikke mindst SMV’erne og skrappere krav til ledige nyuddannede er det et skridt i den helt forkerte retning, at regeringen ser bort fra trainee-indsatsen. Jeg vil derfor kraftigt appellere til, at de politiske partier tager ønsket om nye midler med til forhandlingerne.

Endelig noterer Akademikerne sig, at regeringen med sit finanslovsforslag vil afsætte 1,3 mia. kr. til en ny arbejdsmiljøaftale for 2023-2026. Langt hovedparten af midlerne står dog til at blive anvendt til videreførelse af de eksisterende bevillinger til Arbejdstilsynet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, så der er reelt tale om at fortsætte på det nuværende niveau. Der er behov for mere stabilitet i bevillingerne, så finansieringen af den grundlæggende arbejdsmiljøindsats ikke bliver et tilbagevendende spørgsmål.

Lisbeth Lintz udtaler:

I de igangværende forhandlinger om en ny arbejdsmiljøaftale, bør politikerne prioritere langt flere midler til det psykiske arbejdsmiljø. Det handler både om arbejdstagernes sundhed og om arbejdsudbuddet, herunder ikke mindst for fastholdelse af medarbejdere og nedbringelse af sygefravær.

For yderligere kommentarer

Kontakt Lisbeth Lintz, formand for Akademikerne, på 24888442 eller på [email protected]

Akademikerne repræsenterer 465.000 privat og offentligt ansatte med en videregående uddannelse.

Følg Akademikerne på Twitter her.

Følg Akademikernes formand Lisbeth Lintz på Twitter her.

Akademikernes hjemmeside finder du her.