Fernisering: VAN GOGH
Fredag den 31. august kl. 17-21
Manden, myten, måske verdens mest berømte kunstner. Den 31. august er det, for første gang i over 50 år, muligt at opleve en omfattende seperatudstilling med Vincent van Goghs værker på dansk jord. Udstillingen fokuserer på kunstnerens brændende interesse for naturen, og hans tro på det guddommelige i dens skønhed.
Invitationen gælder for to personer. Tilmelding er ikke nødvendig, men husk gyldigt medlemskort.

ARKEN SHOP og ARKEN CAFÉ har åbent til kl. 21 (køkkenet lukker kl. 20).
KLUB ARKEN inspektørforedrag:
Onsdag den 5. september kl. 17.30
Museumsinspektør Dorthe Juul Rugaard fortæller om Van Gogh og hans syn på menneske, natur og tro i et foredrag for KLUB ARKEN. Efterfølgende byder klubben på et glas vin eller vand. Bemærk, at der afholdes endnu et inspektørforedrag onsdag den 7. november kl. 17.30.

Tilmelding nødvendig på tlf. 70 20 60 22 eller [email protected]
KLUB ARKEN: EKKORUM
Lørdag den 22. september kl. 10.30
Tag med KLUB ARKEN til J.F. Willumsens Museum og oplev særudstillingen EKKORUM.
Mens Willumsens værker har indtaget ARKENs vægge viser museet i Frederikssund Bertel Thorvaldsens, J.F. Willumsens og Asger Jorns private samlinger. Samlingerne giver et unikt indblik i kunstnernes kunstsyn og kaster nyt lys på deres egen praksis.

Tilmelding nødvendig på tlf. 70 20 60 22 fra den 28. august kl. 10-13. Bemærk: Ingen tilmeldinger på e-mail.
Foredrag med Merete Pryds Helle
Lørdag den 22. september kl. 14-15
Hør Merete Pryds Helle fortælle om, hvordan hun bliver inspireret af billedkunsten i sit forfatterskab. Hun vil blandt andet fortælle om, hvorfor Van Goghs kartoffelhøstere fandt vej ind i hendes seneste roman Folkets skønhed.

Se også de mange andre spændende foredrag i anledning af Van Gogh-udstillingen på arken.dk/kalender

Billetpris KLUB ARKEN: 150 kr. ekskl. gebyr.
(Normalpris: 250 kr. ekskl. gebyr.)
Kunstskole om Van Gogh og J.F. Willumsen
Deltag i efterårets kunstskole for voksne, der tager afsæt i de to store særudstillinger med J.F. Willumsen og Vincent van Gogh. Med udgangspunkt i de to kunstneres meget forskellige farveuniverser vil kurset have fokus på farvens betydning. Kunstskolens deltagere skal blandt andet arbejde med farveblanding og farveprøver, farvedissekering samt lys- og skyggeeffekter i akryl med inspiration fra udstillingernes motiver.

Efterårets tre kunstskolehold har opstart i uge 36. Læs mere om pris og tilmelding via linket.
Kontakt
KLUB ARKEN kan kontaktes tirsdag - fredag kl. 10-13 på tlf. 70 20 60 22 eller e-mail: [email protected]
Følg os
facebook
Instagram
Youtube
Issuu
ARKEN Museum for Moderne Kunst
Skovvej 100, 2635 Ishøj
Telefon: 43 54 02 22
Åbningstider
Tirsdag-søndag: 10-17
Onsdag: 10-21
Mandag: Lukket
Send til en ven
Tilmeld
Rediger profil
Afmeld