‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌
Klik her for at læse nyhedsbrevet i din browser
Annonce
Annonce
 
Politiken
 
1. APRIL 2025
 
   
Lars Igum Rasmussen
Sundhedsredaktør
 
  Det er et tilfælde, at 38-årige Camilla Christiansen kommer gående netop dér en mandag eftermiddag midt i marts. Men det er muligvis med til at redde en 16-årig drengs liv.  
  Hun har netop fået lavet sine negle og går med sin kæreste i solskinnet på vej hen mod en parkeringsplads i centrum af Haderslev. Parret runder et gadehjørne, og Camilla Christiansen får øje på fem drenge i et busskur.  
  »Jeg får med det samme en fornemmelse af, at noget er galt. Busskuret er af glas, og to af drengene står i hver sin side, og det ser ud, som om de forsøger at skærme af for noget«, fortæller hun.  
  Hun stikker derfor hovedet ind, da hun går forbi, og ser det, som hun efterfølgende bedst kan beskrive som »noget fra en gyserfilm«.  
   
  Sådan indleder min gode kollega Anders Brøndsholm den første af en række historier om de ulovlige puff bars, der florerer blandt børn og unge.  
  Det er små e-cigaretter til engangsbrug. De er ulovlige i Danmark, fordi de indeholder store mængder nikotin og smager sødt af slik.  
  En normal e-cigaret må kun smage af tobak eller mentol og max indeholde 40 milligram nikotin. Anders Brøndsholm har set puff bars med 1.300 milligram nikotin. Eller det, der svarer til 65 pakker med almindelige cigaretter – i en puff bar.  
  Anders har været i kontakt med flere kommuner, der slår alarm. Puff bars spreder sig blandt skoleelever helt ned i 4. klasse. Samtidig fortæller de om unge, der bliver forgiftet efter at have røget puff bars, fordi de også indeholdt euforiserende stoffer som opioider.  
   
  Det var det, som Camilla Christiansen oplevede den mandag. Hun så en dreng på 16 år i kramper, grå i hovedet, med blå læber og med fråde om munden.  
  Drengen havde røget på en puff bar, der også indeholdt fentanyl. Det er 50 gange stærkere end heroin.  
  Nye tal fra Toldstyrelsen, som Politiken har fået aktindsigt i, viser, at der på lidt over et år er blevet konfiskeret næsten 100.000 puff bars, som blev forsøgt smuglet ind i landet.  
  Sundhedsstyrelsen har gentaget dens advarsel mod puff bars.  
  I flere særligt syd- og sønderjyske kommuner forsøger kommuner og skoler at råbe de unge og deres forældre op.  
   
  Puff bars er ikke for sjov. Ifølge nikotinforsker på Københavns Universitet lektor Jesper Andreasen kan nikotinrøget være skadeligt.  
  »Der er et kritisk vindue for hjernens udvikling, fra man er omkring 12 til 18 år. Nikotin forsinker den udvikling, og hjernen har sværere ved at ændre sig, jo ældre man bliver«, siger han.  
  Derfor risikerer de unge at strande med en »teenage-hjerne«, når de bliver ældre. Fordi hjernen stadig er under udvikling, er de også mere eksponeret for at udvikle en afhængighed af nikotin.  
   
  Skatteminister Rasmus Stoklund (S) kalder udviklingen »foruroligende«. Han siger, at kontrollen ved grænsen allerede er styrket, ligesom antallet af toldere og toldhunde er øget. Der skal nu indkøbes en ekstra containerscanner, som gør det nemmere at undersøge lastbiler for blandt andet puff bars.  
  Ministeren vil ikke udelukke, at der skal endnu mere til.  
   
  Nok om puff bars.  
  Skal du læse to andre tekster fra Politiken i dag, så lov mig, at det bliver disse to.  
  Dels interview med psykiater Gitte Ahle. Som formand for Dansk Psykiatrisk Selskab fik hun for seks år siden fokus på, hvor dårligt hjulpet landets mest psykisk syge borgere er. Det førte til den såkaldte tiårsplan for psykiatrien, der blandt andet skal sikre, at sindssyge borgere ikke går rundt på gader og stræder til fare for sig selv og os andre.  
  Hendes konklusion i dag er nedslående:  
  »Der er ikke sket noget. Situationen er den samme som dengang for patienterne med de sværeste psykiatriske lidelser, især paranoid skizofreni«, sagde hun og satte så en særlige trumf på:  
  »Drab vil ske igen, hvis der ikke bliver gjort noget radikalt«.  
  Og Gitte Ahle fik hurtigere mere ret, end hun ønskede sig. Efter få dage gik hendes dystre spådom i opfyldelse.  
  En mand med vrangforestillinger er nu fængslet for at dræbe en chauffør fra Flextrafik.  
  Læs Anders Legarth Schmidts nyhedsanalyse her.  
   
  Nu tænker du, om jeg overhovedet ikke har lavet noget? Og jo, man skal jo slå til, når man får et tip om en stor politisk beslutning.  
  Derfor kan Politiken i dag afsløre, at det indre København skal være Tesla-frit område.  
   
  Det var alt for denne gang. Håber du følger vores sundhedsdækning på pol.dk, i e-avisen og i den fysiske, prioriterede udgave.  
  Og som altid, pas godt på dig selv og dem omkring dig.  
 
     
 
FIK DU LÆST:
 
 
Styrket indsats for borgere med adhd og autisme
Politiken erfarer: Styrket indsats for borgere med adhd og autisme Styrket indsats for borgere med adhd og autisme
 
 
 
ELLER DENNE:
 
Regeringen vil sikre unge ret til hurtigere psykologhjælp
Regeringen vil sikre unge ret til hurtigere psykologhjælp
 
 
FRØNS:
 
Der er solgt mest Wegovy i Novos største produktionsby
Der er solgt mest Wegovy i Novos største produktionsby
 
 
DEBAT:
 
Det er blevet et modefænomen på TikTok at have adhd
Ung med adhd: Det er blevet et modefænomen på TikTok at have adhd Det er blevet et modefænomen på TikTok at have adhd
 
 
MODIGT SYNSPUNKT I KRONIKKEN:
 
De pædofile har altså ikke selv valgt deres seksualitet
Professor: De pædofile har altså ikke selv valgt deres seksualitet De pædofile har altså ikke selv valgt deres seksualitet
 
 
MEST LÆSTE SENESTE 24 TIMER
 
 
1 Nye målinger: Det betaler sig at sige fra over for Trump
 
 
 
2 København skal være Tesla-fri zone
 
 
 
3 Statsministerbesøg vækker vrede i Grønland
 
 
 
4 Mette Frederiksen er blevet ydmyget af Vivian Motzfeldt
 
 
 
5 Der gik bare et par dage. Så fik overlæge ret i sin dystre spådom
 
 
     
 
Jobopslag
 
 
  Institutleder ved Retsmedicinsk Institut
 
Frist:­ 14/04/2025   Københavns Universitet Læs mere
 
  Skoleleder til Skolerne i Snekkersten
 
Frist:­ 09/04/2025   Helsingør Kommune Læs mere
 
  Centerchef for Kultur, Erhverv, Turisme, Fritid og Idræt
 
Frist:­ 09/04/2025   Helsingør Kommune Læs mere
 
  Prorektor med særligt ansvar for forskning og innovation
 
Frist:­ 16/04/2025   Københavns Universitet Læs mere
 
  Institutleder til Institut for Kommunikation, Det Humanistiske Fakultet på KU
 
Frist:­ 11/05/2025   Det Humanistiske Fakultet på KU, Københavns Universitet Læs mere