Torsdag den 17. november afholder vi årets sidste morgeninspiration hos Peytz. Her vil Thomas Høirup inspirere dig til at få kreativt mod og derfor har Thomas samlet nogle superinteressante profiler.
Du kan høre og se mere om, hvad Søren Parup (en af reklamebranchens grand old men), Trine Kromann-Mikkelsen (Demant), ISAAC, Hvass & Hannibal mener om kreativt mod. Derudover skal vi kigge ind i os selv i selvskab med Catrine Rasmussen (Ladyboss) – og opleve Peter Stenbæk, der kommer med sit indlæg helt live. Peter er en af de mest passionerede og dygtigste kreative profiler på den danske bureauscene. Man kender Peter som en af hovedkræfterne bag Polle fra Snave og Aqua’s vilde, visuelle univers. Og så har han nogle markante holdninger til dansk kreativitet, som du ikke vil gå glip af!