De senere år ser vi desværre, at færre og færre børn cykler. Det skyldes flere faktorer, men en af årsagerne er helt sikkert forældrenes oplevelse af trygheden på veje og cykelstier. I en ny undersøgelse fra Det Nationale Videnscenter for Cykelfremme kan man blive klogere på, hvad der får forældre og andre cyklister til at føle sig utrygge. Den viser bl.a., at biler er den primære årsag til utryghed.

En anden kilde til utryghed er manglende eller dårlig infrastruktur. Vi cyklister foretrækker at være adskilt fra bilerne, fordi vi dermed ikke skal bekymre os om potentielle konfrontationer og ulykker med biler. I København, hvor biler og cykler i høj grad er adskilt, er der desuden en del cyklister, der er utrygge ved andre cyklister. Endvidere viser undersøgelsen, at cyklisternes forestilling om, hvad der kan ske, påvirker deres tryghed. Cyklisternes kendskab til ubehagelige historier har en betydning for måden, de cykler på, og deres tanker om cykling. Historierne fungerer som skræmmebilleder og ligger i baghovedet på cyklisterne.

Undersøgelsen bekræfter, at vi selvfølgelig skal bygge gode og sikre cykelstier, men den viser også, at vi måske skal arbejde mere med, hvordan vi taler om cyklisme. Danmark er sammenlignet med næsten alle andre lande et meget sikkert land at cykle i, men historier om ulykker, fx med ulovlige elcykler/fatbikes eller om højresvingsulykker, er med til at skabe utryghed.

En del af opgaven for Cyklistforbundet er at kræve forbedringer, fx forbedringer af usikre eller utrygge skoleveje, og det gør vi ofte med udgangspunkt i, at der stadig sker for mange cykelulykker i Danmark – der burde faktisk ikke ske dødsulykker for cyklister i Danmark. Men det er klart, at også vi skal finde en balance mellem at bruge ulykkerne og ikke fremstille cykling som mere farligt, end det er. Hvis vi ønsker, at flere børn cykler, skal vi som samfund ikke kun investere i bedre infrastruktur – vi må også tage ansvar for fortællingen om cykling. Ved at fremhæve de positive sider og de reelle, lave risici kan vi genskabe en kultur, hvor cykling bliver forbundet med frihed frem for frygt.

Og som en ny rapport fra den af regeringen nedsatte trivselskommission siger, så har vi også som forældre et ansvar for, at vores børn cykler. Alle forældre er ikke curlingforældre, men flere burde lægge utrygheden til side og sende deres poder ud på cykelstien – som selvfølgelig skal være der.