Mens inflationen generelt er stigende, er apotekernes medicinpriser faldet med 16 procent siden januar 2020. Det har i 2021 givet danske medicinbrugere Europas laveste priser på de lægemidler, der er udsat for generisk konkurrence – såkaldt kopimedicin. Det viser en helt ny prisanalyse, der er udført af det internationale analyseinstitut IQVIA. Danskerne betaler i gennemsnit 70 øre pr. døgndosis kopimedicin. Det er kun halvt så meget som det europæiske gennemsnit på 1,40 kr. pr. døgndosis. På andenpladsen kommer Holland, der var billigst sidste år. Her er prisen nu 14 procent højere end i Danmark. Baggrunden er, at de danske medicinpriser er faldet næsten uafbrudt de seneste mange år, men særligt markant det seneste halvandet år. Siden år 2000 er medicinpriserne på de danske apoteker mere end halveret. Alene siden 2015 er priserne på alle apoteksforbeholdte lægemidler i gennemsnit faldet med over 20 procent. Men siden et prishop på 1,6 procent i 2019 i forbindelse med ekstraordinære forsyningsvanskeligheder er medicinpriserne nu faldet med 16 procent siden januar 2020. I samme periode er de generelle forbrugerpriser i Danmark steget med 3,7 procent. De lave medicinpriser i Danmark skyldes en skarp priskonkurrence blandt producenter af generiske lægemidler, hvor patentet er udløbet. Fordi apotekerne tilbyder kunderne det billigste lægemiddel, konkurrerer generikaproducenterne hårdt om at tilbyde den laveste pris for at vinde udbuddet. Det fører oftest til et prisfald på op mod 95 procent i prisen på billigste pakning, kort tid efter at et patent udløber, og producenter af generika (kopimedicin) kommer på markedet. Læs mere i analysen her | Markant flere apoteker og øget konkurrence Siden moderniseringen af apotekerloven i 2015 er antallet af apoteker steget kraftigt. Men konkurrencen presser økonomien. »Der åbnede et apotek 150 meter fra os. Det gav en omsætningsnedgang på 30%«, siger Vejle-apoteker. 67% flere apoteker øger tilgængelighed og konkurrence, som politikerne ønskede med apoteksreformen i 2015. Se artikel i Jyllands-Posten Erhverv her Se artikel i JP Vejle her 11 organisationer bag opråb for medicinabonnement mod ulighed 11 organisationer opfordrer sundhedsminister til at indføre en abonnementsordning i medicintilskudssystemet, der fordeler udgifter over året. Det vil give mere lighed i sundhed. Se henvendelse og analyse her Flere tiltag mod restordrer Lægemiddelstyrelsen har nedsat et Nationalt Råd for Forsyningssikkerhed med lægemidler, og apotekerne har selv iværksat flere tiltag for at mindske problemer ved leveringssvigt. I app'en 'apoteket' kan borgerne finde det nærmeste apotek med medicinen på lager. Samme oplysning fås også nede på apoteket. Men vi savner fortsat, at lægerne får adgang til oplysninger om restordrer, når de ordinerer, og at apotekerne gives flere muligheder for substitution efter engelsk forbillede - "Serious Shortage Protocol". Se debatindlæg i Altinget her 323.000 influenzavaccinationer på apotek 323.000 borgere havde den 22. november valgt at blive vaccineret mod influenza på et af landets apoteker. I alt er 1,5 mio. borgere nu vaccineret - heraf 1,3 mio. i risikogrupperne og mere end hver femte på apotekerne. 75 procent af de ældre over 65 år er nu vaccineret mod influenza. Myndighedernes mål er, at 95 procent skal vaccineres. Se hvilke apoteker der vaccinerer mod influenza i apotekets app ’apoteket’ eller på apoteket.dk. Læs mere om vaccination i Farmaci her |