Nyt magasin ude nu: December

Foto: Ridehesten.com/Maria L. Mortensen

Som altid afvikles årets Hubertusjagt den første søndag i november, og som noget ganske særligt er det i år en rytter, der er relativt ny indenfor jagtridningen, og som red sin første hubertusjagt i år, der har skrevet artiklen. Det, synes vi, giver et helt særligt indblik.

Så kom med på et brag af et hubertusridt og oplev den traditionsrige jagt i Dyrehaven gennem en debutants øjne. Her er alt fra mudder og frygtindgydende spring til mod, smukke heste og uforglemmelige oplevelser. Mie Kaae fra Sportsrideklubben fortæller, hvordan hun i en alder af 49 år kom i gang med at ride jagt, og deler her sit hubertuseventyr, som hun beskriver som "Et kinderæg af livsmod, helte og eventyr".

Køb det nye magasin

Vil du hellere fordybe dig i noget fagligt?

Korrekt fodring, træning og management af heste med muskeludfordringer kan sikre, at de kan trives, også som konkurrenceheste. Det kan du læse mere om i magasinet. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard

Der er masser af spændende, fagligt indhold i december-magasinet. Du kan blandt andet blive klogere på, hvordan du bedst håndterer og behandler sår, når din hest er kommet til skade, eller du kan lære om de forskellige typer af genforandringer, heste kan have, som kan påvirke deres muskelstofskifte negativt.

Du har sikkert hørt om PSSM2, men ved du, hvilke symptomer du skal holde øje med, hvis du mistænker, at din hest har en muskellidelse? Og hvad ligger egentlig til grund for sådanne problemer med musklerne?

Af det avlsfaglige stof kan nævnes, at avlskonsulent i Dansk Varmblod, Karina Christiansen, har skrevet to rigtig spændende artikler om World Breeding Federation for Sports Horses' årsmøde og generalforsamling, hvor noget af det, der blandt andet blev snakket om, var megatrends, og hvordan disse kan komme til at påvirke ridesporten og vores hold af heste.

Du finder de spændende artikler her

I denne måneds magasin får du:

Sædvanen tro prydes december-nummeret af magasinet Ridehesten af vinderen af Hubertusjagten, og således er forsiden præget af smukke røde og grønne farver helt i julens ånd.

Thomas Kledal og hans hest Arizona vandt årets Hubertusjagt og blev efterfølgende lykønsket af H.K.H. Kronprinsesse Mary foran Eremitageslottet i Dyrehaven.

Udover de ovennævnte artikler finder du i december-udgaven af magasinet Ridehesten bl.a. følgende:

  • Sårbehandling: Hvad gør du, hvis din hest har fået et sår?
  • Mød Stutteri Gammel Mølle og Susanne Gangsted-Rasmussen
  • Fra barsk fortid til DM – historien om Filippa Sønderby og Timberlake
  • Hestepasser Emilie Olling giver indblik i sit job
  • Fra føl til sportshest: Favorit Girl
  • Dansk Varmblods inspektionstur i USA: Endelig afsted igen!
  • Glæd dig til Dansk Varmblods Hingstekåring 2023
  • DV's Unghestechampionat 2023: De kvalificerede springheste
  • Årets gang på stutteriet: Så gik det år – og Vivan Ryslinge takker af
  • Tips til springningen fra Thomas Sandgaard – del 3

Og selvfølgelig meget mere end det!

Er der noget af dét, du lige står og har brug for i din hverdag med hesten, eller som du synes kunne være spændende at lære om, så finder du magasinet Ridehesten i din lokale rideudstyrsbutik, som e-magasin eller på vores hjemmeside.

Få december-magasinet leveret lige til døren
Annonce
Facebook
Instagram
YouTube
Website
Email
Copyright © 2022, Wiegaarden Media All rights reserved.

Vores mailadresse er:
[email protected]






This email was sent to [email protected]
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Ridehesten · Blåkildevej 15 · Hobro 9500 · Denmark