Se denne mail i din browser
Behandlinger ︱ Priser ︱ Videnscenter ︱ Om os ︱ Kontakt
Julestue tirsdag den 3. december fra kl. 13-16
Hjælp os med at komme i julestemning til vores hyggelige julestue.
Vi har inviteret Malene fra firmaet Ceva til at komme og dele ud af sine gode råd og give vejledning om et trygt nytår for hund og kat ml kl. 14 og 16. 
Heidi Spåbæk og hendes mor bager lækre æbleskiver i venteværelset, så duften hjælper julestemningen godt på vej.
Sanne har lavet et lykkehjul, hvor du kan vinde forskellige præmier og sørget for at der er gode tilbud i butikken - også på kosttilskuddet Kalm.
Alle børn kan få en flot ansigtsmaling med julemotiv af vores kreative Heidi Nancke og vores allesammens tante Helle serverer dejlig varm gløgg og viser vores nye kikkertudstyr frem.
Håber vi ses til julestuen

Kærlig hilsen 
Bygholm Dyrehospital

NYHED - nyt og bedre udstyr til kikkertundersøgelser

Vi har her i efteråret fået nyt og bedre udstyr til at udføre kikkertundersøgelser af jeres kæledyr.
En kikkertundersøgelse, også kaldet en skopi, kan være relevant ved mange forskellige tilstande og sygdomme, og kan bruges til at undersøge flere af kroppens organer, herunder ører, næsehule og lunger, spiserør og mavesæk, tarmkanalen og urinvejene.
Hvordan foregår det?
Kikkertundersøgelsen foregår ved, at et lille kamera med lyskilde føres ind i det organ, der ønskes undersøgt. Billedet fra kameraet overføres nu direkte til en stor skærm, som er placeret ved siden af. Hermed har vi mulighed at kigge nærmere på områder, som ikke ellers kan ses med det blotte øje.
Derudover er der ved kikkertundersøgelsen også mulighed fra at udtage vævsprøver fra for eksempel mavesækken eller tarmen, eller fjerne visse typer af fremmedlegemer fx legetøj, plantedele og lignende fra enten næsehulen eller mavesækken.
Inden kikkertundersøgelsen bliver jeres kæledyr bedøvet, og bliver tilkoblet monitorering, så vi hele tiden kan holde øje med, at det har det godt undervejs i undersøgelsen.
Vil du se det i brug?
Har du spørgsmål til kikkertundersøgelser så tag endelig fat i os, eller få en demonstration af hvor godt et billede vi kan få, når Helle viser det frem til vores julestue den 3. december kl. 13-16.

 

Undgå at ødelægge julefreden
– kort om bugspytkirtelbetændelse hos hund
En klassiker på Dyrehospitalet i den søde juletid er hunde med bygspytkirtelbetændelse, også kaldet akut pankreatitis.
Denne betegnelse dækker over en betændelsestilstand i bygspytkirtlen, der skyldes pludselig ændring i kosten, oftest associeret med indtag af fedtholdig mad.
Det kan være fristende at tilbyde sin bedste ven noget af den gode, fedtholdige julemad som sovs, flæskesteg og and, men det kan desværre gøre din hund alvorligt syg.
Hvad skal du holde øje med?
Typiske symptomer på bugspytkirtelbetændelse er kvalme, opkast, diarré eventuelt med blod i, smerter fra maven, nedsat appetit og væskemangel.
Hvis din hund er dårlig, bør der søges dyrlæge, da der kan være behov for væskebehandling og støttende behandling såsom smertestillende og kvalmestillende. Brug vagtdyrlægen, hvis det er udenfor åbningstid. 
Hjemmeapoteket
Det er altid en god idé at have noget skånekost og en probiotisk pasta liggende i skabet, hvis uheldet skulle være ude og din hund udvikler opkast og diarré.
Her på hospitalet anbefaler vi skånekosten Hill's i/d i tør- eller vådkost, samt ved diarré Zoolac.

 
Vagthavende dyrlæge udenfor åbningstid 70221599
Åbningstider jul og nytår
Lørdag den 21. december - 9.00-12.00
Mandag den 23. december - 8.00-18.00
Tirsdag den 24. december - lukket
Onsdag den 25. december - lukket
Torsdag den 26. december - lukket

Fredag den 27. december - 8.00-16.00
Lørdag den 28. december - 9.00-12.00
Mandag den 30. december - 8.00-18.00
Tirsdag den 31. december - lukket
Onsdag den 1. januar - lukket

Torsdag den 2. januar - 8.00-17.00
Vi ønsker alle to- og firbenede en rigtig glædelig jul samt et trygt og godt nytår
Facebook Facebook
Instagram Instagram
Website Website

​Bygholm Dyrehospital A/S
Islandsvej 18, 8700 Horsens
Find vej og parkering

Tlf.: +45 75 61 14 44
E-mail: [email protected]

Vil du gerne ændre hvordan du får disse emails
Afmeld nyhedsbrevet







This email was sent to [email protected]
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Bygholm Dyrehospital · Islandsvej 18 · Horsens 8700 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp