Kender du det at være fanget i følelsernes vold?
Du står i en situation og har taget en beslutning.
Typisk er det en lidt større beslutning og ikke sådan en “hvilken pasta skal jeg vælge til aftensmaden” beslutning.
Nå, men du har altså taget en beslutning og havde det egentlig fint med det, men så sker der et eller andet.
Bang! 💥🔨
Du bliver i tvivl, om det er den rigtige beslutning.
Tankerne vrimler frem.
Mavesækken begynder at slå knuder og kroppen bliver urolig.
Hvad nu hvis, og hvad nu hvis...
...og lige pludselig kører tankerne i dit hoved rundt, som om nogen har trykket startknappen helt i bund på din indvendige blender.
Men det er ikke “nogen”, der har trykket på knappen.
Det er dine mønstre, der er gået i gang.
Og der er et eller andet, der har trigget din hjerne til at slå autopiloten til.
Du står nu i en situation, som din hjerne betegner som farlig og den prøver på at finde en vej ud!
Og så gør hjernen det, den plejer. Går på mønster.
Kan du genkende det?
Du er ikke i tvivl, hvis du kan, for det er en rigtig ubehagelig situation at stå i.
Men hvad søren gør man ved det..?
Det vil jeg gerne komme ind på i dag.
Og så vil jeg give dig et godt råd til, hvordan du kan falde ned igen, når tanke-tornadoen er gået i gang.
Men først.
Mønstre, hvad er det lige for en størrelse?
Mønstre er ting der sker for dig igen og igen igennem hele livet.
Medmindre du får det stoppet. Mønstrene er typisk blevet tillært i din barndom, hvor du har set din far, mor eller andre rollemodeller agere på bestemte måder i bestemt situationer.
Du har spejlet dig i dem og ladet din hjerne forstå, at det er sådan man reagerer i lige præcis den situation.
Problemet er bare, at mange af dine mønstre ikke gør noget godt for dig.
De holder dig tilbage.
Nogle mønstre er lette at genkende, mens andre er så indgroet, at de er blevet en del af dig.
Dine venner og bekendte ser dem som et personlighedstræk, men i virkeligheden er det noget, du har spejlet i andre og det kommer derfor ikke fra dit autentiske jeg.
Når først du lærer at genkende dine mønstre og bliver i stand til at afkode den vigtige læring, der ligger i dem, kan du begynde at stoppe og til sidst helt undgå de mønstre, der er en stopklods for dig.
Her er et godt råd til dig, der er nysgerrig på dine mønstre.
Begynd at skrive dine tanker ned.
Det kan være en time, en dag eller i situationer du ved, du bliver udfordret i.
Hvad sker der med dine tanker? Hvad siger du til dig selv? Har det en positiv eller negativ effekt for dig og din situation? Når du begynder at genkende og forstå dine tanker, har du taget det første vigtige skridt mod forandring. Gå på opdagelse i dit sind og find positive og negative, små og store mønstre.
De mønstre der ikke gavner dig, kan du beslutte dig for at ændre til nye positive overbevisninger. Jeg er ikke god nok til at ______ kan ændres til, jeg synes det er en fed udfordring og jeg lærer rigtig meget af den. Jeg har ikke råd til __________ kan ændres til, jeg vil det her, så jeg finder muligheder for, at det kan lykkes. Husk, at når du kigger på det, du har skrevet, så skal du se det fra helikopterperspektivet, helt ufordømmende og med kærlighed.
Og du må gerne grine af dig selv, hvis du synes, dine mønstre ikke er logiske.
Det er de oftest ikke set oppe fra helikopteren.
Så det kan godt være, det altid er dig, der betaler for kaffen, måske fordi du gerne vil have, at din veninde skal synes godt om dig.
Men smil af dig selv og se på det med kærlighed.
Sikken kærlighed og overskud du deler ud af.
Men ved du hvad, du er nok i dig selv.
Spørg din veninde, om hun helst vil have kaffen eller dit selskab, næste gang du griber dit mønster på fast gerning. Jeg ved godt, hvad hun vælger. Gør du? ❤️
Nu vil jeg gerne lade startskuddet falde for, at du skal igang med at lege detektiv og finde den store mønster-lup frem.
Hvem ved, måske finder du nogle, der vil ændre dit liv for altid?
Og husk, at du kan ændre dine negative tanker til nye positive og støttende tanker.
Kærligst Leif Braad, indehaver af Life Academy
P.s jeg glemte at sige, at det her med mønstre er en helt essentiel del af vores uddannelse til coach & terapeut/psykoterapeut. Vi arbejder i dybden med teorien omkring grundmønstre og værktøjerne til at skabe forandring på level 2. Og så bliver vi ved med at arbejde med at finde og ændre mønstrer igennem hele uddannelsen.
Har du lyst til at prøve hvordan det er at være studerende på vores uddannelser til coach og terapeut samt psykoterapeut, så vil jeg gerne invitere dig med til en hel dag med smagsprøver fra undervisningen. Det koster ikke noget, men tilmelding er nødvendig. Næste introdag er den 14. juni i København og den 30. august i Aarhus, kl. 10.00–15.00.
Tryk herunder og kom med til introdag ⤵️ Og husk, det koster ikke noget at deltage. Jeg vil gerne tilmeldes introdag
|