‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌
Klik her for at læse nyhedsbrevet i din browser
Annonce
Annonce
 
Politiken
 
7. MARTS 2025
 
Tommy Grøn
Digital nyhedsredaktør, Politiken Kultur
 
Nanna Frank Rasmussen
Film- og tv-anmelder
 
  Kære læser,  
  Velkommen til nyhedsbrevet, der samler op på aktuelle film- og serier.  
  Denne gang kigger anmelder Nanna Frank Rasmussen frem mod månedens højdepunkter i biografen.  
  Nogle af filmene har faktisk allerede fået premiere, så lad os komme i gang med brevet, så du kan komme i biografen  
   
Anders Matthesen er Mr. Melodi Grand Prix himself, Tommy Seebach i filmen, der sætter ind der, hvor tingene begynder at skride og hans stjerne i offentligheden begynder at falme.Foto: Andreas Bastiansen/SF Studios
Anders Matthesen er Mr. Melodi Grand Prix himself, Tommy Seebach i filmen, der sætter ind der, hvor tingene begynder at skride og hans stjerne i offentligheden begynder at falme.Foto: Andreas Bastiansen/SF Studios
  Fra ternet ninja til Tommy Seebach  
  Er der nogen, der kan hive danskerne i biografen, er det multitalentet Anders ’Anden’ Matthesen.  
  Hans to ’Ternet Ninja’-film slog begge billetsalgsrekorder i biograferne, og en tredje Ninja-animationsfilm er på vej i år.  
  Men inden da kan biografejere og publikum glæde sig til at se Matthesen i rollen som ’dansk popkulturs største stjerne’, som filmselskabet kalder Tommy Seebach.  
  Filmen er i Biografklub Danmark, og det i sig selv skal nok sikre filmen box office-succes.  
  Instruktør Kasper Gaardsøe fortæller historien om Seebach, der har elsket hvert et minut som hele Danmarks Mr. Melodi Grand Prix.  
  Nu står han et sted i livet og karrieren, hvor alle taler om det, der var – ikke det, der er. Han bliver hele tiden mødt af ordet ’før’.  
  »Du kan skide hul i før!« råber den frustrerede Seebach, der drukner sine sorger over tabt succes så intenst, at hele hans familie er ved at gå under.  
  Vil man ’læse’ op på historien om Tommy Seebachs krøllede liv, inden man ser Matthesen krybe under huden på popstjernen, kan man starte med at se Sami Saifs glimrende dokumentarfilm ’Tommy’ fra 2011, der ligger til fri afbenyttelse på Filmstriben.  
  ’Under stjernerne på himlen  
  Biografpremiere 20. marts  
   
Forelskelse og (auto)fiktion.Vinderen af Guldbjørnen på Berlinalen i år blev norske 'Drømme'
Forelskelse og (auto)fiktion.Vinderen af Guldbjørnen på Berlinalen i år blev norske 'Drømme'
  Prisregnen vil ingen ende tage  
  Vinder af Guldbjørnen i Berlin i år blev norske Dag Johan Haugeruds film ’Drømme’.  
  Det er nummer to i trilogien ’Sex’, ’Drømme’, ’Kærlighed’, hvoraf ’Sex’ allerede har haft dansk premiere.  
  ’Sex’ vandt flere priser på Berlinalen for et år siden, hvor den også var udtaget til hovedkonkurrencen, og senere også Nordisk Råds Filmpris, for blot at nævne få af de priser, der er væltet ned over Haugeruds trilogi hidtil.  
  Hver en pris er fuldt fortjent. Vi har at gøre med et storværk her.  
  Trilogien er en nordisk klassiker på vej.  
  ’Drømme’ handler om den 17-årige Johanne, der forelsker sig til op over begge ører i sin fransklærer.  
  Johanne vil fastholde alle de magiske og pinefulde øjeblikke, som den første store forelskelse bringer med sig, og skriver derfor alt ned.  
  Da hendes forfattermormor og senere også hendes mor læser Johannes skriverier, bliver de chokerede, men også fascinerede. Skal de forsøge at få det hele udgivet?  
  Autofiktion, forfængelighed og forelskelse er tre af temaerne i Haugeruds film, som er sådan en, man bare drømmer om vil ramme biograferne.  
  Det gør den nu.  
  Filmen er en del af Filmporten.  
  ’Drømme (Kærlighed) (Sex)’  
  Kan ses i biografen nu  
   
’Parasite’,-instruktør Bong Joon Ho har lavet en syret sci-fi komedie med Robert Pattinson i hovedroller(ne)
’Parasite’,-instruktør Bong Joon Ho har lavet en syret sci-fi komedie med Robert Pattinson i hovedroller(ne)
  Oscar-vinder fik Berlin til at gå amok  
  En anden, der også var taget til Berlin til filmfestival i år var den oscarvindende instruktør af ’Parasite’, Bong Joon-ho.  
  Her blev hans seneste film, den trippede, 137 minutter lange sci-fi-komedie ’Mickey 17’ med Robert Pattinson i hovedrollen, vist til en særlig gallavisning.  
  Efter sigende gik publikum bananas i begejstring over filmen og nok ikke mindst over at se Pattinson, der har genvundet noget af den hysteriske berømmelse, han måtte leve med efter sin vampyrrolle i ’Twilight’.  
  Filmen er baseret på Edward Ashtons roman ’Mickey 7’ og handler om Mickey Barnes (Robert Pattinson), som tager job som expendable – undværlig – på en rummission.  
  Han skal helt bogstaveligt dø på hver opgave, han bliver sendt ud på, hvorefter han bliver genoplivet i en kopi af hans krop.  
  Men noget går galt, og Mickey mister på flere måder jordforbindelsen.  
  ’Mickey 17’  
  Kan ses i biografen nu  
   
'Fremmed – det første opgør' er verdens første spillefilm om stenalderen i Danmark.. Der er udviklet hele to nye sprog til filmen
'Fremmed – det første opgør' er verdens første spillefilm om stenalderen i Danmark.. Der er udviklet hele to nye sprog til filmen
  Et vanvittigt projekt  
  Når en film lyder så vild, som debutinstruktøren Mads Hedegaards ’Fremmed – det første opgør’ gør, så kan man ikke andet end at blive glad helt ind i filmhjertet.  
  For det kræver mod, ambitioner og lidt vanvid at kaste sig over noget anderledes som en spillefilm om stenalderen i Danmark og tilmed opfinde ikke bare et, men hele to spritnye sprog til lejligheden.  
  Vi bliver bragt 6.000 år tilbage til et Danmark dækket af vild urskov.  
  Her bor en jægerstamme ledet af Oomo (Danica Curcic).  
  Da en ny familie ankommer til Danmark, støder de to stammer sammen, og den 19-årige Aathi (Angela Bundalovic) og hendes bror bliver tvunget til at bo med jægerstammen.  
  Filmen blev vist i år som afslutningsfilm på Nordens største filmfestival i Göteborg.  
  ’Fremmed – det første opgør’  
  Kan ses i biografen nu  
   
Kan du genkende hende fra 'Hemmeligheder og løgne', der indbragte hende en Oscarnominering? Marianne Jean-Baptiste er blevet genforenet med Mike Leigh efter knap 30 år
Kan du genkende hende fra 'Hemmeligheder og løgne', der indbragte hende en Oscarnominering? Marianne Jean-Baptiste er blevet genforenet med Mike Leigh efter knap 30 år
  Snydt for en Oscar-nominering?  
  Det er knap 30 år siden, at Marianne Jean-Baptiste blev Oscar-nomineret for sin rolle i Mike Leighs ’Hemmeligheder og løgne’ (1996) – i øvrigt som den første sorte britiske skuespillerinde nogensinde.  
  Da de to kreative kræfter blev genforenet i filmen ’Svære sandheder’, der havde verdenspremiere på sidste års Toronto filmfestival, spåede flere, at hun nu igen havde en chance for at blive nomineret, ja faktisk har der floreret en del internetvrede over, at hun blev forbigået ved den amerikanske ceremoni.  
  Det er nemlig hende, der i rollen som Pansy bærer hele Mike Leighs film på sine arrigt, opspændte skuldre.  
  Glem alt om underholdende gnavne gamle mænd, der er en virkelig vred dame i byen i ’Svære sandheder’, og hun lægger ikke fingrene imellem, når hun skælder og smælder på alle i sin nærhed.  
  Livet er en kamp for Pansy, og det bliver det også for hendes familie og dem, hun møder på sin vej.  
  Men der er også lys og grin at hente i Mike Leighs arbejderklassesolidariske film.  
  Filmen var nomineret til to Bafta-priser i kategorierne ’Bedste britiske film’ og ’Bedste kvindelige hovedrolle’.  
  ’Svære sandheder’  
  Biografpremiere 13. marts  
   
Cate Blanchett og Michael Fassbender er spionægteparret i Steven Soderberghs whodunnit-krimi.Foto: Claudette Barius/focus Features © 2025 All Rights Reserved./Claudette Barius/Focus Features © 2025 All Rights Reserved.
Cate Blanchett og Michael Fassbender er spionægteparret i Steven Soderberghs whodunnit-krimi.Foto: Claudette Barius/focus Features © 2025 All Rights Reserved./Claudette Barius/Focus Features © 2025 All Rights Reserved.
 

Soderbergh er tilbage-tilbage

 
  Det vakte opsigt, da Steven Soderbergh i 2013 besluttede sig for at gå på pension som filminstruktør efter flere dårlige oplevelser i filmbranchen.  
  Det holdt da heller ikke længe, før han begyndte at arbejde igen, først på tv-serier og så på film.  
  Men han havde skruet ned for storfilmambitionerne og koncentrerede sig nu mere om skæve auteur-værker.  
  Det ser ud til, at Soderbergh for alvor har genfundet glæden ved sin metier – alene i marts kan man se to film i biografen af den amerikanske Guldpalme- og Oscar-vinder.  
  Først får den eksperimentale thriller ’Presence’ dansk biografpremiere 6. marts – det er en spøgelseshistorie fortalt fra spøgelsets perspektiv.  
  Ugen efter er der premiere på ’Black Bag’, en whodunnit-krimi med gigastjernerne Cate Blanchett og Michael Fassbender i hovedrollerne som et ægtepar, der begge arbejder for den engelske efterretningstjeneste.  
  De ved godt, der er meget få, de kan stole på i denne verden. Men kan de heller ikke stole på hinanden?  
  Soderbergh er tilbage med en storfilm, og jeg glæder mig til at se, om han kan genskabe noget af magien fra hans ’Ocean’s 11’-serie, der var et kæmpe hit både i min bog og i box office.  
  ’Black Bag’  
  Biografpremiere 13. marts  
  Du kan finde anmeldelser af andre aktuelle film og tv i bunden af nyhedsbrevet.  
  Tak fordi du læste med.  
 
     
 
'SEPTEMBER 5'
 
 
Klassisk spændingsfilm har alt, hvad dertil hører
Klassisk spændingsfilm har alt, hvad dertil hører Klassisk spændingsfilm har alt, hvad dertil hører
 
 
 
'MICKEY 17'
 
Nummer 17 er mild og underdanig, mens nummer 18 er modig og lidt af et røvhul
Nummer 17 er mild og underdanig, mens nummer 18 er modig og lidt af et røvhul Nummer 17 er mild og underdanig, mens nummer 18 er modig og lidt af et røvhul
 
 
'SPERMAGEDDON'
 
Filmen bliver lidt for liderlig over, hvor fræk den selv er
Filmen bliver lidt for liderlig over, hvor fræk den selv er Filmen bliver lidt for liderlig over, hvor fræk den selv er
 
 
'CLEANING UP'
 
Hun er rent ud sagt på røven. Og det bliver ikke bedre, da hun overhører en vild samtale
Hun er rent ud sagt på røven. Og det bliver ikke bedre, da hun overhører en vild samtale Hun er rent ud sagt på røven. Og det bliver ikke bedre, da hun overhører en vild samtale
 
 
'SLAVE AF DANMARK'
 
DR reducerer historiske grusomheder til underholdning
DR reducerer historiske grusomheder til underholdning DR reducerer historiske grusomheder til underholdning
 
 
'BECOMING LED ZEPPELIN'
 
Optagelse af Led Zeppelin i Danmark i 1969 lyder forbløffende godt i ny dokumentar
Optagelse af Led Zeppelin i Danmark i 1969 lyder forbløffende godt i ny dokumentar Optagelse af Led Zeppelin i Danmark i 1969 lyder forbløffende godt i ny dokumentar
 
 
'EN HELT ALMINDELIG FAMILIE'
 
17-årig skuespiller bejler til de helt store filmpriser
17-årig skuespiller bejler til de helt store filmpriser 17-årig skuespiller bejler til de helt store filmpriser
 
 
'THE MINDS OF 99: TRE DØGN I PARKEN'
 
Det er en vild film med højt til loftet
Det er en vild film med højt til loftet Det er en vild film med højt til loftet
 
 
MEST LÆSTE SENESTE 24 TIMER
 
 
1 Trumps udsending sammenligner Ukraine med et muldyr, der skal tæves løs på
 
 
 
2 Nummer 17 er mild og underdanig, mens nummer 18 er modig og lidt af et røvhul
 
 
 
3 Tyskland har taget et skridt, som får resten af Europa til at måbe
 
 
 
4 »Et fuldstændigt vildt tal«: Ny måling af danskernes syn på USA chokerer professor
 
 
 
5 »Jeg håber, at stævningen får den konsekvens, at det bliver kendt, at Thomas Boberg er fuld af løgn«
 
 
     
 
Jobopslag
 
 
  Pædagoger til Specialfritidsinstitutionen ved Øresundsskolen
 
Frist:­ 20/03/2025   Københavns Kommune Læs mere
 
  Institutleder til Institut for Kommunikation, Det Humanistiske Fakultet på KU
 
Frist:­ 11/05/2025   Det Humanistiske Fakultet på KU, Københavns Universitet Læs mere
 
  Direktør til vores nye ’Center for Core Facilities’
 
Frist:­ 16/03/2025   Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Læs mere
 
  Campusdirektør til Campus Kalundborg
 
Frist:­ 13/03/2025   Knowledge Hub Zealand Læs mere
 
  Forskningschef til IT-Universitetet i København (genopslag)
 
Frist:­ 01/04/2025   IT-Universitetet Læs mere