Er du, hvad du spiser?

Klik her for at læse nyhedsbrevet i din browser

9. DECEMBER 2024

Lars Igum Rasmussen

Sundhedsredaktør

Engang sagde mødre: ’Du er, hvad du spiser’ i håbet om at få nogle grøntsager i børnene.

Måske havde hun mere ret, end vi egentlig har villet været ved.

For du har et valg, som kan have afgørende betydning for din vægt, dit taljemål, dit mentale velbefindende, din risiko for hjertekarsygdomme, stofskifteproblemer som type2-diabetes og kræftsygdomme.

For at forstå valget, skal du se to morgenmåltider for dig på bordet.

Den ene tallerken indeholder bagel med cream cheese og kalkunbacon. Alle tre dele er såkaldt ultraforarbejdede fødevarer.

Den anden tallerken indeholder havregrød med banan, valnødder og skummetmælk. Alle fire dele er uforarbejdede råvarer.

Begge måltider har samme energitæthed, altså antal kalorier per 100 gram og samme forhold mellem kulhydrat, protein og fedt.

Det betyder, at begge måltider burde give dig samme mængde energi og den samme påvirkning af din vægt, hvis du spiser den samme mængde.

Hvad vælger du?

Et velgennemført, lodtrækningsforsøg fra 2019 på et af USA vigtigste hospitaler Metabolic Clinical Research på National Institute of Health, Bethesda, undersøgte, hvad der sker, hvis forsøgsdeltagere enten kun spiser ultraforarbejdet mad eller kun spiser meget lidt forarbejdet mad.

Højst overraskende indtog forsøgsdeltagerne omkring 500 kalorier mere per dag, når de spiste det ultraforarbejdede mad.

Forskerne havde lavet det benspænd, at der ikke var begrænsning på, hvor meget man måtte spise. Forsøgsdeltagerne havde en time per måltid til at spise så meget, de havde lyst til.

Hver dag fik de flere kalorier, når de spiste ultra-forarbejdet mad. Altså ikke junk-food, ikke slik og kager, ikke frostpizza, men almindelig mad fra fødevareindustrien, som vi alle sammen køber i supermarkedet og spiser dagligt.

Forskerne kunne i studiet ikke afgøre, hvorfor deltagerne spiste mere. Men konkluderede, at den ultraforarbejdet mad fører til overspisning.

Måske fordi vi bliver mindre mætte af industriens mad – den købte fuldkornsbolle fra supermarkedet mætter måske mindre end den hjemmelavede fuldkornsbolle.

Måske fordi industriens mad ofte indeholder forarbejdede fedtstoffer og olier, tilsat forskellige sukkerstoffer, emulgatorer, stabilisatorer, smagsstoffer og konserveringsmidler.

Måske fordi, vi tygger mindre, når vi har industrimad i munden, så den lettere glider ned.

Studiet gav kost- sygdoms- og sundhedsforskere endnu en solid trædesten til at fastslå, at den fedmeepidemi, der ikke kun spreder sig i USA, Danmark og den vestlige verden, men stort set overalt måske ikke så meget handler om energitæthed eller relationen mellem kulhydrat, protein og fedt, men måske i nok så høj grad om forarbejdningsgraden af vores mad. Og dens tilsætningsstoffer.

Studiet er blot ét blandt mange, der direkte kæder industriens ultraforarbejdede mad sammen med den øgede fremkomst af livssygdomme.

Så lad mig slå en ting fast.

På 15 år er der fremkommet en tsunami af videnskabelig evidens, der med stadigt fastere overbevisning dokumenterer, at industriens mad, vi køber i supermarkeder, på tankstationer og i kiosker, måske spiller en væsentligere rolle i den globale fedmeepidemi og udvikling af stribevis af livsstilssygdomme end hidtil antaget.

Alene i 2024 er der udkommet over 500 videnskabelige studier om sammenkædningen af ultraforarbejdede fødevarer og forekomsten af livsstilssygdomme.

Gennemgående viser studierne, at jo mere ultraforarbejdet mad, vi spiser, jo større er risiko for sygdom.

En vigtig metaanalyse af 45 studier, der dækker 10 millioner mennesker, konkluderede i starten af året, at ultraforarbejdede fødevarer er kædet sammen med øget negative sundhedseffekter på hele 32 områder: Alt fra øget dødelighed, forekomst af flere kræftformer, mentale udfordringer som angst og depression, fedme, luftvejs- og hjertekar- mave-tarm- og metaboliske/stofskifte problemer.

Derfor har Politiken valgt at sætte fokus på ultraforarbejdede fødevarer den kommende tid. Også selvom begrebet er luftigt og let kan kritiseres – læs mere om det i Politiken fredag.

For måske fører industriens mad til den stigning vi ser i fedme og livsstilssygdomme.

Du skal naturligvis huske, at ultraforarbejdet mad ikke er ’farligt’ for dig her og nu. Ellers var vi jo ikke i live. Det er mange års ensidigt indtag af meget industriforarbejdede produkter, der potentielt kan være skadeligt for din organisme. Sammenholdt med genetiske faktorer.

Her kan du læse professor Anne Tjønnelands bud på, hvad du selv kan gøre.

Tjønneland er en af de klogeste i landet på kost og sygdomsudvikling. Og hun fik for alvor øjnene op for risici ved industrimad, da hun læste en artikel, der indeholdt en graf, hun ikke få tankerne fra.

»Jeg gik om mig selv i flere dage, tænkte over budskabet og det, grafen viste. Siden har der været no turning back«, som Anne Tjønneland sagde til mig, da jeg interviewede hende til vores serie.

Når forskere forsøger at forstå, hvad i vores fødevarer, der kan være problematik, bruger de svære ord som emulgatorer, stabilisatorer, modificeret stivelse, maltodextrin og andre ord, få forstår. Her kan du læse vores ordbog og blive lidt klogere på, hvad vores mad indeholder.

Politiken har også talt med den britiske læge og forsker Chris Van Tulleken, der i 30 dage spiste som en stor del af befolkningen, nemlig stort set udelukkende ultraforarbejdet mad.

Han tog seks kilo på. Det tog han fire år at smide dem igen.

Men det var ikke det værste, fortalte ham min kollega madredaktør Mette Mølbak.

Og nu tænker du måske, har Politiken så ikke skrevet alt om emnet ultraforarbejdede fødevarer?

Hertil er svaret nej.

I det nye år fortsætter serien, hvor jeg kan løfte sløret for, at fire kolleger og jeg har udsat vores egne kroppe for en miniudgave af det forsøg, som Chris Van Tulleken gennemførte.

En professor var skeptisk, da vi fik glukosemålere på, om vi på så kort tid kunne se ændringer i forhold til vores kost.

Men det kunne vi.

Så måske er vi, hvad vi spiser.

Og naturligvis er fødevareindustriens mad, der ligger og frister i supermarkedet ikke gift. Eller sundhedsskadeligt. Her og nu.

Men måske er det ’benzin’ af så lav oktan, at vores organisme sagtens vil kunne køre på det gennem mange år, men efter noget tid vil den næringsfattige benzin have slidt for hårdt på motoren, at fremdriften bliver påvirket. Så bilen kører dårligere end biler i tilsvarende årgang, der har kørt på den næringsrige højoktan ’benzin’.

Det var alt for denne gang.

Husk også, at spis en ultraforarbejdet æbleskive med flormelis og noget industrisnask til. For det er ikke, hvad du spiser mellem jul og nytår, der kan være problemet, men det, du spiser mellem nytår og jul.

Som altid pas godt på dig selv og dem omkring dig.