| Marcus Rubin | Kronikredaktør | |
|
|
| Så sluttede evighedsregnen i april, og vi gik nærmest direkte over i sommeren og blev mindet om, at shorts og solbriller stadig findes og har en funktion. | |
| Forleden sad vi på debatredaktionen og talte om hvilke sommerserier, vi skulle satse på - glæd jer, der bliver forrygende! Men undervejs i samtalen, i den strålende sol mens Ukraines flag vejede stolt over Politikens Hus, faldt snakken på det kommende præsidentvalg i USA og om det egentligt overhovedet gav mening at sidde og snakke om, hvorvidt det var generationskampen, debatten om mental load eller regeringens planer om at øge karakterkravet til gymnasiet, som vi skulle gasse op under. | |
| For som meningsmålingerne tegner lige for tiden i USA, har manden med det orange hår atter kurs mod Det Hvide Hus, og hvis han ender med at vinde til november, hvad sker der så? Trækker han USA ud af NATO, dropper støtten til Ukraine og har USA - vores store beskytter - i det hele taget kurs mod at blive et autokrati eller ligefrem et diktatur? Personligt er jeg ikke voldsomt betrygget af Trumps erklæringer om, kun at ville være diktator i en dag. | |
| Men der er jo ikke noget at gøre, ikke ret meget herfra i al fald, hvor de fleste af os ikke har stemmeret i USA og blot må håbe at amerikanerne besinder sig. Er man interesseret i amerikansk politik skal man naturligvis læse Politiken, men kan man slet ikke få nok, kan jeg på det varmeste anbefale sitet realclearpolitics, der samler masser af artikler, meningsmålinger og andet godt stof. Så kan man i det mindste blive bekymret på et mere oplyst plan. | |
| Imens ruller verden som bekendt videre, også herhjemme, hvor piger som mine døtre (på 12 og 14 år) kan se frem til at blive indkaldt til session og måske blive værnepligtige i et lille år. Det virker de unge, som Politiken talte med, ikke voldsomt begejstrede for, men det er så bare sådan det bliver. Her på matriklen er vi fans af ligestilling, også når det gælder værnepligt, selv om nogle kan tvivle på, om forsvaret kan magte opgaven, når de åbenbart stadig skal minde mændene om at ’holde pikken inde i bukserne’. | |
| Og det er ikke kun kvinder, men også masser af milliarder, der flyder til forsvaret i de kommende år. Men også her kan man være lidt urolig over, om det nu er det rette, de går til. Det var i al fald min kontormakker Michael Jarlner i denne leder, hvor han gruer for, at forsvaret opruster til den sidste krig snarere end fremtidens. | |
| En anden debat, der helt sikkert kommer til at rulle videre i de kommende dage, uger, måneder og år er omsorg og trivselsøkonomi. Debattøren Emma Holtens nye bog om, hvordan omsorgen forsvandt ud af økonomi og politik, begejstrede i al fald vores anmelder enormt. Og der er da også noget mærkeligt over, at regnemodellerne inde i Finansministeriet ikke rigtigt værdsætter trivsel og det gode liv, men kun fladskærme og den slags. Det sætter vi fokus på for tiden. | |
| Og der sker da også gode ting. Langt om længe bliver den danske abortgrænse hævet til 18 uger, og de forældede og formynderiske abortsamråd bliver droppet. | |
| About bloody time, hvis man spørger mig og faktisk også lægerne. | |
| Enhedslisten holder årsmøde i weekenden, men det bliver digitalt, eftersom partiet fattes penge. | |
| Det har mange gjort sig lystige over, og de har på sociale medier mindet om Margaret Thatchers klassiske joke om, at problemet med socialisme er, at man før eller siden løber tør for andre folks penge. Det gør Enhedslisten næppe, de ligger til 9-10 procent i meningsmålingerne, og eftersom man får penge per stemme, går de næppe fallit. | |
| Personligt kunne jeg mistænke partiledelsen for i hemmelighed at være meget godt tilfreds med ikke at skulle mødes fysisk med de bøvlede medlemmer et enkelt år, men det er sikkert fordi, jeg ikke er kommunist. Line Barfod, partiets frontkvinde i København, har dog allerede grebet chancen og luftet ideen om at nøjes med fysiske årsmødet hvert andet år. | |
| Det med penge er i det hele taget noget svært noget. Herinde i huset har de ansatte med forbløffelse kunne følge dramaet om formanden for Jyllands-Postens Fond, Jørgen Ejbøls fødselsdagsgave. | |
| Politiken kunne nemlig afsløre, at Ejbøl - kendt som Pansergeneralen - havde fået 2,1 million kr., da han blev 75 år. For mange er det også en slags penge sidst på måneden, og det vakte en del undren og kritik. Selv afviste Ejbøl først al kritik, men efter en samtale med sin advokat betalte han alligevel pengene tilbage. Om dramaet stopper er uvist, men stay tuned. | |
| For verden drejer, solen skinner og måske ender det hele mod forventning alligevel godt. Der er i hvert fald noget livsbekræftende over at se Mick Jagger give den gas, helt uden for scenen, trods sine 80 år. | |
|