| | Snapshot fra Politikens redaktion. Jeg kalder det 'Blå armani, blå løber'. Foto: Jes Stein Pedersen. | |
 | | Jes Stein Pedersen | | Litteraturredaktør på Politiken | | |
|
|
| | Forleden havde jeg besøg af 88årige Jørgen Leth. Han går nu med stok og hele vejen fra Svingdøren og op til studiet, hvor vi optager Bogfolk, blev han hilst med venlige nik og hilsener af de journalister, der fik øje på ham. Blå Armani og halsklud. Sneakers og jeans. Legende-fornemmelsen var massiv. Hvor er det skønt, at hans digtsamling ’Zombie’, måske hans sidste, er blevet så god. | |
| | Om den skriver Politikens anmelder Mikkel Krause Frantzen: | |
| | »’Zombie’ er en bog om livet, der nærmer sig sin afslutning. Det er en bog om at sige farvel: »Farvel farvel//En perfekt slutning«. Det er en bog om længslen efter den perfekte slutning, om ikke andet i digtform. Og så er det, som sagt, en bog om zombier. Her er digtet ’DØDE SOM LEVER’: | |
| | »Er det nu sandt?/Kan det være sandt?/ Ja, det er det sgu/ Uhyggeligt men sandt/ Jeg kan ikke lide dem// Selvom de nok er mere stille/ end de er i filmene/ Men de er der jo/ De findes og de er døde/ De er døde som lever/ og de gør/ hvad de får besked på/ at gøre// Det er specielt det/ jeg ikke kan lide/ Nemlig at de gør/ hvad de har fået besked på«. | |
| | »Det er, til en vis grad, det samme digt, han skriver igen og igen (...) Zombien som figur som sådan ikke er ny i forfatterskabet, er mængden af zombier alligevel noget nyt. (...) En gyser på vers. Alderdommen som virkelighedsforvrænget horrorshow. Og dét rummer sin egen komik. Man skal ikke underkende Jørgen Leth som humoristisk forfatter«. | |
| | Lise Garsdal har læst ’King Kong og kvinden’ af Virginie Depentes. Hun spørger: Hvorfor udgiver Gyldendal et feministisk kampskrift, der så tydeligt er skrevet et tiår før MeToo? | |
| | »Der, hvor Despentes får mig op af stolen og ud på gaden, er, når hun sætter megafonen for kæften og fatter sig i paroler som: »Kvindesagen er et fælles eventyr, for kvinderne, mændene og alle de andre. En revolution der er godt i gang. Et verdenssyn. Et valg«. | |
| | »Men samtidig er der også noget i mig, der råber, at vi ikke må ende i en (klassisk kvindelig?) medlidenhed med visse mænd, blot fordi de i fem minutter af verdenshistorien ikke føler sig helt så set, hørt og begæret som de foregående tusinder af år«. | |
| | Vidste du, at den amerikansk-vietnamesiske forfatter Ocean Vuong er det tætteste man kommer på en litterær celebrity i 2025? Han slog igennem i 2019 med romanen ’Vi er kortvarigt smukke her på jorden’ og hans nye bog ’Glædens kejser’ har vakt enorm opsigt. | |
| | Vuongs nye roman foregår i den fiktive by East Gladness i staten Connecticut. Hovedpersonen er homoseksuel og suicidal, men undlader at tage sit liv i sidste øjeblik, og det skyldes indgriben fra en ældre litauisk kvinde. | |
| | I sin ikke helt så begejstrede anmeldelse skriver Mikkel Krause Frantzen: | |
| | »Man kan godt få en mistanke om, at romanen – med sin inderlige indie-følsomhed, hvor en række originaler eller outsidere finder sammen – er skrevet med en filmatisering eller tv-serie for øje ... og det er dét, som gør, at romanen på samme tid er meget god og lidt dårlig. Forfatteren vinder noget på gyngerne, men taber noget på karrusellerne. Der er flotte formuleringer, som står og vakler på kanten af kliché; dybe indsigter, der balancerer på banalitetens bristepunkt; selv det første kapitels indflyvning til Hai på broen er næsten en karikatur på gudeskøn prosa«. | |
| | Fik du lyst til at høre Jørgen Leth selv fortælle om, hvad det er, han vil med sine Zombie-digte? Og hvad det er der står mellem linjerne i digtsamlingen? I den seneste udgave af Bogfolk taler jeg med Leth om det hele, og han læser selv flere af digtene op. Her er link til udsendelsen. | |
|
