‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌
Klik her for at læse nyhedsbrevet i din browser
Annonce
Annonce
 
Politiken
 
6. NOVEMBER 2024
 
   
Søren Astrup
Journalist
 
Niels Holst
Journalist, digital forsideredaktør
 
  Godmorgen.  
  Amerikanerne har stemt. Nu tælles der stemmer, og alle venter på, at vinderen kan kåres. 270 valgmænd er det magiske tal, og i skrivende stund skal meget gå galt for Trump, hvis han ikke skal ende med sejren.  
  Republikanerne har for kort tid siden sig et flertal i Senatet, og kort før klokken 6 dansk tid blev Donald Trump af de toneangivende amerikanske medier udråbt som vinder af svingstaten North Carolina, den ene af syv stater, som reelt afgør valget.  
  Op til valget havde meningsmålingerne spået dødt løb i North Carolina, men det endte altså med en sejr til Trump for tredje gang i træk.  
  Da han samtidig fører i hovedparten af de øvrige svingstater, ligner det et comeback til Donald Trump, der blandt andet har lovet at stoppe krigen i Ukraine på 24 timer og sørge for, at priserne for helt almindelige amerikanere vil falde, hvis han bliver præsident.  
  Ingen af de to præsidentkandidater har kommenteret de foreløbige valgresultater, men Mike Johnson, formand for Repræsentanternes Hus, glæder sig allerede over den forventede sejr:  
  »Jeg er meget håbefuld omkring, at vi vinder et flertal i Huset, som vil gøre mit job lettere, men vi genvinder også Senatet og Det Hvide Hus«, siger han til CNN.  
  Nedenfor kan du læse mere om valget:  
 
Liste ikon   Live: Seneste nyt om valget i USA
Liste ikon   Overblik: Her er status på valget i de afgørende svingstater
Liste ikon   Ekspert:Det ser godt ud for Trump
Liste ikon   Nyhed: Bombetrusler afbrød valghandlingen flere steder, hvor demokraterne står stærkt
 
I løbet af aftenen blev stemningen mere og mere deprimerende ved Kamala Harris' valgfest i Washington.Foto: Brandon Bell/Ritzau Scanpix
I løbet af aftenen blev stemningen mere og mere deprimerende ved Kamala Harris' valgfest i Washington.Foto: Brandon Bell/Ritzau Scanpix
   
  Der er selvfølgelig også sket andre ting i Danmark og verden, hvor de vigtigste overskrifter er:  
  Ukrainske soldater har været i kamp mod nordkoreanske styrker. Det siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj. »De første kampe med nordkoreanske soldater har åbnet et nyt kapitel af ustabilitet i verden«, siger han i sin daglige tale. Læs historien her.  
  Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har fyret sin forsvarsminister, Yoav Gallant. Politikens mellemøstekspert Anders Jerichow vurderer, at den yderste højrefløj i Israel og landets ultraortodokse jøder formentlig vil være begejstrede over fyringen, da de længe har frygtet, at Gallant ville indgå en våbenhvile med Hamas i Gazastriben for at få de sidste israelske gidsler fri. Læs historien her.  
  Tidligere Irma-ledere starter ny supermarkedskæde. Det skal hedde Alma og vil i første omgang åbne butikker i København i 2025 henvendt til de mange, som savner de lukkede Irma-butikker, lyder det fra Alfred Josefsen, direktør i Alma Madmarked. Læs historien her.  
   
  Det bedste fra Politiken  
Foto: New York Historical/Public domain / White House Collection/White House Historical Association / National Gallery of Art.
Foto: New York Historical/Public domain / White House Collection/White House Historical Association / National Gallery of Art.
  Virker Trump-Harris som en beskidt valgkamp? Disse tre mænds opgør var endnu vildere  
  Efter valgkampen er det måske værd at huske på, at det har været værre. Meget værre. Amerikanerne har førhen haft valg, som udviklede sig til bråvallaslag og ballade. Der var valget i 1800, hvor opfattelsen var, at USA balancerede på kanten og let kunne tippe i den forkerte retning væk fra demokratiet. Eller kampen mellem Thomas Jefferson og John Adams, der gik i hårdknude og endte i had. Marcus Rubin har gennemgået nogle af de mere dramatiske amerikanske valg.  
Artikel billede
  Der er ét at sige om USA’s valgsystem: Det er ikke nemt  
  Det er måske også på sin plads at minde om det amerikanske valgsystem. Det er et af de mere kringlede. Men fortvivl ikke: Politiken har lavet en lynguide til at forstå, hvordan det fungerer. Det viser sig blandt andet, at vælgerne ikke stemmer på nogen præsidentkandidater. De stemmer om, hvilken præsident eller vicepræsident deres delstat – via en kompliceret procedure – skal stemme på. Du kan få overblikket over det særegne amerikanske valgsystem her.  
   
  Det sker:  
 
Liste ikon   Aarhus’ borgmester Jacob Bundsgaard forlader officielt sit hverv.
Liste ikon   Udenrigspolitisk Selskab holder traditionen tro debat om det amerikanske præsidentvalg ved et arrangement i København.
Liste ikon   Folketingets kulturudvalg har kaldt den fungerende kulturminister Christina Egelund (M) i åbent samråd om omkostningerne til det meget omtalte Filmtaget oven på Filminstituttets bygning.
Liste ikon   Der ventes at blive afsagt dom over Friends-skuespilleren Matthew Perrys assistent, der er tiltalt for at have givet Perry en ketaminindsprøjtning forud for hans død sidste år.
 
   
  Dagens tegning: Nattens valg – set af Roald Als  
  Så har amerikanerne stemt.  
Foto: Roald Als/POLITIKEN
Foto: Roald Als/POLITIKEN
 
     
 
MEST LÆSTE SENESTE 24 TIMER
 
 
1 Republikanerne sikrer sig flertal i Senatet
 
 
 
2 13 tidligere Irma-ledere starter ny supermarkedskæde
 
 
 
3 Hvornår skal du sætte vækkeuret? Få overblikket her
 
 
 
4 Københavnsk restaurant er gået viralt på Instagram. Men nok ikke på den måde, ejerne havde håbet
 
 
 
5 »Den er jo decideret ubehagelig. Den smager virkelig kunstigt«
 
 
     
 
Jobopslag
 
 
  Prodekan for forskning
 
Frist:­ 04/12/2024   Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Læs mere
 
  Prodekan for uddannelse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
 
Frist:­ 02/12/2024   Det Samfundsvidenskabelige Fakultet - Københavns Universitet Læs mere
 
  Roskilde Universitet søger to nye bestyrelsesmedlemmer pr. 1. april 2025
 
Frist:­ 18/11/2024   Roskilde Universitet Læs mere
 
  Rektor, Virum Gymnasium
 
Frist:­ 20/11/2024   Virum Gymnasium Læs mere
 
  Institutleder til Sociologi
 
Frist:­ 20/11/2024   Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet - Københavns Universitet Læs mere