| Karoline Hüche Bentzen | Journalist | |
|
|
| Nyhedsoverblikket handler i dag om, | |
| | | tre eksministre, der har sagt nej eller tøvet med at deltage i Folketingets udredning af nederlaget til Taleban. | | | Så skal vi igen tale om Amira Smajic, fordi det angiveligt viser sig, at hun har været politiagent. | | | Bagefter skal vi se på det amerikanske valg, hvor meningsmålingerne stikker i forskellige retninger. Så hvilke kan vi egentlig stole på? | | | Endelig skal til til Reykjavik i Island, hvor Jakob Martin Strid sent i aftes modtog en stor litteraturpris. |
| |
| Folketingets formand vil ikke medvirke til krigsundersøgelse bestilt af Folketinget | |
| Tidligere udenrigsminister Per Stig Møller (K) og Folketingets nuværende formand, Søren Gade (V), der var forsvarsminister fra 2004 til 2010, har sagt blankt nej til at lade sig interviewe til Folketingets udredning om krigen i Afghanistan. Forskerholdet bag undersøgelsen har i 13 måneder forsøgt at få et interview med tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V). Først nu har han reageret og melder, at han agter at stille op. | |
| Interviewene skulle underbygge det skriftlige materiale som indgår i en rapport, som Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) står bag – og som er bestilt af alle Folketingets partier med undtagelse af Nye Borgerlige. Udredningen skal sikre, at Danmark lærer af erfaringerne fra den 20 år lange krig, der sluttede med Vestens kaotiske flugt og Talebans magtovertagelse i 2021. | |
| Den manglende vilje fra de tre eksministre vækker kritik fra blandt andet Jesper Korsgaard Hansen, der er formand for soldaternes største fagforening: »Når man sender mennesker i krig, så har det konsekvenser. Derfor er det vigtigt, at man også bagefter vil være med til at evaluere [...]«. | |
| Medie: Amira Smajic var politiagent | |
| Amira Smajic forsøgte før dokumentarens udgivelse af få nedlagt fogedforbud mod offentliggørelse af dokumentaren, som Københavns Byret afviste. Her indgik en 31 sider lang redegørelse skrevet af Amira Smajic som en del af rettens materiale, hvor det fremgår, at TV 2 og redaktionen bag dokumentaren kendte til hendes samarbejde med NSK. | |
| I kendelsen tillagde retten det »afgørende betydning, at det under sagen er kommet frem, at Sagsøger (Amira Smajic, red.) har et samarbejde med myndighederne og politiet«. I en mail til Berlingske skriver TV 2’s chefredaktør, Michael Nørgaard, at TV 2 ikke ønsker at kommentere oplysninger fra forbudssagen, der blev ført for lukkede døre. | |
Foto: Win Mcnamee/Ritzau Scanpix |
| Fører Harris eller Trump? Det kommer an på, hvilken meningsmåling du læser | |
| Der findes et hav af meningsmålinger, der tegner et billede af Trumps og Harris’ vinderchancer ved det kommende præsidentvalg. Men det eneste meningsmålingerne er enige om, er, at ingen af kandidaterne fører med mere end få procentpoint. | |
| Ifølge RealClear Politics, der udregner et gennemsnit over meningsmålinger, fører Donald Trump i samtlige af de syv svingstater, der forventes at afgøre valget, mens Kamala Harris fører i fire ud af syv svingstater, hvis man ser på meningsmålingerne fra The Washington Post. | |
| Men selv om meningsmålingerne viser noget forskelligt, alt efter hvor man kigger hen, er de ifølge Kasper Møller Hansen, der er valgforsker og professor ved Københavns Universitet, det bedste redskab til at få et øjebliksbillede af valget. | |
| Dansk forfatter vinder international pris for sin enorme bus-bog | |
| Danske Jakob Martin Strid modtog sent i aftes Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris 2024 for sin bog ’Den fantastiske bus’, som han har arbejdet på i 15 år. Jakob Martin Strid har tidligere i sit forfatterskab skrevet de populære børnebøger ’Mustafas kiosk’ og ’Min mormors gebis’. | |
| Bogen udkom sidste efterår i Danmark, og anmeldere kvitterede med topkarakter og læserne ved at ved at flå den ned fra hylderne, så boghandlerne ikke havde set lignede siden udgivelsen af Harry Potter. Indtil videre er der solgt 75.000 fysiske eksemplarer i Danmark, og bogen er solgt til udgivelse i otte lande. | |
| Prisfesten for Nordisk Råds priser blev afholdt i Islands hovedstad, Reykjavik. Juryen sagde følgende som motivation for, at Martin Strid skulle vinde prisen: »Strid har en evne til at skabe stemninger i sine billeder, så man mærker varmen fra fællesskabet inde i bussen såvel som kulden fra samfundet og støvregnen udenfor«. | |
| Hendes plads i Panthéon er mere end velfortjent | |
| I november 2021 skete der noget enestående i Paris. Sangerinden Josephine Baker blev som den sjette kvinde indsat i Panthéon, Frankrigs tempel mestendels for fædrelandets store sønner. Ikke blot var Baker en blandt få kvinder, hun var også den første farvede halvamerikaner i dette patriotiske mausoleum. Hendes mest kendte slager er sangen om at have to elskere, Paris og la patrie, USA. Bakers adkomst til Panthéon var ikke som sangerinde, men som modstandskvinde, fransk spion. To gange vender hun hjem til det racistiske USA, for sporenstregs at returnere til det frisindede Frankrig. Da hun melder sig under Martin Luther Kings faner i 1960’erne, arriverer hun i sin franske officersuniform inklusive en række medaljer. Nu kan du se en dokumentar om hende på DR. | |
| Rhonda Davidson kan mærke sin by blive taget fra hende | |
| Trygheden er væk, og deres liv er blevet invaderet af frygten. Den kommer fra syd, fra Mexico og landene længere væk. De steder, der ligger på den anden side af Donald Trumps mur. De mennesker, der sidder på stolene til et møde i Det Republikanske Partis lokale afdeling, kan mærke, at noget er ved at forandre sig. Når mennesker bliver bange, vil de enten fryse, flygte eller kæmpe. Rhonda Davidson er her i dag, fordi hun har valgt at kæmpe:»Vi burde ikke gå rundt og være bange i vores eget land, i vores egne hjem«, siger hun fra grænsebyen, Politiken har besøgt. | |
| ”Vi er alle mennesker, der lever for første gang” | |
| Gennem 25 år har Vor Frue Kirke åbnet et sanseligt frirum for nattens eksistenser på tværs af tro og tilhørsforhold, og givet de besøgende en mulighed for at skrive deres inderste tanker i en bog. En bog, som Politiken nu har fået lov til at læse op. | |
| | | Flyfabrikken Boeing kommer med kvartalsregnskab. Denne gang kan det blive lidt interessant: Virksomheden kæmper med at sikre, at de fly, den bygger, er gode nok og har samtidig været ramt af en omfattende lønstrejke. | | | Bager- og Konditormestre i Danmark konkurrerer i dag om, hvem der bag det bedste rugbrød, det bedste specialbrød, den bedste kransekage og den bedste småkage. | | | Retten i Odense afgør sagen mod en kvinde, der hyldede terror via en kommentar på Facebook. | | | Retten i Næstved skal vurdere, om en kvinde skal fratages sit statsborgerskab – hvorved hendes børn også mister det – fordi hun havde løjet om lovbrud i sin ansøgning. | | | Københavns Byret indleder en sag mod en mand, der forsøgte at stikke to betjente ned på Kongens Nytorv i København i juni sidste år. | | | Retten i Horsens har retsmøde i sagen mod en it-direktør, der kørte med 234 km/t på motorvejen. | | | I USA deltager Kamala Harris i et vælgermøde på CNN. | | | EU-Parlamentet og EU-Kommissionen drøfter, hvordan man kan tilbagesende tredjelandsstatsborgere, der er uden ret til at opholde sig i EU. |
| |
| Dagens tegning: »En ordentlig mundfuld« | |
Foto: Mette Dreyer/POLITIKEN |
|