‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌
Klik her for at læse nyhedsbrevet i din browser
Annonce
Annonce
 
Politiken
 
13. JANUAR 2025
 
Niels Holst
Journalist, digital forsideredaktør
 
Marie Maschoreck
Journalist
 
  Godmorgen.  
  Ugens første nyhedsoverblik er landet på en iskold morgen.  
  Her kan du læse om en politianmeldelse af en leder af et bosted, om droner i luften over Køge Havn, om Simon Kjærs beslutning om at indstille karrieren og seneste nyt fra de voldsomme naturbrande i Los Angeles.  
  God læselyst.  
Politiet skal undersøge, om der er foregået en strafferetlig forseelse på Mosefryd.Foto: Thomas Borberg
Politiet skal undersøge, om der er foregået en strafferetlig forseelse på Mosefryd.Foto: Thomas Borberg
  Tilsyn politianmelder ejer af tvangslukket bosted  
  Bostedet Mosefryd er allerede blevet tvangslukket, og ejeren tildelt en lederkarantæne de næste fem år. Nu er hun også blevet politianmeldt af Socialtilsyn Hovedstaden, som mener, at ejeren af bostedet for borgere med svært handicap »systematisk har misbrugt offentlige midler og gjort sig skyldig i bl.a. mandatsvig og bedrageri«.  
  Det er ifølge tilsynet sket »med henblik på at begunstige sig selv og familien«, lyder det i anmeldelsen, som Politiken og Kommunen.dk har fået aktindsigt i.  
  Nordsjællands Politi oplyser, at politiet nu efterforsker sagen, mens sagens hovedperson, Gitte Nielsen, skriver, at hun ikke har modtaget en anmeldelse og fortsat afviser tilsynets konklusion om, at hun skulle have begunstiget sig selv og sin familie.  
  »Når det er sagt, er jeg faktisk glad for, at sagen måske bliver undersøgt af politiet. Det giver mig en chance for at blive renset af en uvildig instans, som jeg har tillid til«, skriver Gitte Nielsen.  
  Politiet skal udelukkende undersøge, om der også er foregået en strafferetlig forseelse, og ikke vurdere grundlaget for lukningen af stedet, som også er blevet stadfæstet af Ankestyrelsen.  
 
Liste ikon   Nyhed: Ejer af privat bosted udbetalte millioner til sig selv
Liste ikon   Konsekvens:Kommuner reagerer på afsløringer om botilbud
Liste ikon   Tema:I samfundets varetægt
 
Foto: Frederic J. Brown/Ritzau Scanpix
Foto: Frederic J. Brown/Ritzau Scanpix
  Dødstal stiger i Los Angeles’ flammehav  
  I Los Angeles vokser dødstallet i forbindelse med de voldsomme naturbrande, der hærger byen. 24 personer menes nu at være omkommet i flammerne, oplyser retsmedicinere. Otte personer er omkommet i den største af brandene, Palisades-branden, mens 16 personer har mistet livet i Eaton-branden.  
  Alene den store Palisades-brand har været skyld i, at et område på størrelse med Amager er nedbrændt. Kun 11 procent af Palisades-branden er ifølge myndighederne inddæmmet, mens resten stadig er ude af kontrol. Også flere danskere i Los Angeles er blevet ramt.  
  En af dem er producer og tidligere X Factor-dommer Carsten ’Soulshock’ Schack, som har boet i Los Angeles i mere end 30 år, og i denne uge måtte flygte fra sit hjem i Hollywood Hills på grund af flammerne.  
 
Liste ikon   Live: Seneste nyt om naturbrandene i Los Angeles
Liste ikon   Dansk families hjem nedbrændt:Vi er allesammen i chok
Liste ikon   Dommedag:Hollywood brænder, og Trump går amok
 
Foto: Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg
  Ny droneaktivitet ved Køge Havn  
  For anden gang på kort tid er der observeret mistænkelig droneaktivitet ved Køge Havn. Efter flere anmeldelser rykkede politiet ud og kunne ved selvsyn konstatere, at en stor drone var i luften over havnen, der i flere omgange har været brugt til at udskibe militært udstyr til blandt andet Baltikum.  
  Efterfølgende forsvandt den ud over havet, inden man kunne nå at sætte en politidrone ind, og på den måde minder forløbet om en tilsvarende episode sidste weekend, hvor flere droner også blev set ved havnen, inden de i høj fart fløj væk ud over havet. Derfor er det store spørgsmål stadig, hvem der står bag og hvilket formål dronerne har haft.  
  »PET er opmærksom på anmeldelser om droneaktivitet i Danmark. Anmeldelserne bliver håndteret og efterforsket af den relevante politikreds, og PET er i løbende kontakt med kredsene om hændelserne – og det er også tilfældet i denne sag«, lød det i den forbindelse fra PET i en skriftlig udtalelse.  
 
Liste ikon   Nyhed:Politiet undersøger flere ukendte droner over havnen i Køge
 
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
  Simon Kjær stopper karrieren  
  Det kommer ikke som en overraskelse, men ikke desto mindre er en stor nyhed fra fodboldens verden tikket ind her til morgen. Tidligere anfører for fodboldlandsholdet Simon Kjær har valgt at indstille sin karriere efter at han har været uden klub siden i sommer, hvor han stoppede i italienske AC Milan.  
  »Nu var egentlig det rigtige tidspunkt til at få lukket det kapitel. Det er jo ikke en beslutning, jeg har taget efter sommeren, men en jeg har gået og tænkt over året inden EM«, siger Simon Kjær til TV 2 Sport.  
  Simon Kjær stoppede i sommer på landsholdet efter EM-slutrunden i Tyskland, hvor han slet ikke fik spilletid ovenpå et skadesplaget forår.  
  Med i alt 132 landskampe ligger han nummer to på listen over mandlige spillere med flest danske landskampe kun overgået af Christian Eriksen. På klubplan har Simon Kjær spillet i FC Midtjylland og en række store udenlandske klubber som AC Milan, Fenerbache, Roma og Sevilla.  
 
Liste ikon   Interview: Simon Kjær har ingen planer om at vende hjem
Liste ikon   Nyhed: Simon Kjær har spillet sin sidste landskamp
 
   
  Det bedste fra Politiken  
Artikel billede
  Fremtidens vindmøller flyder på havet  
  Det er ikke altid så nemt at vurdere på billeder, hvor store store ting egentlig er. Men fundamentet til det næste skridt i det danske vindeventyr er meget stort. På størrelse med Rådhuspladsen. Det er fundamentet til flydende havvindmøller, som firmaet Stiesdal Offshore er ved at samle og svejse på Europas største fabriksområde i Midtjylland.  
  Flydende havvind kan blive endnu en vigtig brik i den globale omstilling. Og potentialet er stort. Teknologien kan nemlig være med til at tidoble antallet af steder, hvor man kan sætte havvind op i verden, ifølge beregninger fra Det Internationale Energiagentur.  
  »Hvis man kan få møllerne ud at flyde og så sætte dem fast i bunden med reb, kan man få møller op langt flere steder. Det kan demokratisere havvindmøller og gøre dem tilgængelige for lande, der ellers ikke vil kunne få havvind«, siger Henrik Stiesdal, der satte sin første flydende havvindmølle i søen fra Grenaa Havn i 2021.  
 Forfatteren Niels Frederik Dahl er vinder af Nordisk Råds Litteraturpris 2024. .Foto: Cecilie Rolvung
Forfatteren Niels Frederik Dahl er vinder af Nordisk Råds Litteraturpris 2024. .Foto: Cecilie Rolvung
  Mændene ved ikke, hvad de skal gøre  
  Kan ensomhed gå i arv? Sådan spørger forfatter Niels Fredrik Dahl i romanen ’Fars ryg’, der fik Nordisk Råds Litteraturpris 2024 for »et både ømt og foruroligende forsøg på at belyse og forstå vævet af egne individuelle erfaringer og de fælles, nærmest overvældende tildragelser i den verden, som vi alle forholder os til«. I romanen fortæller Dahl den barske historie om sin far og farfar.  
  I dette interview sætter Niels Fredrik Dahl blandt andet ord på, hvordan han føler, at alle hans romaner i varierende omfang handler om mænd, der sidder fast. Om mænd, som ikke har et sprog for de situationer og tilstande, de sidder fast i, og som de derfor har svært ved at slippe af med.  
  »Der er en tragisk dimension i moderne mænds uformåenhed, som er storartet at skrive om. Man kan gå ind i et ufatteligt stort landskab fuld af længsler og drømme og af følelser af uformåenhed, og det er det, jeg selv forsøger i ’Fars ryg’, når jeg borer mig ind i fædres og sønners forhold til hinanden«, fortæller han.  
 .Foto: Anders Holst Pedersen
.Foto: Anders Holst Pedersen
  Du lytter til Politiken: Fra bagsædet af en politibil ser vi, hvad det gør, når vi ikke kan håndtere psykisk syge  
  Vi udstyrer vores politibetjente med pistoler i bæltet, håndjern og uniformer. Det er deres opgave at passe på os og fange forbrydere. Men det er også dem, vi ringer til, når vi møder et psykotisk menneske, vi bliver bange for.  
  Mennesker ryger ind og ud ad svingdøren i det psykiatriske system, der både mangler pladser og ressourcer. Politiet må hver dag rykke ud, når vi som samfund ikke har formået at håndtere en sindslidende borger. Men er det virkelig meningen?  
  Anders Legarth Schmidt har i årevis beskrevet en psykiatri i knæ. I dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ tager han os med på bagsædet af en politibil for at se, hvad der sker, når vi ikke kan håndtere psykisk syge.  
   
  Det sker:  
 
Liste ikon   Ruten til årets Giro d’Italia afsløres. Det store etapecykelløb finder sted i maj, og det er allerede offentliggjort, at de første etaper køres i Albanien.
Liste ikon   Konkurrencedomstolen i Storbritannien holder høring i sag mod elektronikselskabet Apple. Selskabet er anklaget for at have misbrugt App Stores dominerende position på markedet.
Liste ikon   SpaceX forventes at udføre syvende test af Starship løfteraketten i et opsendelsesvindue på 30 minutter, der åbner klokken 23.00 dansk tid.
Liste ikon   Østre Landsret begynder sag mod to mænd, der har anket deres dom for drab og medvirken til drab ved Kaffehuset på Nørrebro i København. I byretten fik begge mænd en livstidsdom. Ifølge anklagemyndigheden var der tale om lejemord.
 
   
  Dagens tegning: Money makes the world go around  
  Elon Musk er begyndt at støtte højrepopulistiske partier i Europa såvel økonomisk som ideologisk.  
Foto: Mette Dreyer/POLITIKEN
Foto: Mette Dreyer/POLITIKEN
 
     
 
MEST LÆSTE SENESTE 24 TIMER
 
 
1 Forsker gennemgår ultraforarbejdede produkter: Det her ville jeg holde mig fra
 
 
 
2 Politikere på Christiansborg rejser kritik af håndtering af demensramte
 
 
 
3 Forfatter: Jeg flygtede fra samfundet til vildmarken. Nu er jeg vendt tilbage, og tænk: Meget har faktisk udviklet sig til det bedre
 
 
 
4 Trumps trussel mod Grønland er uhyggelig – men et andet angreb fra USA er mindst lige så farligt
 
 
 
5 Tidligere fransk ambassadør: »Det er jer, der angriber noget, der er helligt for os. Det er vi ikke i stand til at sige«
 
 
     
 
Jobopslag
 
 
  Skole- og Kulturchef
 
Frist:­ 02/02/2025   Ringsted Kommune Læs mere
 
  Sekretariatschef, Uddannelsesforbundet
 
Frist:­ 19/01/2025   Uddannelsesforbundet Læs mere
 
  Dekan for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
 
Frist:­ 24/02/2025   Aalborg Universitet Læs mere
 
  Kommerciel chef, ROMU
 
Frist:­ 14/01/2025   Roskilde Museum Læs mere