Efterår med pels, poter og en farveglad baron Har du endnu ikke set den anmelderroste særudstilling Dyr i kunsten, kan det stadig nås. Helt frem til den 10. januar boltrer Paola Pivis fjerklædte isbjørne sig i Kunstaksen og i gallerierne sætter både sjove, overraskende og tankevækkende værker af tidens store internationale kunstnere vores forhold til dyrene under lup. Dette efterår fortæller ARKEN desuden historien om den oversete danske kunstner baron Arild Rosenkrantz. Han blev berømmet for sine storslåede glasmosaikker og gådefulde malerier i udlandet, men var i Danmark en fremmed fugl. I dag er Rosenkrantz’ spirituelle søgen og mystiske motivverden højaktuel, og kunstnerens fascinerende livsværk bliver nu for første gang udfoldet i en stor museumsudstilling, der åbner den 3. oktober. Læs mere |
|
PET TALKS: Bengt Holst og Sebastian Klein i samtale Kom med til en underholdende og indsigtsfuld talk med nogle af landets mest kendte dyre-eksperter. Onsdag den 23. september kl. 17.30 gæster naturformidler Sebastian Klein og biolog og videnskabelig direktør i København Zoo Bengt Holst ARKEN i en PET TALK om, hvordan vi ser på dyr. Biolog og forfatter Vicky Knudsen modererer samtalen og kommer med interessante indspark undervejs. Foredraget henvender sig til voksne. Billetter koster 130 kr. og er inklusiv entré til museet. Billetkøb via arken.dk/kalender Efterårets tre PET TALKS om os og dyrene sker i anledning af særudstillingen Dyr i kunsten. Læs mere |
|
|
Oplev baron Arild Rosenkrantz' farvestærke fabelunivers til oktober En excentrisk kolorist, en søgende sjæl og en utraditionel baron. Arild Rosenkrantz var alt dette og meget mere. For mange er Rosenkrantz et nyt bekendtskab, men i 1890’erne udstillede den danske kunstner gentagne gange på den okkulte forfatter Joséphin Péladans legendariske symbolistiske saloner i Paris og blev også en fremtrædende figur i den engelske Arts & Crafts-bevægelse. Fra den 3. oktober blænder ARKEN op for Baron Rosenkrantz – Farvernes mystik, som inviterer publikum ind i den eksperimenterende barons unikke kunstneriske univers fyldt med strålende farver og gådefulde fantasivæsner. Læs mere |
|
|
Efterårsferieworkshop for børn Efterårsferiens aktiviteter for børn står i farvernes tegn med inspiration fra de lysende og farvestrålende værker i særudstillingen Baron Rosenkrantz – Farvernes mystik. Kunstneren Arild Rosenkrantz søgte med regnbuens syv spektralfarver at skildre det usynlige og åndelige. På dette års efterårsferieworkshops kan børn og deres voksne afprøve farveeksperimenter i forskellige materialer og ligesom Rosenkrantz lade farverne forme motivet. Der er workshop dagligt fra kl. 14-16 tirsdag-lørdag i uge 42. Workshoppen henvender sig til børn i alderen 8-12 år med deres voksne. Det koster 30 kr. pr. deltagende barn. Læs mere om tilmelding via linket. Læs mere |
|
|
Kreative kunstskoler for voksne I efteråret venter to spændende kunstskoleforløb. Fra uge 39 til 47, onsdage kl. 15-18, inviterer vi til et 8-ugers forløb med inspiration fra de to særudstillinger Dyr i kunsten og Baron Rosenkrantz – Farvernes mystik. I uge 42 kan du tilmelde dig et intensivt kunstskoleforløb, der ligeledes tager afsæt i de to aktuelle særudstillinger. Kunstskolen løber fra tirsdag til fredag kl. 10-14 i uge 42. Begge forløb har billedkunstner Charlotte Bergmann Johansen som underviser. Læs mere om pris og tilmelding via linket. Læs mere |
|
|
|
| |
|