Andreas Mogensens rummission, efterårsferie og det virtuelle Rundetaarn
Nyhedsbrev Det sker
STJERNEKIG OG ASTRONOMISKE SAMTALER: EN DANSKER I RUMMET
4. oktober kl. 19 Hvordan føles det at leve i vægtløs tilstand blandt summende maskiner og kunstigt lys? Årets første ”Stjernekig og astronomiske samtaler” skydes i gang, når Christina Toldbo, der er postdoc på DTU Space og observator i Rundetaarn, fortæller om livet som astronaut i rummet. Med udgangspunkt i Andreas Mogensens aktuelle rummission, vil vi på aftenen blive meget klogere på, hvordan det egentlig er at bo i en rumkapsel 400 kilometer fra jorden. Efter foredraget er det selvfølgelig muligt selv at tage et kig ud i rummet fra Observatoriet på toppen. Der vil også være astronomi-gaveposer til deltagerne.
TEGNEWORKSHOP FOR UNGE 8. oktober kl. 13 Prøv kræfter med kreative tegneteknikker, når Rundetaarn i anledning af Arkitekturåret inviterer til tegneworkshop for unge med arkitekt Liv Andersen. Vi starter med en kort omvisning, hvor vi samler inspiration og varmer op med nogle hurtige skitseøvelser.Bagefter vil Liv guide jer igennem forskellige tegneteknikker og materialer, blandt andet akvarel, fineliner og farvekridt. Læs mere her.
KIG SELV STJERNER FRA OBSERVATORIET 4. oktober – 27. marts kl. 18-21 De mørke efterårsaftener giver de helt rigtige betingelser for at studere stjerner og planeter på nattehimlen. Sæsonen for stjernekig i Rundetaarn løber fra oktober til marts, hvor dygtige astronomer hver tirsdag og onsdag kl. 18-21 står klar til at guide og fortælle om Observatoriet, kikkerten og himmelrummet. Læs mere her.
KULTURNATTEN I RUNDETAARN 13. oktober kl. 18 Kom til en kulturnat fyldt med ulve, måne og stjerner, når Rundetaarn byder på ulveudstilling med naturformidling, stjernekig og musik. Mød Danmarks vildeste ulveformidlingshold, der vil fortælle mere om den aktuelle udstilling "Dansker med ulve", besøg Observatoriet og slut af med en stemningsfuld koncert med Kosmos Trio i Bibliotekssalen. Læs mere her.
EFTERÅRSFERIE I RUNDETAARN
16.–22. oktober Rundetaarn inviterer indenfor til et væld af spændende aktiviteter for hele familien i efterårsferien. Oplev ulvene indtage Bibliotekssalen i den aktuelle udstilling ”Dansker med ulve”, lyt til klassiske eventyr og historier om ulve eller vær med til at lave masker og hånddukker i ulveværkstedet. Der vil også være tegneworkshops med omvisninger for børn og deres voksne, foredrag om de flagermus, der flyver omkring tårnet og stjernekig fra Observatoriet på tårnets top.
WOLFWALKERS MED LIVE-DUBBING: SE OSCAR-NOMINERET BØRNEFILM I RUNDETAARN
1. oktober 09:30 I forbindelse med vores aktuelle ulveudstilling “Dansker med ulve” inviterer Rundetaarn til en helt særlig visning af den Oscar-nominerede animationsfilm ”Wolfwalkers”. Filmen tager afsæt i irske folkefortællinger og handler om pigen Robyn, der en dag vågner op i ulveform og møder den vilde ulvepige Mebh – en historie fyldt med magi og mytologi. Oplev den imponerende musik, de mageløse tegninger og glæd jer til den helt særlige stemning, som live-dubbing giver, når et hold veloplagte skuespillere live-opfører filmens dialog på dansk, så alle kan være med.
DE ONDE: HALLOWEEN-KONCERT FOR BØRN 29. oktober kl. 16 Der findes masser af artig musik, men ond børnemusik er der kun ét band, der spiller! De kan i anledning af Halloween opleves i Rundetaarn. Kom med til den ondeste børnekoncert i byen, når De Onde (Tobias Trier, Peter Marott, Eva Skipper og Carl Quist-Møller) spiller op til dans. Aftenen afsluttes på toppen af tårnet, hvor det i vaskeægte varulvestil er muligt at hyle mod månen. Læs mere her.
SIDSTE CHANCE: KORTFILM FOR BØRN 30. september kl. 9.30 I samarbejde med BUSTER Filmfestival for børn viser vi eventyrlige kortfilm om dyr for de mindste i Bibliotekssalen, der omdannes til en børnebiograf flere dage under festivalen. Efter filmen kan I gå på opdagelse i vores aktuelle udstilling om ulve i Danmark. Læs mere her.
UDFORSK DET VIRTUELLE RUNDETAARN
Nu kan du besøge Rundetaarn hjemmefra! Som noget helt nyt har vi lanceret en virtuel rundtur i det gamle tårn, hvor du kan klikke dig igennem den ikoniske bygning – fra porten på Købmagergade til Observatoriekikkerten på tårnets top! Det hele er krydret med spændende fortællinger fra tårnets lange historie i hjertet af København.
Indtil nu har vi haft en helt særlig bog udstillet i Bibliotekssalen. Nemlig Marsilius Padovas middelalderværk "Defensor pacis" (Fredens forsvarer), der som den eneste af Bibliotekssalens bøger blev beskadiget under briternes bombardement af København i 1807. Temmelig ironisk, titlen taget i betragtning. De næste par uger må vores gæster dog nøjes med en kopi, da originalen for en stund er udlånt til Universitetsbiblioteket i Fiolstræde, før den kommer tilbage til sin montre i Bibliotekssalen. Du kan lære mere om bogen og hvorfor den er udstillet i Rundetaarn på rundetaarn.dk eller i videoen "Bomber i Bibliotekssalen" på vores YouTube-kanal.