Snart slut med landbrugsdyr i bure i EU EU-kommissionen har forpligtet sig til at foreslå lovgivning, der udfaser bure til landbrugsdyr i hele EU. De 1,4 millioner EU-borgere, der underskrev borgerinitiativet og krævede dyrene ud af burene, er blevet hørt. Kommissionen har lyttet til borgernes krav om anstændig behandling af vores landbrugsdyr, som endelig har udsigt til at sprede vingerne, vende sig rundt, passe sine unger, rette sig ud og i det hele taget bevæge sig naturligt omkring. Der vil blive foreslået lovgivning, der udfaser bure til landbrugsdyr i overensstemmelse med borgerinitiativets krav og med henblik på ikrafttræden i 2027. ___ Store bevillinger til forskning i planteproteiner som erstatning for kød Hvis vi vil brødføde verdens befolkning i fremtiden og samtidig beskytte klimaet, er vi nødt til at erstatte animalske proteinkilder i mange af vores fødevarer med proteiner fra planter. For at sætte skub i udviklingen i retning mod flere plantebaserede og mere miljøvenlige fødevarer har Novo Nordisk Fonden i 2021 bevilliget penge til to forskningsprojekter vedr. alternative proteinkilder Marianne Nissen Lund har modtaget 56 mio. kr. til forskningsprojekt, der har til formål at finde måder til bedre at udnytte rapsproteiner. Det andet til professor Dennis Sandris Nielsen fra Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet har modtaget 56 mio. kr. til forskning i fermentering af plantebaserede proteinkilder med henblik på at øge næringsindholdet og næringstilgængeligheden i fødevarer. ___ En sund plantebaseret kost forbundet med lavere risiko for slagtilfælde Der er evidens for, at en plantebaseret kost kan nedsætte risikoen for diabetes, hjerte-kar-sygdomme og andre sygdomme. Men tidligere studier er kommet frem til forskellige resultater, når det gælder slagtilfælde. I en undersøgelse analyserede forskere sundhedsdata om 209.508 kvinder og mænd og kom frem til, at større mængder sunde plantebaserede fødevarer (og kun begrænsede mængder af mindre sunde plantebaserede fødevarer) kan reducere risikoen for slagtilfælde med 10 %, sammenlignet med en kost af lavere kvalitet. En sund plantebaseret kost var i undersøgelsen en kost rig på fødevarer som bladgrønt, fuldkorn og bønner, der kun indeholdt begrænsede mængder raffinerede kornprodukter, kartofler og tilsat sukker. Kilde: Megu Y. Baden, Zhilei Shan, Fenglei Wang, Yanping Li, JoAnn E. Manson, Eric B. Rimm, Walter C. Willett, Frank B. Hu, Kathryn M. Rexrode. Quality of Plant-Based Diet and Risk of Total, Ischemic, and Hemorrhagic Stroke. Neurology Apr 2021, 96 (15) e1940-e1953; DOI: 10.1212/WNL.06-00000000011713 |