Introduktion til redegørelser med Green Network - 22. august
Nominer din virksomhed til 360 grader prisen
Netværksmøde: Ansvarlig leverandørstyring - 29. august
CSR Basis-modul 1 - den 4.-5. september
Tak til alle deltagerne på Green Networks Årsmøde!
Vi fik overrakt diplomer til partnervirksomheder for arbejdet med redegørelser, hørt fra Kirkbi A/S om anvendelsen af Sustainable Business Partner-certificeringen i deres praksis for ansvarlige investeringer. Og så blev deltagerne også sat på arbejde: LM Wind Power A/S medbragte nemlig deres CleanLM-spil, hvor deltagerne selv fik mulighed for at strukturere deres eget program for at blive en CO2-neutral virksomhed.
Spillet blev for nyligt afviklet på samme facon (men i lidt andre rammer) under Brussels SDG Summit, som også var i fokus på Årsmødets oplæg om Green Network’s internationale engagement som national partnerorganisation for CSR Europe.
De inspirerende indlæg gav anledning til gode dialoger og vi siger mange tak til alle oplægsholdere og deltagere, som var med til at skabe god stemning.
Diplomoverrækkelse hos Alfix A/S i Kolding Vi har også været hos Diplomoverrækkelse hos Alfix A/S i Kolding, som fik overrakt et diplom for deres miljøredegørelse, som de har udarbejdet siden 2002. Alfix A/S modtog derfor diplom for 7. gang. Tillykke til Alfix A/S.
Dit næste arrangement: Introduktion til redegørelser med Green Network
Onsdag d. 22. august afholder vi i Green Network et arrangement med introduktion til arbejdet med redegørelserne inden for miljø og arbejdsmiljø.
Green Network tilbyder som en del af partnerskabet nemlig adgang til manualer og skabeloner til brug for udarbejdelse af enten miljø- eller arbejdsmiljøredegørelser hos Green Network. Udarbejdelsen og godkendelse af en redegørelse giver et flag og et diplom, som gælder for 3 år og viser, at virksomheden arbejder målrettet med at dokumentere deres indsats inden for det pågældende område. Redegørelser er dermed også et godt første skridt på vej mod en ISO certificering inden for ISO 14001 eller den nye ISO 45001 eller som brug for dataindsamling til din virksomheds CSR-arbejde og CSR-rapportering.
Hvis du gerne vil vide mere om hvordan din virksomhed kan få værdi af redegørelserne samt hvordan man så konkret går til arbejdet med at udarbejde en redegørelse, både hvis man ikke har gjort det før, eller hvis man gerne vil have gået sine redegørelser efter ift. de nyere krav, der kan være.
Deltagelse: Gratis for alle at deltage i. Både partnere og ikke partnere i Green Network.
Nominer og vind en pris for bæredygtige tiltag eller produkter
Vi søger nomineringer til 360 grader prisen, så hvis jeres forretningstiltag kan fremme en bæredygtig samfundsudvikling i eller uden for Danmark, så kan I nominere jer til dette års 360 grader pris.
Du kan indtil den 6. august logge ind og sende os din løsning her og få mulighed for at pitche live foran en jury og et publikum. Juryen består i år af blandt andre udviklingsdirektør, Mette Skøt fra Vækstfonden og generalsekretær, Christian Friis Bach fra Dansk Flygtningehjælp.
Sidste år vandt Green Networks partnervirksomhed Flonidan prisen for etableret virksomhed som sagde følgende om prisen:
”360 graders prisen går et spadestik dybere og kigger på både konceptet og forretningsmodellen; derfor vægter prisen så højt hos os. Statuetten står i dag i vores reception og er en daglig reminder om, at alle virksomheder og produkter kan gøres mere ansvarlige og bæredygtige, og at selv små ændringer kan give resultat i stor skala”.
”Vi agerer i en branche, som mange sikkert vil betegne som usexet og energitung, og derfor var vi ikke den mest ”umiddelbare” kandidat til en pris, der hylder bæredygtige løsninger. Så meget desto mere glade og ydmyge var vi over anerkendelsen af, at man også i en etableret tung industri kan skabe forretning gennem ansvarlig produktion og ressourcestrategi”. Udtalte Flonidans marketing manager, Lis Muusmann.
Vi håber du har en bæredygtig forretningsidé eller et nyt forretningstiltag du har lyst til at nominere. Vi hjælper dig gerne med at udfylde ansøgningsskemaet og står naturligvis til rådighed for spørgsmål
Prisen er et samarbejde mellem Erhvervsstyrelsen, Dansk Erhverv, Green Network og Dansk Initiativ for Etisk Handel.
Ansvarlig leverandørstyring er et emne, der optager mange af vores partnervirksomheder. I en stadig mere kompleks verden er mange danske virksomheder nødt til at have opmærksom på deres leverandører i deres arbejde med CSR og ansvarlighed.
Derfor har vi valgt at holde netværksmøde, hvor temaet er ansvarlig leverandørstyring herunder også forskellige værktøjer, der kan lette arbejdet med at sikre et godt governance-setup for styring af leverandører globalt.
Tid: 29. august 2018 kl. 13.00 – 16.00
Sted: Roms Hule 8, 3. sal
Deltagelse: Gratis for partnervirksomheder i Green Network. Prisen er 975 kr. pr. person for ikke-partnervirksomheder.
Du har som partnervirksomhed mulighed for at sende to medarbejdere gratis på kursus inden for CSR og få muligheden for at blive Sustainable Business Partner certificeret. Næste basis-modul afholdes den 4.-5. september.
Kurset indeholder en introduktion til CSR i en dansk og international kontekst. Herunder, hvad er CSR som forretningsdisciplin? Hvad handler CSR grundlæggende om? Hvorfor giver det forretningsmæssigt mening?