| Anders Legarth Schmidt | | Journalist | | |
|
|
| | Du skulle gøre dig selv en tjeneste: Lyt til min kollega Signe Thomsens seneste artikel. Du finder den på dette link. Tryk på det trekantede ikon øverst, hvor der står ’Lyt nu’. | |
| | Signe har besøgt Ungdomsmodtagelsen i Frederiksværk, hvor hun mødte en stribe unge, som fik hjælp til prævention. For eksempel var der en ung kvinde, som fik lagt en hormonspiral under Politikens besøg. | |
| | Det er en velskrevet og interessant reportage, hvor vi kommer helt tæt på et stykke virkelighed, du måske ikke kendte til. | |
| | Du kan selvfølgelig også læse artiklen selv og se fotograf Cecilie Rolvungs mange fine billeder fra Ungdomsmodtagelsen. Når jeg synes, du skal lytte til den, så skyldes det især Signes introduktion til artiklen. | |
| | Her fortæller hun om, at vi på et redaktionsmøde for noget tid siden talte om, at vi ønsker flere reportager i avisen. Altså artikler, hvor vi journalister tager ud et sted og beskriver for jer læsere og lyttere, hvad der foregår. | |
| | For mig er det et af de vigtigste formål med journalistik. Nemlig at give mennesker et kig ind i en verden, som er ukendt for de fleste. | |
| | Jeg bilder mig ind, at det kan skabe en bro mellem brugere af vores journalistik og dem, reportagerne handler om. Nedbryde fordomme og koble generationer sammen. At reportage kan bidrage til større sammenhængskraft i vores samfund. At det kan fremme solidaritet med dem, som har nogle sværere eller bare anderledes betingelser i livet. Og i sidste ende: At det kan flytte det samfund, vi er fælles om, et bedre sted hen. | |
| | Signe beretter i sin introduktion, at hun selv gerne vil skrive flere reportager. Jeg har det på samme måde. Det giver mening. Arbejdsglæde. Og rummer nogle gange et håb. | |
| | Det er i øvrigt også en genre, som kunstig intelligens næppe overtager lige foreløbig. Det er en værdi i sig selv. Vi kan være læsernes øjne og ører. Det kan AI ikke. Endnu. | |
| | Nå, det var en lang smøre. Tak, fordi du hænger på. Signes reportage er et kig ind i helt almindelige unge menneskers liv. Og den handler om noget ret intimt, nemlig prævention. Jeg synes, det er imponerende, så tæt Signe er kommet på sine kilder på en enkelt dag. | |
| | Der findes kun to af disse ungdomsmodtagelser i Danmark. Den i Frederiksværk og så en i Herning. Erfaringerne er positive. Og nu vil Socialdemokratiet arbejde for, at ungdomsmodtagelser i hele landet kommer på den politiske dagsorden, skriver Signe Thomsen i en anden artikel, som du kan læse her. | |
| | »For mig at se er det en no brainer; selvfølgelig skal vi have ungdomsmodtagelser med dygtigt fagpersonale i hele landet«, siger Birgitte Vind, der er partiets ordfører på området. | |
| | Til sidst et tur tilbage gennem hukommelsen. For omkring 15 år siden havde jeg i en periode skrevet en række nyhedsartikler om behandlingen af borgere med psykisk sygdom. Blandt andet om bæltefiksering og selvmord blandt indlagte. | |
| | En dag fik jeg en mail fra speciallæge i psykiatri Lykke Pedersen, som dengang var overlæge på en lukket psykiatrisk afdeling ved Bispebjerg Hospital. | |
| | Hun syntes, jeg trængte til at få et lidt mere nuanceret blik på psykiatrien, og spurgte mig, om jeg ville besøge afdelingen i en længere periode? Jeg takkede ja, opholdt mig fem dage på et sengeafsnit og skrev en reportageserie. | |
| | Jeg lærte mere om psykiatri, sygdom, behandling og tvang i løbet af den uge, end jeg havde lært i de år forinden, hvor jeg skrev om området. Jeg lærte også en masse om journalistik. Og jeg tror og håber, at læserne fik noget at tænke over. | |
| | Eksemplet med mailen fra Lykke Pedersen illustrerer en anden vigtig pointe om journalistik. Vi har brug jeres viden og input. Så hvis du har idéer og tanker om steder eller mennesker, vi bør besøge for at skrive reportage, så tøv ikke med at kontakte os. Du kan nå mig på mail [email protected]. | |
| | Det var alt for denne gang. Vi er tilbage om en uge. Tak, fordi du læste med. | |
|
