| Tommy Grøn | Digital nyhedsredaktør, Politiken Kultur |
|
Marie Nørgaard Skadhauge | Journalist | |
|
|
| 2024 synger nu på absolut sidste vers. | |
| På kulturredaktionen har vi hele året haft travlt med at fortælle de store historier fra dansk og internationalt kulturliv. | |
| Vi har anmeldt hundredvis af film, tv-serier, koncerter, musikudgivelser, nye bygninger og udstillinger. | |
| Vi har interviewet forfattere, musikere, arkitekter, kunstnere, politikere og andre magthavere i kulturlivet. | |
| Og så har vi afdækket kritisable forhold på Det Kongelige Teater og ikke mindst i toppen af vores egen mediekoncern, JP/Politikens Hus. | |
| Men hvilke 10 historier optog egentlig jer læsere allermest? Det får du her et overblik over. | |
| 2024 var kun få uger gammelt, da influencer og tidligere litteraturanmelder på Berlingske Katherine Diez blev hovedperson i en af årets største medieskandaler. | |
Katherine Diez.Foto: Thomas Borberg |
| Da plagiatsagen var stilnet af, gik Katherine Diez under jorden i en periode. Mere præcist gik der otte måneder, før hun igen skabte stor debat med udgivelsen af sin selvbiografi, ’I egen barm’. | |
| I bogen udlægger Katherine Diez meget private detaljer fra sit eget liv – og fra sine tidligere kæresters. | |
| Her sagde den tidligere litteraturanmelder, at hun ikke kunne undgå at involvere andres privatliv, hvis hun skulle skrive en ærlig bog. | |
| »Holy moly, det her er smukt!«, konstaterede kunstanmelder Mathias Kryger, da han befandt sig på metrostationen Mozarts Plads, en af de fem stationer på M4-linjen, som åbnede i juni. | |
| Mens begejstringen for Mozarts Plads udløste 6 hjerter hos kunstanmelderen, gav en anden station følelsen af paranoia. | |
Mozarts Plads er udsmykket af kunstneren Christian Schmidt-Rasmussen.Foto: Martin Lehmann |
| 4. Morten og Søren fra tv | |
| Intet kulturår uden en national besættelse af DR-programmet, hvor fremmede indgår ægteskab, første gang de mødes. | |
| Traditionen tro dissekerede avisens ’Gift ved første blik’-korrespondenter, Pernille Jensen og Eva Eistrup, årets sæson. | |
| Her blev Lars og Lones første date kaldt ’Silence of the Kanalrundfart’, mens der var stor begejstring for kemien hos det geografisvage par Morten og Søren. | |
Kærligheden holdt ikke for Søren og Morten.Foto: Snowman Productions |
| 5. Absurd datingkultur på skånsk | |
| Rammen for interviewet var forfatterens debut, ’Det halve af Malmø består af fyre, der har dumpet mig’, der som en svensk 2024-version af ’Bridget Jones’ eller ’Nynne’ handler om at være en datende singlekvinde i 30’erne. | |
Amanda Romare blev afvist igen og igen, da hun datede. Til sidst var hendes selvtillid tyndslidt.Foto: Lina Arvidsson |
| 6. Fra Ungdomshuset til fængsel til forfatterpriser | |
| Man får ikke meget ud af at google Adam O. | |
| Det opdagede journalist Lea Wind-Friis, da hun researchede forud for sit interview med børnebogsforfatteren. | |
| Journalisten nåede alligevel tilpas langt ud af internettets vildveje til at opdage, at Adam O. har en baggrund i Ungdomshuset. | |
| Faktisk var han derinde, da det blev ryddet, og efterfølgende sad han et år i fængsel. | |
Adam O. er her fotograferet ved sit hjem ved Lejre .Foto: Miriam Dalsgaard |
| 7. Revisor og rockmusiker | |
| Ganske få – hvis nogen – har et cv som Peter Ingemanns. | |
| Foruden at have medvirket på 150 danske album har den 81-årige musiker arbejdet som revisor for en række af sine kolleger, heriblandt Kim Larsen. | |
| Peter Ingemann har efter eget udsagn sagt nej tak til stort set alle forespørgsler om interview og bøger i mange år. | |
| Men da Politikens Erik Jensen tidligere på året rakte ud, sagde revisoren og rockmusikeren ja. | |
| Her kan du læse, hvad der kom ud af det møde. | |
Peter Ingemann er fotograferet til en koncert i Viften i Rødovre .Foto: Emil Bay |
| 8. »Der er en blidhed ved selve sorgens væsen« | |
| Ét særligt tema gør sig gældende for tre af årets mest læste kulturhistorier. De handler alle om sorg. | |
| To år senere udgav hun sorgværket ’Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage. Carls bog’, og så stoppede hun med at skrive. | |
| Dengang vidste Naja Marie Aidt ikke, om der længere fandtes noget, der var betydningsfuldt nok til at skrive om. | |
| Men i januar udkom den første bog i det, hun selv kalder sit andet forfatterskab | |
Naja Marie Aidt udgav i starten af året bogen 'Øvelser i mørke'.Foto: Miriam Dalsgaard |
| Da Gudrun Marie Schmidt i februar mødtes med Troels Trier, stod han midt i sorgen. | |
| En måned forinden havde multikunstneren mistet sin kone, Rebecca Brüel. | |
| Sorg er ikke et ukendt land for Troels Trier. Han har levet med den, siden han var ung. | |
| I 1965 mistede han sin første kone. Tre år senere døde Triers anden kone sammen med parrets datter. | |
| Om, hvordan kunst og musik er det, der kan redde ham, når sorgen rammer. | |
Sanger og entertainer Troels Trier mistede i år sin elskede Rebecca Brüel efter 42 år sammen.Foto: Nichlas Pollier |
| Forfatter og psykolog Renée Toft Simonsen kalder sorgen for en panda. En kæmpe en, som hele tiden står i hjørnet. | |
| Før sønnen musiker Hugo Helmig døde for to år siden, ville Renée Toft Simonsen altid gerne italesætte elefanten – eller pandaen – i rummet. | |
| Men nu har hun lært at lade sorgen være til stede uden altid at forholde sig til den. | |
Renée Toft Simonsen taler om sorgen som en panda i hjørnet.Foto: Miriam Dalsgaard |
| Tak for din tid og hav nu en rigtig god nytårsaften og et lykkebringende 2025. | |
| I bunden kan du læse flere års-opsamlingsartikler fra Politiken. | |
|