| Nyhedsoverblikket handler i dag om den nye politiske aftale om at pålægge landbruget CO2-afgifter. Der er også nyt fra den meget langstrakte sag om Julian Assange og hans Wikileaks, fra Storbritannien, hvor Rishi Sunak er faldet i bettinggryden og fra Frankrig, der ifølge præsident Macron kan være truet af borgerkrig. | |
nullFoto: Illustration: Tomas Østergren |
| Grøn trepartsaftale pålægger landbruget CO2-afgifter | |
| Så kom den længe vendede klimaplan for landbruget. Fra 2030 skal dansk landbrug pålægges en CO2-afgift, er regeringen og en lang række interesseorganisationer mandag aften blevet enige om i en grønne trepartsaftale. Parterne er enige om, at landbruget fra 2030 skal betale 300 kroner per ton i CO2-afgift. Herefter stiger afgiften til 750 kroner per ton i 2035. Men der kommer også et bundfradrag til landbruget, der ændrer de reelle afgiftssatser. | |
| Indtægterne fra afgiften skal i 2030 og 2031 gå til investeringer i klimateknologi og produktionsomstilling målrettet de landmænd, der »rammes hårdest« og har »svært ved at omstille sig«. Aftalen i indeholder også etableringen af en fond med navnet Danmarks Grønne Arealfond. Her skal afsættes 40 milliarder kroner, som skal bruges på at rejse 250.000 hektar skov frem mod 2045. Det svarer til det dobbelte af Lolland, eller som ministrene fremhævede: 31 gange Rold Skov, som er Danmarks største. Derudover skal der ske »strategisk jordopkøb«, og der skal gives støtte til udtagning af 140.000 hektar lavbundsjorde frem mod 2030. | |
| Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) er glad for aftalen: »Som politiker skal man passe på med at bruge parafraser og sige, at det er historisk«. | |
nullFoto: Toby Melville/Ritzau Scanpix |
| Assange tilstår og kan nu blive løsladt | |
| WikiLeaks udgav i 2010 hundredtusindvis af klassificerede amerikanske militærdokumenter, der omhandlede USA’s krige i Irak og Afghanistan. Fra amerikansk side mener man, at Assange med sine handlinger har skadet den nationale sikkerhed og sat agenters liv i fare. | |
| Hans mange globale støtter ser dog anderledes på sagen. De mener, at retsforfølgelsen er et angreb på journalistik og ytringsfriheden. Alt fra medier til menneskerettighedsgrupper og Australiens premierminister, Anthony Albanese, har opfordret til, at sagen bliver droppet. | |
nullFoto: Benjamin Cremel/Ritzau Scanpix |
| Gamble-gate rammer Rishi Sunak lige der, hvor det gør mest ondt, mens han allerede ligger ned | |
| Den britiske premierminister Rishi Sunak havde brug for et mirakel under mandag aftens valgprogram på tv, men han gik ind i tv-studiet med endnu en ødelæggende skandalesag om halsen. De seneste dage er stadig flere konservative topfolk blevet anklaget for at have placeret væddemål hos bookmakere på, hvornår valget skulle afholdes og måske på den måde have udnyttet deres fortrolige viden til at tjene nogle hurtige penge. | |
| Sagen rammer den konservative leder ekstra hårdt, fordi det forstærker manges billede af et konservativt parti uden moralsk kompas. En situation Rishi Sunak lovede at rette op på, da han kom til for 18 måneder siden. »Jeg er utroligt vred«, sagde Rishi Sunak og henviste til spillemyndighedernes og partiets igangværende efterforskninger og fortsatte: »Men lad mig gøre det klart, hvis vi støder på konklusioner eller informationer, der begrunder det, vil vi ikke tøve med at handle«. | |
| Men gamblegate belaster Sunak. Tidligere Tory-minister Anne Milton sagde til Times Radio, at sagen »bekræfter opfattelser af, at det konservative parti ikke har levet op til standarderne i offentlig tjeneste. Det har ikke opført sig ordentligt«. | |
nullFoto: Bertrand Guay/Ritzau Scanpix |
| Macron advarer om, at Frankrig kan blive kastet ud i en borgerkrig | |
| Macron mener, at det nationalkonservative National Samling (RN) »splitter« og »rykker mod borgerkrig«. Han siger også, at det stærkt venstreorienterede parti La France Insoumise (LFI) foreslår »en form for kommunitarisme«, hvilket »borgerkrig også følger af«. | |
| Ifølge analysefirmaet Harris står RN til at vinde i første runde med 33 procent af stemmerne, skriver AFP. Valgalliancen NFP – som LFI er en del af – står til at komme ind på andenpladsen med 27 procent, mens Macrons parti, Renaissance, ligger nummer tre med 20 procent af stemmerne. | |
Temperaturer målt søndag eftermiddag 23. juni lokal tid rundt omkring i verden. |
| Historisk tidlig hedebølge får europæiske myndigheder til at udsende advarsler | |
| Kloden er ramt af ekstremt høje temperatuer og omskifteligt vejr. | |
| Ligesom de seneste par år begynder meldingerne om ekstrem varme rundtomkring i verden at tikke ind – og så er det endda, inden det kendte vejrfænomen El Niño, der typisk medfører højere temperaturer globalt set, har fundet sted. | |
nullFoto: Philip Ytournel/POLITIKEN |
| Er minoriteter underrepræsenteret i den offentlige debat? | |
| Noget tyder på det. På Folkemødet sagde opinionsredaktionschef hos Politiken Lotte Folke, at hun trykker »stort set alt, hvad der overhovedet er til at trykke, fra folk med anden type navn end dansk«. Det er »et kæmpe mål på Politiken at fremme det« at minoriteter kommer i medierne, mener hun. »Så derfor må jeg hellere tage bladet fra munden og guldpennen i hånden. Men med en bitter smag i munden. For bliver jeg trykt udelukkende på grund af mit navn?« | |
.Foto: Abdel Ghani Bashir/Ritzau Scanpix |
| Varmerekord på varmerekord: Vi fatter ikke, hvor bange klimaeksperterne er | |
| Vi er vant til, at klimaforskerne advarer os om, at verden er på vej mod en dyster og alt for varm fremtid. Men efter sidste års voldsomme spring, regnede de faktisk med, at stigningen i temperaturen ville falde igen. Det er bare ikke sket. | |
| Hver måned siden - nu 13 måneder i træk - er det blevet endnu varmere end året før. Den mulighed fandtes ikke engang i eksperternes klimamodeller. | |
| Så hvordan tegner vores fremtid nu? Hvordan hænger de dramatiske scener med tusindvis af dødsofre for hedebølger rundt om i verden sammen med de dårlige nyheder for klimaet? Og hvad skal der egentlig til for, at vi vågner og gør noget? Det fortæller Politikens klimaredaktør Magnus Bredsdorff om i dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’. | |
| | | Københavns Borgerrerpræsentation holder ekstraordinært møde om nedlæggelsen af en række daginstitutioner. | | | Københavns Byret afsiger 09.30 dom over 20 mænd fra rockerklubben Comanches, der er tiltalt for et overfald ved en hashbod i Christiania. | | | Der er vist en fodboldkamp i aften. Danmark-Serbien. | | | Den europæiske menneskeretsdomstol afsiger dom i en sag, Ukraine har anlagt mod Rusland efter annekteringen af Krim i 2014. |
| |
|