Fyld tallerkenen med sensommerens bedste råvarer |
Hej John Det er ikke til at overse, at dagene er blevet kortere. Lyset svinder langsomt, og selvom august har været lun og solfuld, kan man godt mærke, at det er ved at være sidst på sommeren. Om ikke så længe skal sommerens lette og friske retter skiftes ud med lune gryderetter, supper og mere bastante måltider, der passer til blæsevejr og efterårsdage. I efteråret har kartoflerne vokset sig til, de faste sommersquash står flot, og brombærrene er blevet søde af sommerens sol - og så må vi ikke glemme sten- og kernefrugterne. De danske blommer, pærer og ikke mindst æbler er af en helt særlig kaliber. Inden længe skal vi også spise græskarret, rødbederne og knoldselleri.
Læs med, når vi deler flere af vores favoritopskrifter, der bringer det bedste frem i september måneds råvarer. |
|
|
Husk at sæsonerne overlapper hinanden, og det kan variere fra år til år, hvornår sommer bliver til efterår, og hvornår vi skal slippe de sidste jordbær og byde det første græskar indenfor. Det er ikke altid, at efterårets råvarer har meldt sin ankomst, bare fordi, vi skriver 1. september. For intet står stille i naturen, det er en konstant proces. Brug sæsonkalenderen som et pejlemærke, men husk også at stille skarpt på de råvarer, der er modne og billige lige netop nu.
|
|
|
En af septembers bebudere er havtornen, hvis buske oftest findes omkring steder, der er meget tørre og udsat for sol, salt og vand - for eksempel nær klitterne. Havtorn kan dog være en smule besværlige at plukke, da bærrene er beskyttet af kraftige torne. Du kan med fordel klippe grenene med bær af, lægge dem i fryseren et par timer og derefter let banke bærrene af. Havtorn har en syrlig smag, som kan mildnes ved at plukke bærrene, når de er i sæson og ved at fryse dem ned. De syrlige bær kan både bruges i det søde og salte køkken. Nyd f.eks. havtorn i en hjemmelavet kompot med gulerødder og servér den til grillet eller stegt fjerkræ, kalvekød og fisk. Find opskriften på vores havtorn & gulerodskompot her. |
|
|
Vidste du, at havtorn er utrolig rig på både vitaminer, antioxidanter, aminosyrer og omega-3. Ja, faktisk indeholder havtorn mere C-vitamin end appelsiner, og kan være med til at styrke immunforsvaret samt mindske træthed. |
|
|
LAV DIN EGEN SAFT AF HAVTORN
|
Ingredienser (6 glas): - 100 g havtorn (friske eller frosne)
- 100 g sukker
- ½ l vand
Kom sukker og vand op i en gryde og bring det i kog. Tag gryden af varmen, når sukkerlagen koger. Kom bærrene i den varme sukkerlage og hæl det hele i blenderen. Blend 1-2 min., og du står med en smuk, orange saft. Lad saften løbe gennem en sigte, og sæt den efterfølgende i køleskabet. Juster evt. smagen med vand alt efter smag og behag. |
|
|
Danmark er kendt for sine gode æbler. Særligt området omkring Smålandsfarvandet er velegnet og her findes plantager, der har givet æbler fra sig i mange hundrede år. Generelt er det danske klima gunstigt for dyrkning af æbler, da træerne vokser i et køligt klima, tæt på deres nordlige dyrkningsgrænse. Dette betyder, at æblerne får længere tid til at udvikle en større aromatisk intensitet og syrlighed, end æbler fra syden. Nogle af mest de populære danske sorter er Discovery, Holsteiner Cox, Rød Ingrid Marie, Rød Gråsten og Guldborg. Æblesorterne spænder vidt i forhold til konsistens, syrlighed, størrelse og farve. Fælles for dem alle er, at de kan bruges på talrige måder i madlavningen. Dog er nogle sorter mere velegnede til desserter og bagværk, fordi de holder formen - fx Rød Gråsten og Discovery - mens andre er bedre i most og salater, fx Guldborg. |
|
|
En slags coq au vin på dansk, hvor smagsindtrykkene leder tanken hen på både æbleflæsk og hønsesalat. Æblerne må godt træde frem her, så brug gerne en sort med god syrlighed som Ingrid-Marie, Filippa eller Coxorange. |
| Denne æblekage er i verdensklasse med en skøn mørdej med mandelmel og vanilje og fyldt med den himmelske mandelcreme. Den fyldes med et lag af gode, syrlige æbler til at fuldende værket. |
|
|
- Har du mange æbler i overskud, så lav grød af dem og brug på grøddage. Æblegrøden kan også sagtens fryses.
- Æblegrød er også god i kagedej. Det giver
fugt og sødme til dit bagværk. - Brug revet æble i dine brødopskrifter
- Brug æbler til at give din suppe friskhed
og sødme.
|
|
|
De fleste kender rødbeden som den mørkerøde farve, men den røde farve findes i alle nuancer fra sart lyserød til en mørk rødviolet nuance, og man kan såmænd også finde både gule og hvide beder. Grøntsagen er nok mest kendt som den syltede kompagnon, serveret ovenpå et stykke højtbelagt smørrebrød eller til en portion brændende kærlighed. Men, rødbeden kan meget mere end at være tilbehør på rugbrødsmaden; den kan både koges, bages, steges, syltes, juices, nydes i salater, anvendes i bagværk og meget mere. |
|
|
med salat af hasselnødder, æbler & stegte løg |
| med rygeostcreme, peberrod, karse & ristet boghvede |
|
|
Rødbeden er en rigtig superfood, der er rig på både kostfibre, mineraler og vitaminer som f.eks. A & C-vitaminer, magnesium og jern. Den er desuden en kalorielet spise, som holder dig mæt i lang tid. Så spis løs! |
|
|
Chokoladekage med rødbede |
Chokoladekage med rødbede lyder måske langhåret, men kagen her kombinerer den sødlige, let jordsmagende rodfrugt med den mørke chokolade på bedste vis. |
|
|
Vidste du, at græskarret i virkeligheden er et bær? Normalt betragtes det som en grøntsag, men pga. de mange kerner, er det i virkeligheden et stort bær. Butternutsquashen og hokkaidoen er to af de mest kendte sorter og minder meget om hinanden med deres hårde og tykke skal, og svampede og trevlede frugtkød. Mange forbinder nok græskarret med Halloween, hvor det udhules, får ansigt og agerer lanter i folks haver, men det er meget mere end det. Det kan nemlig syltes, koges, bages, pureres, dampes og anvendes i det salte såvel som det søde køkken. Prøv f.eks. denne opskrift på bagt hokkaido med svampe |
|
|
med salviebagte og syltede græskar, mozzarella og hytteost |
| med syltet hokkaido og persillesalsa med græskarkerner |
|
|
| Karamelliseret blommekage |
med vaniljeis eller flødeskum |
|
|
Onsdag d. 11. september kl. 17-22 |
Lær at sætte bælgfrugter og andre gode grønne proteinkilder i centrum for velsmagende og varierede måltider. På kurset dykker vi ned i de utallige muligheder, som planteriget byder på, med særligt fokus på bælgfrugter som siriusærter, lollandske rosiner, belugalinser og brun ært. Vi tilbereder forskellige retter med inspiration fra både verdenskøkkener og vores egen baghave og viser dig, hvordan du håndterer og tilbereder de forskellige typer bælgfrugter. |
|
|
Torsdag d. 5. september kl. 17-22 |
| |
|
To generationer: Street food |
Lørdag d. 7. september kl. 10-12.30 |
| |
|
Torsdag d. 5. september kl. 17-22 |
| |
|
To generationer: Street food |
Lørdag d. 7. september kl. 10-12.30 |
| |
|
Du modtager denne email, fordi du er tilmeldt Meyers nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig vores nyhedsbrev. Vi passer på dine personlige oplysninger
Læs mere hvis du vil se, hvordan vi behandler dine personoplysninger. |
Dampfærgevej 10, 2100 København Ø |
|
|
|