Filmmusikbingo, tirsdagsmiddage og samtalekøkkener - se det hele her
Få varmen.. - dét kan du opleve, spise og drikke i den kommende tid |
Vores restauranter og bagerier slår dørene op til fornøjelige oplevelser, der med garanti holder efferårskulden for døren og giver dig varme i kinderne. Vær med, når Thomas Vibe spiller op til en helt ny omgang filmmusikbingo og vind store præmier eller deltag i konkurrencen om en brunch for to, hvis du klæder dig ud til dragbanko i Meyers Spisehus i Lyngby 29. oktober. I vores bageri på Gammel Kongevej inviterer vi som noget nyt til lune tirsdagsmiddage, første gang med Claus Meyer bag gryderne. Og sidste fredag i oktober er der som altid morgenløb for de friske typer, der gerne vil skyde weekenden i gang med fælles løbetur og varm kaffe. Trænger du til at komme ud af byen, inviterer Hotel Saxkjøbing på 'Vilde weekender' med en overdådig vildt-middag og overnatning på hotellet. Læs med, når vi har samlet en god håndfuld tips til spiseoplevelser og events i oktober. |
|
|
Nyhed: Kom til filmmusikbingo og musikquiz 08. november! |
Kan du huske lyden af Pulp Fiction? Synger Bee Gees i dit hoved, hver gang du ser John Travolta? Og sidder musik fast i din hjerne, bare du har hørt kendingsmelodien én gang? Så kom med til filmmusikbingo på restaurant SULT i Cinemateket! Den knivskarpe entertainer og radiovært - kendt fra Vidundergrunden på DRP3 - Thomas Vibe agerer filmmusik-DJ, når han spiller kendte (og måske ukendte?) hits fra film og tv-serier, som du skal gætte titlen på. Vibe har byttet tal ud med filmtitler på bingopladerne - så spids ørene og lad filmen rulle for dit indre øje. Aftenen begynder med buffet, og før showet begynder får vi besøg af en udvalgt komponist, som vil dele hemmelighederne om, hvad der afgør den gode filmmusik. Program: 18-19.30: Spisning og bestilling af drikkevarer 19.30-19.45: Talk - en samtale med en komponist 19.45-21: Filmmusikbingo |
|
|
Dragbanko i halloween-tema i Meyers Spisehus 29. oktober! |
Vær med i konkurrencen om en brunch for to hvis du klæder dig ud til dragbanko 29. oktober! Dragqueen og diva Miss OTB er aftenens banko-mester i Meyers Spisehus 29. oktober – som denne gang fejres med halloween-tema. Oplev musik, dans og performance på højeste niveau, mens Spisehusets tjenere serverer stegt flæsk med persillesovs ad libitum. |
|
|
Hvis du gerne vil følge med i, hvad der sker af spændende events i Meyers Spisehus, så skriv dig op til deres nyhedsbrev her. |
|
|
Samtalekøkken med Cecilie Uttrup og Claus Meyer i Meyers Spisehus |
Cecilie Uttrup er kendt for sine overlegne evner på cykel, og 30. oktober gæster hun Spisehuset til samtale med Claus Meyer om cykling, ligestilling og meget mere. Til samtalen serveres en fire-retters menu – med pizza, is og bobler som Cecilie drømmer mest om efter cykelløb. MENU: Ceviche af kammusling med palmekål, pære, tagetes og peberrod Pizza med tomatsauce, mozzarella, parmaskinke, pesto, rucola, basilikum & olivenolie Boueff bourguignon med kartoffelmosProfiteroles med røget vaniljeis, æblesmør & karamelsauce |
|
|
TIRSDAGSMIDDAG I MEYERS BAGERI |
Sammen med vores gode venner og naboer fra vinbaren Botti inde ved siden af, inviterer Meyers Bageri på udvalgte tirsdage på aftensmad i bageriet på Gl. Kongevej efter lukketid. Første gang, tirsdag d. 31. oktober går Claus Meyer i køkkenet sammen med kok i Meyers Bageri, Guillermina Güena. De to serverer dansk lam langtidstilberedt på hærdovnens eftervarme med hvide bønner, cider, tomat og salvie. Bo Brattlann fra Botti skænker 2018 Leo Gulfis, San Giovanni fra Abruzzo til. Kom kl. 19. Kom hinanden ved og tag plads ved langbordet. |
|
|
Husk at sætte kryds i kalenderen, når vi fredag 27. oktober løber sammen igen. Ruten er 5 km, og vi starter kl. 07 fra vores bageri på Gammel Kongevej 107. Bagefter er der kaffe og morgenboller.
Det er gratis, og alle kan være med |
|
|
VILDE WEEKENDER PÅ HOTEL SAX |
I november tager Hotel Saxkjøbing del i Vildt Efterår på Lolland-Falster og inviterer indenfor på hotellet til et par vilde weekender. Vi har til lejligheden sammensat et program, der inkluderer et vildt indslag, en overdådig vildt-middag og særpris på overnatning inkl. den store morgenbuffet på hotellet. Vild weekend 3. november Fredag d. 3. november vil der være mulighed for at opleve Peter Larsen, frugtavler og inkarneret jæger fortælle vilde jagt-anekdoter fra livet på og omkring Lilleø. Peter har igennem to årtier arbejdet tæt sammen med Claus Meyer om frugtplantagen på Lilleø og de to har opbygget et tæt venskab, der i dag også handler om deres fælles interesse for jagt. Vild weekend 17. november Fredag d. 17. november byder vi indenfor til en weekend, der står i den vilde vins tegn. Her bliver vi meget klogere på vine til vildt, når Vin & Velsmag kigger forbi og fortæller om aftenens vinmenu, som de har sat til retterne. Alle vine vil blive præsenteret løbende under middagen og smagt på i fællesskab. 30% på overnatning Vildt efterår betyder også vild rabat på overnatning på hotellet. I hele perioden fra 3. til 18. november gives der 30% på dagens bedste pris ved brug af rabatkoden VILDTNOK. |
|
|
Du modtager denne email, fordi du er tilmeldt Meyers nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig vores nyhedsbrev. Vi passer på dine personlige oplysninger
Læs mere hvis du vil se, hvordan vi behandler dine personoplysninger. |
Dampfærgevej 10, 2100 København Ø |
|
|
|