Kom med til pizzasøndag - ny køkkenchef på Fasangården - fællesmiddag - samtalekøkken - dragbanko
Fasangården har fået ny køkkenchef - skal du smage de nye forårsretter? |
Andreas Ring Kjeldsholm Hansen har overtaget stafetten som køkkenchef på Fasangården i Frederiksberg Have. Andreas, som er udlært fra Dragsholm Slot, kommer fra den tostjernede Michelinrestaurant Vollmers i Malmø, hvor han var køkkenchef. Han så mange muligheder i Fasangården, da overvejelserne gik på, om han skulle vende tilbage til Danmark. De grønne omgivelser og køkkenhaven var to stærke spillere, men også mulighederne for at sætte sit præg på maden. Andreas kommer til at indføre tavleretter, som kan tilpasses sæson og vejr. Drømmen er at sætte naturen mere i centrum på tallerkenen. "Stemninger er vigtige, og det er særligt vigtigt at være opmærksom på i Danmark, hvor vejret ændrer vores humør. Man kan næsten gætte, hvad folk vi spise, når man kigger på vejret. Hvis man kan få solskin ud i køkkenet og ned på tallerkenen, så lykkes man" Andreas Ring Kjeldsholm Hansen Andreas har hevet sin ven Hector med i køkkenet. Hector skal stå for frokosten og trækker her på sin erfaring fra Orangeriet. Maden vil fortsat læne sig op ad det nordiske og franske køkken, men også blive drysset med enkelte asiatiske elementer. |
|
|
Rødgrød på sommerens tørrede bær med fløde, hibiscus, yoghurtsorbet og olie på solbærgrene |
| Sommersalat med nye kartofler, radiser, rygeost og spegeskinke fra Troldgården |
|
|
SPIS MED VED LANGBORDET TIL COPENHAGEN COOKING 1. JUNI |
Til dette års Distortion er vi sammen med Copenhagen Cooking værter for en langbordsmiddag, der fejrer kartoflens alsidighed og store smag. Vi sørger for en stribe innovative og velsmagende retter, hvor kartoflen spiller hovedrollen. Glæd dig til en 4-retters menu baseret på de klassisk, danske råvarer, men med smagsnoter fra både det japanske og sydeuropæiske køkken. Saml dine venner, mød nogle nye og kom og vær med til en uforglemmelig kulinarisk oplevelse i hjertet af København. Hvad: kartoffellangbordsmiddag til Distortion Hvornår: torsdag 1. juni 2023 kl. 18.00 - 21.30 Hvor meget: 375 kr. pr. kuvert |
|
|
DRAGUNDERHOLDNING OG BANKO |
Dragqueen og diva til fingerspidserne, Miss OTB, gæster d. 30. april Spisehuset til et brag af et bankoshow – med alt hvad det indebærer! Nyd kolde drikke og Spisehusets stegt flæsk med persillesovs ad libitum under showet. Pris: 345 kr. inkl. underholdning, mad og bankoplader |
|
|
Pizzasøndag – hver søndag fra 16. april |
Kom til pizzasøndag, når Spisehuset sætter gang i den træfyrede stenovn. Spis alt det, du kan i et bredt udvalg af friskbagte surdejspizzaer, varierede salater og tilhørende pizzadips. Hver søndag fra kl. 16-19. Bordet haves i 1 time og 45 min. 245 kr. pr. person inkl. øl, vin og saft. Børn under 12 år koster 150 kr. |
|
|
Lige nu sparer du 20% på PIZZASØNDAG |
Alle søndag i april giver vi jer 20% rabat på pizzasøndag. Det eneste, du skal gøre, er at skrive koden 'pizza20' i noten, når du booker bord. Rabatkoden på bookinger op til 6 personer. |
|
|
FÆLLESSPISNING - HVER TIRSDAG FRA 2. MAJ |
Kom til fællesspisning i Spisehuset hver tirsdag, hvor vi deler fade og fornøjelsen af at spise sammen. Kom alene eller sammen og sæt jer til langbordet over en uformel middag. Aftenen indledes af små snacks på bordet. På fadene er rosastegt kalveculotte, rødvinssauce, varierede salater og grøntsager efter sæson. | |
|
PIZZABANKO I SPISEHUSET 8. MAJ |
Vi glæder os til at finde spillepladerne frem og servere saftige, varme og sprøde pizzaer direkte fra den træfyrede stenovn. Alt imens radiovært og professionel bankomester Thomas Vibe, sekunderet af aftenens gæst, trækker tal op af tromlen. I alt spiller vi 5 bankorunder med masser af lækre præmier på højkant. For din billet får du: 1 stor pizza efter eget valg, et glas øl, et glas vin eller et glas saft og bankoplader. Kom mellem 18.30 og senest 19.30. 1. spil starter kl. 20.00. Vi glæder os til at se jer! |
|
|
KONKURRENCE: LIVE PÅ HOTEL SAXKJØBING |
VIND TO BILLETTER TIL POP KLUB HONDA PÅ HOTEL SAXKJØBING |
Vores venner på Hotel Saxkjøbing inviterer 15. juni til Pop Klub Honda sammen med folk omkring Apple Flower Festival og selvfølgelig med Honda-stifternes forudgående billigelse. Glæd jer til en aften med smooth R’n’B og HipHop fra Elijah Okello, som er rundet af både sit afrikanske og Lollandske ophav. Motown møder Afrika og Japansk sci-fi Elijah Okello er en kunstner, som får gang i smilebåndet og de bløde dansemoves. Vi har fået lov til at udlodde to billetter til modtagerne af vores nyhedsbrev. Vil du vinde to billetter til den swingende aften inklusiv to flæskestegssandwich og to kolde øl skal du bare svare på, hvor Sakskøbing ligger? (på hvilken ø?) Send dit svar til [email protected] senest d. 28. april. Vi trækker en vinder blandt alle besvarelser og giver direkte besked. PROGRAM 18.00 - Middag med Dj HUNSEX (Warm Up) 20.00 - Elijah Okello (Live) 22.00 - Dj HUNSEX & Friends (Afterparty) KØB 4 BETAL FOR 3 Når du lægger 4 ens billetter i din kurv, vil du automatisk få en rabat! HONDA-MENU Meyers flæskestegssandwich & øl fra Krenkerup Bryggeri. Vi glæder os for vildt til at byde jer velkommen - og til at danse med jer alle sammen! Kærligst, POP KLUB HONDA | |
|
Du modtager denne email, fordi du er tilmeldt Meyers nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig vores nyhedsbrev. Vi passer på dine personlige oplysninger
Læs mere hvis du vil se, hvordan vi behandler dine personoplysninger. |
Dampfærgevej 10, 2100 København Ø |
|
|
|