| | Dokumentarfilmen 'Witch' portrætterer forfatter og selverklæret heks Andrea Hejlskov. Filmen kan opleves på CPH:DOX, der begynder i dag og løber frem til 30. marts. | |
| Eva Eistrup | | Kritiker og podcastvært på Politiken | | |
|
|
| | »Jeg vil gerne være med til at putte betydningen tilbage i tingene«, siger forfatter og heks Andrea Hejlskov i filmen ’Witch’ – en intens portrætfilm om den udflydende grænse mellem magi og psykisk sygdom, individ og verden. | |
| | Filmen, der er lavet af Emil Nørgaard Munk, kan opleves på dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX, som begynder i dag og løber indtil 30. marts med over 200 dokumentarfilm fra hele den indre og ydre verden på programmet. | |
| | At putte betydningen tilbage i tingene! | |
| | Det er en sætning, der er som en håndsrækning til den hæsblæsende, ud-af-vores-hænder-glidende historiske periode, vi gennemlever lige nu. | |
| | Noget med at tage noget opmærksomhedsmagt tilbage og mærke vigtigheden af de faktisk vigtige ting midt i denne globale flooding of the zone-situation, som vi befinder os i. | |
| | Jeg vælger også at (over)fortolke Hejlskovs ord som et håndslag på en dvælende modstand mod det tab af mening og betydning i ens væren med sig selv og andre, der sker, når tiden og begivenhederne føles, som om de løber løbsk. | |
| | Accelerationssamfundet har sociologen Hartmut Rosa kaldt den evigt hastigere fremadskriden på samfundsøkonomiens store ’makrorulletrappe’. Vi kalder det bare hamsterhjulet. | |
| | Men lige nu føles den analyse på en måde bare som bunden af det hele. Som den nederste del af en af de der foldetegninger, man lavede i folkeskolen. | |
| | Hverdagsbenene, der løber af sted, mens verdensforandrende begivenheder flyver os om ørerne i et tempo, der gør dem umulige at forstå på en substantiel måde. | |
| | Og med substantiel mener jeg en måde, der åbenbarer andre menneskers virkelighed for os. | |
| | Putter betydning tilbage i andre menneskers skæbner. | |
| | »Empati er den vestlige civilisations fundamentale svaghed«, som Elon Musk for nylig udtalte i podcasten ’The Joe Rogan Experience’. | |
| | Vi ved, at fremtiden for fattige mennesker og minoriteter i Trumps USA ser dyster ud, men hvem er de? | |
| | Vi husker den iranske kvinde Jina Mahsa Amini, som blev dræbt af det iranske styre, der torturerer og henretter folk, som rejser sig mod den dehumaniserende kvindeundertrykkelse, men hvem er de? | |
| | Netop i dokumentarfilmene, som de år efter år udfolder sig i al deres tematiske og geografiske mangfoldighed på CPH:DOX, tilbringer vi et stykke uaccelereret tid med mennesker, hvis liv og skæbner ellers ofte kun møder os som tal, som politiske kategorier, som diffuse ofre. | |
| | I ’Flophouse America’ ser vi det desperate USA fra en 12-årig alkoholikersøns perspektiv. I Iran, hvor kvinders sang er forbudt, vil den ulykkelige husmor Nasreen være sanger i dokumentaren ’A Sister’s Tale’. | |
| | Og de findes endda helt komplekst og spændende uden for andre menneskers dårlige samvittighed, som man kan opleve på CPH:DOX, der i år tematisk fokuserer særligt på menneske- og borgerrettigheder under internationalt pres. | |
| | For mig fungerer dokumentargenren som pæle plantet ned i vores verdens vilde ridt, som fastholder vigtighed. | |
| | Dokumentarfilm skaber rum for at mærke vægten af verden uden at overskrive skønheden i måden, hvorpå mennesker bærer den vægt. | |
| | En Nato-generalsekretærs diplomatiske angst, en 90-årig eneboers vildmarksliv, en ukrainsk soldatermor, døende mennesker og helende heste, 12-årige, der skal være voksne, en revolutionær bevægelse i en fransk skov. | |
| | Man kan godt få lyst til at flygte fra verdens heftighed og mørke, men det er ikke meningsfuldt. Det svære er ikke kun svært. | |
| | Der er altid tusind nuancer i mørket og unikke, dybt betydningsfulde dramaer at hente der, hvor mennesker kæmper imod det. | |
| | Make ’tingenes betydning’ great again! | |
|
