| Den dårlige nyhed er, at vejret er træls. Til gengæld bliver det ved – og følges i Politikens liveartikel om det vanartede vejr, der især giver gener i det nørrejyske, aflyste tog og flere færdselsuheld. | |
| Derudover er der nyt om de mange studerende med funktionsnedsættelser, nye læringsmetoder, der leger viden ind i børnene og om et angreb i Beirut, der kan åbne en ny front ved Israels nordgrænse. Nyhedsbrevet runder af med den mangelfulde hjælp og militærproduktion, krigen mod Ukraine har demonstreret. | |
| Mange studerende siger, at de har funktionsnedsættelser | |
| En stor andel af de studerende på landets videregående uddannelser har forskellige former for funktionsnedsættelser. Faktisk gælder det for hver femte studerende. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, der kortlægger førsteårsstuderendes oplevelser af specialpædagogisk støtte på videregående uddannelser. | |
| Flest, 56 procent, har en psykisk funktionsnedsættelse. Næstmest udbredt er ordblindhed, som 34 procent angiver at have. Studerende med funktionsnedsættelser har forhøjet risiko for at falde fra og trives generelt dårligere. Med til billedet hører, at det er elevernes egne oplysninger, tallene bygger på, ikke dokumenterede lidelser. | |
| Det må, mener chefkonsulent Bella Marckmann fra EVA, føre til, at universiteterne tager højde for de problemer, de studerende siger, at de har: »Den gode historie er, at selv om man har en funktionsnedsættelse, kommer man alligevel ind på en videregående uddannelse. Det betyder også, at det skal tænkes ind i tilrettelæggelsen af uddannelserne«. | |
| I Grindsted leger børnene sig til læring | |
| Et nyt undervisningsbegreb vinder frem. Det benyttes på bl.a. Vestre Skole i Grindsted og handler om legende læring. Her er fem grundprincipper styrende for en legende tilgang til undervisningen. De hedder »mening«, »begejstring«, »social involvering«, »eksperimentering« og »aktiv deltagelse«, skriver Jyllands-Posten. Efter disse grundprincipper nedbrydes så de traditionelle fag, og i stedet foregår undervisningen mere koncept- og projektorienteret tilpasset de enkelte klassetrin. | |
| En elev, Emma Birkegard, har siden sommerferien haft et projekt som det primære i skoletiden. Sammen med to andre elever har hun arbejdet på et opbygge et Utopia – i hendes tilfælde baseret på Island – som de med deres hænder og tanker opbygget med hensyn til det kolde klima, naturen med høje bjerge og aktiviteter i undergrunden som jordskælv og vulkanudbrud. | |
| Og det virker, mener Birkegaard: »Jeg føler, at læringen sætter sig bedre fast,« siger hun. | |
nullFoto: Anwar Amro/Ritzau Scanpix |
| Hamas- og Hizbollahledere er ramt i Beirut | |
| Tirsdag aften blev en højtstående leder i Hamas, Saleh al-Arouri, dræbt i en eksplosion i en sydlig forstad til Libanons hovedstad, Beirut. Det er ikke første gang, at en Hamas-leder bliver dræbt, siden krigen mellem Israel og Gaza brød ud. Men hvor tidligere drab på højtstående personer i den militante bevægelse er sket i den totalbelejrede Gazastribe, er det her sket i Libanon. | |
| Og det risikerer at blive den gnist, der antænder en ny front i krigen, vurderer seniorforsker Helle Malmvig fra Dansk Institut for Internationale Studier ifølge Berlingske: »Det er en markant eskalering. Siden Hamas angreb Israel, har der været en front i det sydlige Libanon og det nordlige Israel, men det har ikke flyttet sig fysisk før nu«. | |
| Hizbollahbevægelsen, der lige som Hamas i Vesten er registreret som terrorbevægelser, har ifølge tidligere advaret mod at lade krigen brede sig til Libanon. »Nu er spørgsmålet ikke, om Hizbollah vil reagere, men hvordan«, siger Malmvig. | |
nullFoto: Stringer/Ritzau Scanpix |
| Putins krigsmaskine tamper fortsat løs på ukrainerne | |
| Senest har han rettet sine missiler mod en række storbyers boligblokke. De russiske luftangreb falder sammen med, at Moskvas militær har tiltaget sig initiativet i flere frontafsnit den seneste måneds tid. En væsentlig årsag til det er svigtende leverancer fra Europa af blandt andet artilleriammunition – og europæiske landes tøven med at sende flere avancerede våbensystemer til ukrainerne. | |
| Ukraine har formentlig kun modtaget cirka 300.000 af de 1 mio. granater, som europæerne lovede landet i marts 2023. Derfor er ukrainerne nu nede på at bruge omkring 2.000 granater om dagen, mens Rusland dagligt kan affyre fem gange så mange, vurderer Jack Watling fra den britiske forsvarstænketank Rusi ifølge Jyllands-Posten. | |
| Det har fået Estland til at slå alarm og efterlyse handling fra de europæiske politikere, der må se at få sat fart på både militærproduktion og sendt mere støtte til Ukraine. Der er, som det er blevet demonstreret de seneste dage, også akut behov for yderligere ammunition til ukrainske luftforsvarssystemer – samt leverance af flere af disse systemer til at beskytte blandt andet kritisk infrastruktur. | |
nullFoto: Mary Evans/af Archive/october Fi/Ritzau Scanpix |
nullFoto: Christian Falck Wolff/Christian Falck Wolff |
| En gang var teateret et samlingspunkt. I dag betyder det ikke ret meget | |
| Indtil for godt 100 år siden var teatret næsten enerådende kulturelt. Kun litteraturen, maleriet og musikken var konkurrenter til aften efter aften at få folk til at stimle sammen om en fælles oplevelse, men selv de havde svært ved at følge med. Ingen andre medier kunne for alvor matche teatrets mange visuelle og fortællemæssige aspekter og sociale funktioner. I dag er teatret kørt ud på et sidespor. | |
| Hvad fik egentlig dronning Margrethe til at abdicere? | |
| Den sidste aften i år 2023 skrev sig ind i historiebøgerne, da dronning Margrethe i sin nytårstale meddelte, at tiden var inde til at overdrage ansvaret til næste generation. | |
| 14. januar 2024 træder dronning Margrethe således tilbage som statsoverhoved og giver stafetten videre til kronprins Frederik. | |
| Men hvad ligger bag den chokerende beslutning? | |
| I mere end tre årtier har Politikens Peter Thygesen fulgt kongehuset, og ved flere lejligheder har han mødt og interviewet dronningen. I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ svarer han på, hvad han mener, der har vejet tungest i dronningens overvejelser omkring afkaldet på tronen. | |
| | | Københavns Byret indleder en sag mod 11 mænd, der er tiltalt for at videreføre Loyal to Familia-banden, selv om den var blevet forbudt. Sagen fortsætter frem til slutningen af februar. | | | Det uofficielle verdensmesterskab i dart slutter i London efter at have kørt siden december. |
| |
Foto: Per Marquard Otzen/POLITIKEN |
| Mens vi venter på syndfloden | |
|