‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌
Klik her for at læse nyhedsbrevet i din browser
Annonce
Annonce
 
Politiken
 
15. AUGUST 2024
 
Niels Holst
Journalist, digital forsideredaktør
 
Karoline Hüche Bentzen
Journalist
 
  Godmorgen.  
  Nyhedsoverblikket handler i dag om det danske Forsvar, der midt i en oprustning er sat på en spareøvelse. Vi skal også til Ukraine, som er midt i det mest omfattende angreb mod Rusland siden Anden Verdenskrig. Og hjem igen, hvor SF vil give forældre mulighed for at blive hjemme flere dage med syge børn. Til sidst vender vi blikket ud igen, fordi der i går blev erklæret global sundhedskrise på grund af virussen mpox.  
nullFoto: Jens Dresling
nullFoto: Jens Dresling
  Derfor skal Forsvaret spare midt i en historisk oprustning  
  Midt i en historisk oprustning på den lange bane skal Forsvaret spare og er tvunget til at aflyse vigtige øvelser og aktiviteter. Nu kan Berlingske berette, at en stor del af balladen skyldes, at Forsvarskommandoen direkte har instrueret værnene i at planlægge udgifter for mere, end der reelt var råd til, såkaldt »merplanlægning«.  
  Konsekvensen er et sparekrav fra Forsvarsministeriet til Forsvaret på 100 millioner, og derudover mangler der ifølge DR 275 millioner kroner, som skal dækkes af en ekstra saltvandsindsprøjtning fra ministeriet.  
  »I min optik vidner det om, at man ikke har styr på pengene. Det er en samlet biks med en overordnet styring i ministeriet, og jeg har svært ved at forstå, at man kan ramme så meget ved siden af,« siger lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen til Berlingske.  
  I Forsvaret er frustrationerne også store over, at der nu skal spares, så man blandt andet ikke kan deltage i en stor Nato-øvelse i Tyskland næste år, hvor 2.500 soldater skulle have været afsted.  
  »Der er ingen tvivl om, at det får konsekvenser for vores faglighed og dermed også vores professionelle stolthed. Man kan ganske enkelt ikke levere det samme med færre midler,« siger Hærens næstkommanderende, Henrik Lyhne, til avisen.  
 
Liste ikon   Nyhed: Forsvaret melder fra til stor Nato-øvelse
Liste ikon   Læs også: Efter 10 år var to af samfundets grundpiller sparet halvt ihjel
 
nullFoto: Viacheslav Ratynskyi/Ritzau Scanpix
nullFoto: Viacheslav Ratynskyi/Ritzau Scanpix
  Ukrainsk offensiv i russisk region  
  I Kursk-regionen i Rusland er ukrainske tropper i gang med den hidtil største offensiv mod Rusland. Det er anden uge i streg, at offensiven er i gang, og ifølge flere medier – blandt andet Reuters og AFP – er der tale om det mest omfattende angreb mod Rusland siden Anden Verdenskrig.

I et opslag på det sociale medie X skriver præsident Volodymyr Zelenskyj, at de onsdag er rykket yderligere to kilometer ind i Kursk-regionen. Rusland fortæller samtidig, at det er lykkedes dem at forhindre ukrainsk indentrængen i fem andre områder i Kursk. Både Kursk-regionen og naboregionen Belgorod har erklæret nødretstilstand.
 
  Den ukrainske indenrigsminister, Ihor Klymenko, fortæller, at angrebet i den russiske region skal skabe en ’bufferzone’, som har til formål at beskytte landet mod russiske angreb:  
  »At skabe en bufferzone er et skridt i retning mod at beskytte vores lokalsamfund ved grænsen mod daglig fjendtlig beskydning«.  
 
Liste ikon   Læs også: Efter overraskelsesangrebet: »Der er noget, der tyder på, at Putin er ved at miste tiltroen til sine generaler«
Liste ikon   Læs også: Det har taget 900 dage, men nu er Vesten ved at vikle sig fri af Putins røde linjer
 
Formand for SF, Pia Olsen Dyhr og gruppeformand Jacob Mark fra SF ser gerne, at alle får ret til fem dage hjemme med deres syge børn.Foto: Ernst van Norde
Formand for SF, Pia Olsen Dyhr og gruppeformand Jacob Mark fra SF ser gerne, at alle får ret til fem dage hjemme med deres syge børn.Foto: Ernst van Norde
  SF vil give alle ret til fem dage hjemme med syge børn  
  Socialdemokratiet har med statsminister Mette Frederiksen i spidsen åbnet den politiske sæson med et forslag om at genforhandle en markant aftale om automatisk stigning i danskernes pensionsalder.  
  Nu vil SF også på banen. Partiet, som i de seneste meningsmålinger er buldret frem, foreslår, at alle forældre skal kunne blive hjemme med deres syge børn i fem dage, hvor de fleste i dag kun har ret til en eller to dage.  
  »Mange børn bliver sendt afsted på panodiler, og det kan vi simpelthen ikke være bekendt«, siger SF’s gruppeformand, Jacob Mark, til TV 2.  
  Retten til fri på et barns første sygedag er i dag bestemt i overenskomster og ansættelseskontrakter. SF lægger derfor op til, at flere berettigede sygedage skal forhandles på plads gennem trepartsforhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter og staten, og SF vil afsætte to milliarder kroner årligt til initiativet.  
 
Liste ikon   Nyhed: Så skete det: SF overhaler Socialdemokratiet i ny måling
Liste ikon   Analyse:Mette Frederiksens pensionsbombe er levedygtig
 
Foto: Arlette Bashizi/Ritzau Scanpix
Foto: Arlette Bashizi/Ritzau Scanpix
  WHO erklærer global sundhedskrise på grund af mpox

I Den demokratiske republik Congo og nabolande har sygdommen mpox, tidligere kendt som abekopper, spredt sig hastigt – og verdenssundshedsorganisationen WHO erklærede onsdag global sundhedskrise på grund af sygdommen.

Det er anden gang på to år, at WHO erklærer global sundhedskrise på grund af mpox, og det sker, fordi sygdommen har spredt sig til de omkringliggende lande Burundi, Kenya, Rwanda og Uganda. Når der bliver erklæret global sundhedskrise har det til formål at skabe en global opmærksomhed på situationen, samt give adgang til finansiering af vaccine- og behandlingssamarbejde.

Symptomerne på sygdommen minder om influenca, og så kan der være udslet med blærer. Virussen kan i sjældne tilfælde være dødelig, og smitter ved tæt kontakt.
 
 
Liste ikon   Explainer: Her er alt hvad du skal vide om abekopper
 
   
  Det bedste fra Politiken  
Foto: Mads Nissen
Foto: Mads Nissen
  Kære brødre på gaden. Hvor er I på vej hen?  
  Rodløsheden er et helvede at skulle bekæmpe som ung mand, der i forvejen bliver set ned på af samfundet, og hvor I synes dømt til et liv på kanten af det. Det ved jeg godt. Jeg har selv været der. Men på et tidspunkt er man nødt til at kigge sine brødre og ikke mindst sig selv i øjnene og tage klogere valg. Det tidspunkt er nu.  
  Sådan skriver politisk leder for Frie Grønne, Sikandar Siddique, i et åbent brev til bandemedlemmerne i København.  
Foto: Claus Nørregaard/POLITIKEN
Foto: Claus Nørregaard/POLITIKEN
  Overklassens børn samler sig på særlige skoler  
  Når landets skoleelever i disse dage indleder et nyt skoleår, er det mange steder i en klasse, der består af børn, der ressourcemæssigt ligner hinanden.  
  Der sker nemlig i grundskolen i højere grad en opdeling i klassemæssig forstand, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE.  
  Det skyldes, at hvert tredje barn fra overklassen og hvert fjerde barn fra den højere middelklasse går på privatskole. Men også, at de i høj grad går på folkeskoler, hvor klassekammeraterne er »sociale kopier af dem selv«, fortæller Sune Caspersen, der er chefanalytiker i AE.  
  »Flertallet af børnene fra overklassen og den højere middelklasse går faktisk på en folkeskole. Men de skoler, de så går på, ligner ikke den gennemsnitlige folkeskole. De har ofte en elevsammensætning, som nærmer sig en typisk privatskole«, siger han.  
nullTomas Østergren. Foto: Jens Dresling/Texturelabs/Freepik
nullTomas Østergren. Foto: Jens Dresling/Texturelabs/Freepik
  Dødslister med milliondusører: Svenske børnesoldater er kommet til Danmark  
  Tirsdag aften blev en ung svensker anholdt ved Utterslev Mose – sigtet for at være i besiddelse af to håndgranater og at ville sprænge dem et sted i Hovedstadsområdet. Anholdelsen er den seneste i det, der ligner en helt ny virkelighed i danske gader, hvor unge svenskere tager over Øresund for at begå lejemord.  
  Politikens Frank Hvilsom har igennem mange år dækket bandekriminalitet, og han har kilder tæt på bandemiljøet i Danmark. I dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ forklarer han, hvad der driver de unge svenske gerningsmænd, og hvordan det kriminelle miljø - og politiet - forholder sig til den helt nye situation.Vi hører gerne fra dig, skriv til:  
   
  Det sker:  
 
Liste ikon   Retten på Frederiksberg ventes at afgøre, om en 58-årig mand fortsat skal være varetægtsfængslet i en sag, som drejer sig om forsøg på terror. PET og politiet slog til med anholdelser i december sidste år.
Liste ikon   Sermersooq kredsret i Grønland har et retsmøde om, hvorvidt den canadisk-amerikanske miljøaktivist Paul Watson på 73 år fortsat skal sidde fængslet med henblik på udlevering til Japan, der siden 2010 har haft en international arrestordre på ham.
Liste ikon   Uhørt Festival 2024 løber af stablen 15.-18. august og byder på noget af landets nyeste musik. Festivalen finder sted i København. Blandt de optrædende er blandt andre Bonjour Papa, Dør I Dine Arme og Amalie Coppa.
 
   
  Dagens tegning: Sammenhold  
  Det forventes, at regeringspartierne vil til at markere sig på deres egne mærkesager for at generobre deres vælgere.  
nullFoto: Roald Als
nullFoto: Roald Als
 
     
 
MEST LÆSTE SENESTE 24 TIMER
 
 
1 Katrine Marie Guldager og Knud Vilby: Brødrene Price, det er usympatisk ikke at ville tegne overenskomst
 
 
 
2 Chefen for attraktionen forstår ikke, at der stadig er folk, der bare går forbi
 
 
 
3 Se graferne: Så stor er forskellen på pensionsalderen i Europa
 
 
 
4 Ekstra Bladet får kritik for afklædte fotos. Grænseoverskridende, siger Smukfest
 
 
 
5 Bettina Post: Jeg skal da love for, at beachvolleykvinderne fortsat praktiserer ’bar røv’. Hvor det dog ærgrer mig
 
 
     
 
Jobopslag
 
 
  Kommerciel Direktør
 
Frist:­ 23/08/2024   Politiken Læs mere
 
  GMP-lægemiddelinspektør til Enheden Lægemiddelkontrol
 
Frist:­ 02/09/2024   Lægemiddelstyrelsen Læs mere
 
  To bestyrelsesmedlemmer til Julemærkefonden
 
Frist:­ 25/08/2024   Julemærkefonden Læs mere
 
  GENOPSLAG - Tilsynskonsulent til vores specialpædagogiske skoleområde
 
Frist:­ 20/08/2024   Næstved Kommune Læs mere
 
  Vi er en ambitiøs socialpolitisk NGO – er du vores nye HR-konsulent?
 
Frist:­ 01/09/2024   Kirkens Korshær Læs mere