Der er noget i luften……… og det er ikke ”lutter lagkage” det dufter af…. Nu er det altså nu – det er her, sådan helt rigtigt – foråret. Udsigten fra mit vindue ud over de vintergolde marker er i dag helt ny – landmanden kører med sine traktorer og spreder møg og pløjer og henover den nypløjede muld, flyver store flokke af ivrige måger. Og i det store, helt nøgne, bøgetræ, som står midt i haven, sidder et due-kærestepar og nusser i en påbegyndt ret intermistisk rede, omringet af sang og pip fra alle havens fugle. Og ovenover det hele forsøger solen at presse sine varmende stråler gennem nogle skyer, som vist nok varsler regn. Det er da helt rigtige forårstegn. Forårstegnene tager vi med i månedsopgaverne i april, hvor vi skal male og tegne forårsabstraktioner i akryl og oliepastel med inspiration i naturen og landskaberne omkring os. Glæd jer til en ny, sjov og spændende opgave, Og med foråret, solen og en lille smule grødende regn, blomstre ikke kun naturen, men også kreativiteten og lysten til farver – det gør den i hvert fald her hos mig og det betyder nye tanker og ideer og forberedelser til forårets kurser og til den store påskeudstilling på Midtjyllands Kunstcenter, hvor mine malerier udstilles og, hvor jeg også selv vil være til stede i tidsrummet kl. 11-15 den 29.03, 31.03 og 05.04 – det bliver så skønt igen at komme ud og opleve kunsten og en masse dejlige kunstinteresserede mennesker og det skulle glæde mig om også du kiggede forbi. Mange af jer har allerede sat store farvestrålende kryds i kalenderen og tilmeldt jer forårets malekurser og det glæder mig at se jeres store interesse, men har I husket at fortælle jeres gode ven eller veninde, kollega eller en i familien, om kurserne på ArtAcademy.dk og Kunstskolen Sønderbygård? Hvis ikke så gør det nu, og giv dermed endnu flere maleinteresserede mulighed for at deltage på vores helt unikke og lærerige kurser. Og har du egentlig tænkt på, at sådan et malekursus kunne være en helt fantastisk gave, givet i en god anledning? Hos ArtAcademy.dk og Kunstskolen Sønderbygård udsteder vi gerne gavekort til vores kurser – så kontakt os endelig for nærmere aftale. Forårets farver er naturligvis det gennemgående tema for forårets malekurser og der bliver brug for alle farver på paletten. Du kan læse meget mere om kurserne på ArtAcademy.dk, men får lige her en kort datooversigt: Forårets farver – nyeste live online 8-ugers kursus starter op den 19. april. Medlemstræf– for medlemmer på onlineskolen ArtAcademy.dk den 8. maj Krukkede krukker – der skal males på krukker og vaser den 9. maj Fristende fristelser – ekspressivt blomstermaleri på store lærreder den 29. og 30. maj .............Er du fristet? Ja, da – tænker jeg! Naturligvis er jeg nødt til at tage forbehold for de nuværende og evt. kommende restriktioner ifht. til Coronasituationen. Men lige nu tillader jeg mig at se lyst på tingene og tror på, at vi nu kan se mod lysere tider både på den ene og den anden måde. Vi ses på Kunstskolen Sønderbygaard og ArtAcademy.dk Ønsker jer alle en helt fantastisk, solrig og kreativ påske. Christina Kjelsmark Husk nu at få dit ugentlige GRATIS kreative boost på Artboost. Du tilmelder dig her. Del in Pin |