Der er ikke noget som en go' pind!! Hvis man er "hundemenneske" kender man måske nok betydningen, hvis man er naturmenneske måske også, men kender du den i din egenskab at at være et kreativt menneske? Jeg har aldrig som sådan tænkt på "en go' pind" som en ting man nærmest kunne blive lidt lykkelig over eller for den sags skyld dvælet ved "at enkeltheden er det helt rigtige, når bare der er nok af den"!! Men da vi i slutningen af november besøgte Lone Pedersen som er kvinden bag LoPe, åbnede hun med sin varme personlighed, sin kreativitet og sin helt særlige måde at gøre, føle og sige tingene på, op for det at se og opleve alting på en helt særlig måde. Se og oplev Lone i interviewet her Og hvorfor skriver jeg om "en go' pind" i dette nyhedsbrev? Det er simpelthen fordi jeg blev så inspireret af Lone Pedersen og derfor i ArtAcademy's Adventskalender tænder det første online lys på torsdag den 7. december kl. 10 og der skal vi arbejde med den gode pind som inspiration til et lille smukt maleri med flydende akvarelfarve. Har du endnu ikke fået dig meldt til vores GRATIS Adventskalender på ArtAcademy.dk, så kan du altså stadig nå det - der ligger et link til tilmelding som det første du ser, når du går ind på vores hjemmeside. Meld dig til og glæd dig over, at der de næste 4 torsdage i december, online bliver sendt skønne kreative adventsgaver, eller nærmere opgaver, direkte hjem til dig. Du skal blot give dig selv en tiltrængt kreativ pause i juletravlheden og husk, at vores online adventsopgaver kan tilgås lige præcist når det passer dig allerbedst, så her er der ingen grund til julestress. Husk dit kreative dig og julehyggen.
De bedste hilsner
Del X in Pin |