Laden...
Læs om vores aktiviteter på Folkemødet. Og så har vi udsendt årsberetningen for 2017. Ingen billeder? Web-version Kære John Do Skal du til Folkemødet i år, så kig forbi Det Fælles Sundhedstelt, hvor vi sammen med Det Nationale Sorgcenter inviterer til en todelt debat om den livsnødvendige samtale om døden. Det sker fredag og lørdag. Vi har netop udsendt årsberetningen for 2017, hvor du kan læse om nogle af sidste års vigtigste aktiviteter i rådet. 2018 bliver præget af forberedelser til etablering af sekretariat i Kolding, som åbner 1. januar 2019. Men flere vigtige emner og udgivelser er også i støbeskeen, bl.a. om privates brug af såkaldte sundhedswearables og opsamling af big data. I nyhedsbrevet kan du se video fra Greve Gymnasium, hvor vi havde inviteret til debat om emnet. Læs herunder mere om rådets aktuelle arbejde: Det Etiske Råd på Folkemødet 2018Vi runder forårets debatturné om den livsnødvendige samtale om døden af på årets Folkemøde, hvor vi sammen med Det Nationale Sorgcenter inviterer til to debatter: Fredag 15/6 kl. 16.30–17.15 får vi besøg af Ældreminister Thyra Frank til interview og debat om døden. Lørdag 16/6 kl. 17.40–18.25 stiller vi op med et spændende debatpanel, som dykker ned i nogle af de problemstillinger og dilemmaer, vi som private og professionelle støder på i mødet med døden. Kom og hør, hvad panelet mener, vi bør forandre, og byd gerne ind med din egen erfaring og holdning til mødet med døden. Debatterne på Folkemødet er en foreløbig finale på forårets debatturné rundt omkring i landet, hvor indbudte gæster har debatteret forskellige temaer i mødet med døden – sproget, rammerne, pårørendes roller m.fl – med interesserede borgere og professionelle. Vi planlægger en ny debatrække i foråret 2019, og du bliver på vores hjemmeside og her i nyhedsbrevet informeret, når der er nyt om det. Se mere om debatterne på FolkemødetLæs mere om emnet og problemstillingerne på vores tema-hjemmeside, Etik ved livets afslutning Årsberetning 2017Det Etiske Råds årsberetning giver et indblik i nogle af de projekter, som rådet har arbejdet med i løbet af 2017. Det har bl.a. handlet om CRISPR og organdonation. Læs også om vores undervisningshæfte – Kropumulig! – til de ældste elever i grundskolen samt vores case til gymnasieelever om brug af genteknologi til at udrydde hele arter. Læs årsberetningenSe video fra debat om sundhedswearables og big data på Greve GymnasiumI forbindelse med Forskningens Døgn lancerede vi vores nyeste undervisningsmateriale om Sundhedswearables og big data ved en event på Greve Gymnasium. Mulighederne for at indsamle, opbevare og bearbejde data eksploderer i disse år. Også på sundhedsområdet hvor mange bruger forskellige apps på mobilen til at registrere motion, spisevaner eller overvåge ens søvnmønster. Dette kan give en række fordele, fx at behandlinger i sundhedsvæsenet kan tilpasses individuelle sundhedsvaner. Men samtidig udgør de indsamlede personlige data en række hidtil usete udfordringer for vores privatliv og frihed. Formiddagen blive streamet og optaget på video, og du kan se ekspertoplæg og debat om brugen af wearables til at måle og indsamle data om sundheds- og motionsvaner. Se videoDebat om fremtidens bæredygtige landbrug og GMOHvordan får vi et bæredygtigt landbrug i fremtiden – kan det lykkes uden GMO? Sammen med det norske Bioteknologirådet havde vi 2. maj inviteret til debat om GMO. På vores hjemmeside kan du hente oplægsholdernes præsentationer og læse mere om baggrunden for debatmødet. Har du abonnement på Politiken kan du også læse en reportage fra mødet: Etisk Råd: Hvad stiller vi op med mutanterne på marken? Seneste høringssvarHøringssvar, behandling af personoplysninger i Sygehusmedicinregisteret DET ETISKE RÅDØrestads Boulevard 5, Bygning 37K 2300 København S +45 72 21 68 70 [email protected] www.etiskraad.dk Like Tweet Del Videresend Opdater indstillinger | Afmeld |
Laden...
Laden...