| | Nyhedsoverblikket handler her til morgen om en strid om adgangen til vigtige dokumentere for forskere, der skal undersøge Danmarks deltagelse i Afghanistankrigen. Og om en strid i Enhedslisten, hvor nogle medlemmer kritiseres for at have alt for svært ved at tage afstand fra bl.a. terrorangreb. Det fortsætter til SF, der nu fremlægger forslag om et kulegrave alle trossamfund efter afsløringer af, at moskeer ikke lever op til danske værdier. Og det slutter i Tyskland, hvor Olaf Scholz måske alligevel vil gøre det muligt at afholde nyvalg inden jul. | |
| | Krig om papirer kan udvande udredning om Afghanistan | |
| | Gennem tre år har en forskergruppe fra Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) kulegravet alle aspekter af Danmarks deltagelse i den 20 år lange tabte krig mod Taleban i Afghanistan. Men kort før offentliggørelsen af den historiske udredning er forskerne stødt på modstand mod at offentliggøre optegnelser og materiale fra de politiske forhandlinger om krigen i Det Udenrigspolitiske Nævn, erfarer Politiken. | |
| | Dermed risikerer den længe ventede udredning om den militære og civile indsats fra 2001 til 2021 at udkomme, uden at offentligheden får indsigt i centrale passager fra politikernes egne drøftelser i Udenrigspolitisk Nævn. Det var ellers Folketinget selv i form af netop Udenrigspolitisk Nævn, der i 2021 bestilte en »uvildig historisk udredning af Danmarks indsats i Afghanistan«. I 2015 nedlagde daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (dengang V) Irak-Afghanistan-kommissionen. Men efter flugten fra Kabul var alle partier med undtagelse af Nye Borgerlige enige om, at nu skulle hver en sten vendes. Danmark skulle lære af den tabte krig. | |
| | I arbejdet med udredningen har forskerne i første omgang fået adgang til blandt andet materiale om drøftelserne i Udenrigspolitisk Nævn i Folketinget. Nævnet er der, hvor regeringen skal rådføre sig med medlemmerne om større udenrigs- og sikkerhedspolitiske sager. Men forskerne har efter måneders forsøg endnu ikke fået tilladelse til også at offentliggøre eller referere fra materialet, hvilket rejser spørgsmålet, hvorvidt Folketingets Præsidium ønsker at materialet skal komme til offentlighedens kendskab. | |
| | Enhedslisten indkalder til ekstraordinært årsmøde efter intern uro | |
| | Enhedslistens hovedbestyrelse har besluttet at indkalde til ekstraordinært årsmøde den 14. december. Indkaldelsen kommer i kølvandet på intern uro i partiet, der er spidset til, efter at flere medlemmer er blevet en del af fraktionen Rødt Venstre. På årsmødet skal der blandt andet behandles et forslag om at gøre det muligt at udelukke medlemmer, der modarbejder Enhedslistens formål og politiske grundlag. | |
| | Hovedbestyrelsen slår fast, at man vil give ledelsen mulighed for »at værne Enhedslisten mod decideret partiundergravende adfærd«. Forslagene og årsmødet kommer efter en længere debat om Rødt Venstre, der er en gruppe i Enhedslisten. Rødt Venstre har kritiseret partiledelsen for at forholde sig for ukritisk til Israel i konflikten med palæstinenserne. Blandt andet har den øverste partiledelse taget klar afstand til DFLP – Demokratiske Front for Befrielse af Palæstina – som Enhedslisten ellers tidligere samarbejdede med. DFLP deltog i terrorangrebet på Israel 7. oktober, hvor omkring 1.200 israelere blev dræbt. | |
| | Pelle Dragsted, partiets politiske ordfører, har tidligere over for Information slået fast, at der ikke er plads til at hylde massakren mod tilfældige israelere den oktoberdag i 2022: Det, der foregik den 7. oktober, var en massakre mod helt uskyldige, civile israelere. Hvis man på nogen måde forsvarer det eller de organisationer, der deltog, så er man fuldstændig i strid med, hvad Enhedslisten står for«. | |
| Foto: Stine Bidstrup/Ritzau Scanpix |
| | SF vil hindre, at moskeer aktivt går imod danske værdier | |
| | SF vil have bedre kontrol med det, der sker i blandt andet moskeerne og det, deres forkynder gør. »Der er nogle lommer i vores samfund og i særdeleshed i muslimske miljøer, som praktiserer religiøse dogmer og praksisser, som strider grundlæggende imod vores retssamfund. Det vil vi nu tage et opgør med,« siger Serdal Benli, partiets udlændingeordfører. | |
| | Ifølge Jyllands-Posten fremlægger partiet derfor en række forslag, så som at trossamfundene kan fratages deres statslige anerkendelse, der ledsages af fordele, blandt andet når det gælder skatten og retten til at vie folk. SF vil have undersøgt samtlige anerkendte trossamfund i Danmark for derigennem at få afsløret forkyndere og trossamfund, som medvirker til religiøs tvang eller er med til at fastholde kvinder ufrivilligt i ægteskaber, de prøver at komme ud af. Der skal også ses på, om trossamfundene medvirker til socialt bedrageri. | |
| | Serdan Benli fremhæver den københavnske Imam Ali Moskeen, der drives af Dansk Shiamuslimsk Trossamfund, som et eksempel. Den vil ikke være med til at give kvinde skilsmisser. Heller ikke, hvis hun får tæv eller bliver undertrykt af manden: »Det er præcis sådan nogle praksisser, vi vil have stoppet.« | |
| Foto: Bernadett Szabo/Ritzau Scanpix |
| | Scholz åbner for tidlig tillidsafstemning og kommer med stikpille til rival | |
| | Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz, er villig til at holde en tillidsafstemning i Forbundsdagen inden jul: »At jeg stiller tillidsvotum inden jul, hvis alle er enige om det, er overhovedet ikke noget problem for mig«, siger han. Det er forbundskansleren, der formelt skal indkalde til en tillidsafstemning, tilføjer Scholz. Hvis han taber afstemningen, kan det udløse et nyvalg. | |
| | Scholz, der leder det socialdemokratiske SPD, står i spidsen for en mindretalsregering med De Grønne, efter at det liberale parti FDP forlod koalitionsregeringen tidligere på ugen. Det skete, efter at kansleren havde fyret finansminister Christian Lindner fra FDP midt i arbejdet med at få et statsbudget på plads for det kommende år. | |
| | Hidtil har Scholz foreslået at holde afstemningen i midten af januar og et eventuelt nyvalg i marts. Det skal gøre det muligt for Forbundsdagen at få vedtaget lovforslag, som ifølge Scholz ikke kan vente til efter et nyvalg. Men forslaget har vakt kritik fra oppositionen, der vil have en tillidsafstemning inden jul. Han har afvist kritik fra oppositionens leder, CDU’s Friedrich Merz, en af dem, der kræver et hurtigt nyvalg: »Jeg føler, at jeg har en tendens til at have lidt mere is i maven, når det kommer til statslige anliggender. Det er den pæneste måde, jeg kan formulere det på«. | |
| | Bysbarnet Bjarke fik naboerne med på at genoprette Voersås unikke natur | |
| | Det store trækplaster i Voerså i Vendsyssel har et stort trækplaster: Byen ligger ved et stykke enestående natur, et å-delta med flade strandenge. Et stykke natur, som lokale ildsjæle er ved at få genoprettet, så de ganske særlige værdier bliver beskyttet. Overgangsrigkær, strandoverdrev og indlandsklitter fra istiden har givet plads til sjældne dyr og planter. Det er et eksempel på den naturgenopretning, der skal gennemføres i det, der tidligere ville være anvendt som landbrugsjord. Læs om pionerprojektet, Politiken har besøgt. | |
| | Albert så lyset på toppen af Rundetårn og blev vidne til fødslen af tunge grundstoffer på en kosmisk tidsrejse | |
| | Den unge fysikstjerne Albert Sneppen og hans kolleger har i ildkuglen fra en kollision mellem to neutronstjerner, der skete for 140 millioner år siden, set, hvordan tunge grundstoffer i vores periodiske system bliver lavet minut for minut. Det er en stor præstation baseret på smukke data, siger professor. Sneppen bor klos op ad et observatorium, han kan bruge som han lyster: »Jeg har en aftale med Rundetårn om, at jeg som astrofysiker og beboer på Regensen må bruge observatoriet om aftenen efter lukketid, hvor jeg har tårnet helt for mig selv. Der er fred og ro heroppe, og så nyder jeg tanken om, at jeg er kommet lidt tættere på stjernerne og kan lave observationer med teleskopet«. Læs om hans opdagelser og om det, Ole Rømer kaldte ’lysets tøven’. | |
| | Danske jøder føler sig forfulgt: For Jonatan, Noa og Yitzi ændrede livet sig efter 7. oktober | |
| | I Danmark behøver man ikke være bange for at sende sine børn i skole og frygte for, at der sker dem noget. Men sådan er det ikke for de tusinder af jøder, der bor her i landet. Siden 7. oktober 2023 er deres hverdag blevet en anden; med tilråb, trusler og frygt for overfald. | |
| | Men hvad fortæller de selv om det, de oplever? Ser de det bare som en ubehagelig følge af den aktuelle konflikt i Mellemøsten? Eller som en gentagelse af en gammel, grum historie? | |
| | Det spørgsmål stillede Politikens Kristoffer Frederik Nørager Møller sig selv. Og besluttede sig for at stille det videre til nogen, der kender svaret. Hør det i ’Du lytter til Politiken’. | |
| |  | | Danske Gymnasieelevers Sammenslutning har bebudet strejker og demonstration foran Christiansborg i utilfredshed med regeringens bebudede spareplaner. | | | | FN’s årlige ministerkonference om klimaet, COP29, begynder i Aserbadsjan. |
| |
| Foto: Claus Nørregaard/POLITIKEN |
| | En gruppe arkitekter, ingeniører og miljøfolk er gået sammen for at stoppe det monstrøse Lynetteholm-projekt. | |
|
