| Anne Emilie Hansen | Journalist | |
|
|
| Godmorgen og velkommen til dagens nyhedsoverblik. | |
| Denne torsdag morgen skal vi først forbi livet efter et kræftforløb, som for de flestes vedkommende inkluderer senfølger uden megen hjælp at hente. Derefter kigger vi mod Udlændinge- og Integrationsministeriet, som for over et år siden bebudede en stramning, som endnu ikke er blevet til noget. Dernæst skal det handle om en kinesisk hackersag, hvor ofrene – europæiske politikere – ser ud til at være de sidste, der har fået noget at vide, før vi slutter af med nye tal for ’farsel’. Lad os hoppe ud i det. | |
53-årige Karsten Thiim, tidligere eksportdirektør, har alvorlige senfølger efter kræft. Han taler lidt nasalt, har tinnitus, hvis han læner hovedet forover, når han spiser, kommer maden ud af næsen. Han har led- og muskelsmerter, og værst er, at han har såkaldt fatigue - en gennemgribende mental træthed, som ikke kan soves væk. Han har måttet lægge sit liv om efter sin sygdom. Vi vil gerne have et nært portræt, som virker godt på forsiden af pol.dk. Men også gerne et portræt i miljø derhjemme - jeg foreslår, at han går med hunden, Luna. Han kan måske også vise, hvordan han slapper af derhjemme. Det er en lys moderne lejlighed.Vi tror, at det er den her personhistorie, som begynder serien, så måske vil print have et forsidefoto, hvem ved. .Foto: Finn Frandsen |
| Tusindvis har senfølger efter kræft: »Nogle undskylder, at de græder« | |
| To år efter, at lægen har overrakt beskeden om en kræftdiagnose, oplever 70 procent af kræftpatienter at have senfølger, som påvirker deres hverdag. Det kan være i form af træthed, angst, føleforstyrrelser, afførings- og tarmproblemer og udfordringer, når det kommer til sexliv. Og af dem, der oplever senfølger, mener 3 ud af 4 ikke, at de har fået tilstrækkelig hjælp. | |
| Formand for Kræftens Bekæmpelse Helen Bernt Andersen mener, at det er store tal, som kræver politisk handling. | |
| »Det er rigtigt mange, som oplever senfølger, og påvirkningen på kroppen opdages først, når patienterne er fri af behandlingen. Det er, når de er hjemme og vil på arbejde, men ikke kan klare det, og det er her, der er brug for, at de bliver grebet«, siger Helen Bernt Andersen. | |
| De nedslående tal fra Kræftens Bekæmpelses undersøgelse kommer, på trods af at der de senere år er kommet stigende fokus på senfølger. Og flere arbejder med at forbedre behandlingen af senfølger. Forventningen er da også, at det bliver et fokusområde i den ventede Kræftpakke V, som kommer senere i år. | |
Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) foreslog for over et år siden flere gebyrer på statsborgerskabsområdet. Danmarksdemokraterne har nu mistet tålmodigheden.Foto: Jens Dresling |
| Dybvad bebudede for over et år siden gebyrstramninger: Intet er ændret | |
| I marts 2023 kunne man læse på Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside, at »regeringen vil indføre nyt gebyr for gentagne ansøgninger om statsborgerskab«. Længere nede i pressemeddelelsen forklarede udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek, at det nu skulle være slut med, at folk, som havde fået afslag på statsborgerskab, kunne blive ved med at søge uden at betale for det. | |
| Men intet er sket siden da, og det har fået Danmarksdemokraterne til at forsøge at få Dybvad Beks snebold til rulle. Partiets indfødsretsordfører, Kristian Bøgsted, undrer sig nemlig over, at regeringen ikke er kommet videre. | |
| »Vi synes, det er meget underligt, at de ikke selv er kommet med noget, og vi vil faktisk gerne sætte lidt skub i det her«, siger han om et beslutningsforslag fra Danmarksdemokraterne, der behandles torsdag, og fortsætter: »Jeg har da en forhåbning om, at regeringen kunne finde på at bakke op om det her, når de selv synes, det er en god idé«. | |
| Ifølge ministeren er grunden til, at de bebudede stramninger endnu ikke er blevet til virkelighed, at »politisk håndværk tager tid. Jeg ser da også gerne, at vi snart får denne her ændring på plads, men det er noget, som jeg gerne vil se, om jeg kan blive enig med aftalekredsen bag indfødsretsaftalen om«. | |
nullMikkel Hørlyck. Fotocollage: Tomas Østergren |
| FBI skal briefe tidligere danske politikere om deres rolle i stor kinesisk hackersag | |
| De to tidligere folketingspolitikere Uffe Elbæk og Katarina Ammitzbøll har noget til fælles. De ved, at de begge blev hacket af en fremmed stat i starten af 2022, og de ved, at flere lande anklager Kina for at stå bag et hackerangreb mod europæiske politikere i netop den periode. Men derudover ved de ikke ret meget. | |
| Danske myndigheder fortalte og fortæller dem nemlig ingenting. Og det er det samme billede i andre europæiske lande, selv om FBI delte detaljerede oplysninger om hackerangrebet med både politi og efterretningstjenester i Europa. | |
| Men nu er Elbæk og Ammitzbøll blevet inviteret til en briefing af FBI, som forhåbentlig vil opklare nogen af deres mange spørgsmål. Blandt andre, hvorfor de intet fik at vide af PET, heller ikke, da Uffe Elbæk selv henvendte sig til Folketingets it-afdeling, da han oplevede, at noget var galt med hans computer. Hvad dansk politi har gjort, eller ikke gjort, i sagen om de kinesiske hackere, kan Politiken ikke få svar på. | |
Fædrene bruger i snit 97 dage på at holde barsel, hvilket er 66 dage mere end i 2021. (arkivfoto).Foto: Thomas Borberg |
| Fædre holder langt mere barsel efter ny lov – især dem, der tidligere holdt mindst orlov | |
| 9 ugers øremærket barsel. Det var resultatet af en lov, som trådte i kraft i august 2022, og nu tyder det på, at den for alvor har rykket ved noget i småbørnsfamilierne. Det skriver DR på baggrund af tal, som 3F har fået trukket hos Danmarks Statistik. | |
| Fædre i samtlige faggrupper holder mere barsel, men stigningen er særligt stor hos de a-kasser, hvor mændene tidligere ikke har taget så meget barsel. Medlemmer af 3F, Metal, Byggefagenes A-kasse, NNF og Lærere tager nu over fem ugers barsel mere, end de tidligere har gjort. | |
| DR har talt med Steen Baagøe Nielsen, som er køns- og omsorgsforsker på RUC. Han er overrasket over, at vi så kort tid efter implementeringen af loven kan se en ændring: »Det er interessant, at det er gået så stærkt, og at der er så mange fædre, som tager mere orlov allerede. Og det er sådan set lidt overraskende, at det er så bred en skare, som tager så meget mere orlov, end vi har set tidligere«. | |
| Julie får heroin af lægen | |
| Gennem de seneste fem år har Julie været i behandling med lægeordineret heroin, der siden 2010 har været et offentligt og forholdsvis ukendt tilbud fem steder i landet. Første gang hun hørte om behandlingsstedet Valmuen, var hun stiknarkoman og levede på bunden af samfundet i området ved Københavns Hovedbanegård og Istedgade. | |
| Det undrede Julie, at nogle af de andre stofmisbrugere forsvandt et par timer og så kom tilbage og så ud til at have det mærkbart bedre. De fortalte hende om muligheden for at komme i behandling med den heroin, hun nat og dag jagtede med livet som indsats på det illegale marked. | |
| »Jeg grinede og troede, det var en spøg. Lægeordineret heroin?! Valmuen lød mere som navnet på en børnehave, men så slog jeg det op på Google og fandt ud af, at den var god nok«. | |
Børsens spir gik i brand tidligt tirsdag morgen. Siden spredte flammerne sig til alle etager.Foto: Martin Lehmann |
| Branden på Børsen giver nye muligheder | |
| Børsen er gennem sine 400 år flere gange blevet fornyet og tilpasset sin samtid. Den mulighed vil byde sig igen, når røgen har lagt sig, vurderer Camilla Richter-Friis van Deurs, der indtil for nyligt var stadsarkitekt i København | |
| »Man skal være ærlig med, hvor man er i sin tid. Man kan godt genskabe den udvendige facade som i 1640’erne og bevare den smukke forhal som i 1870’erne. Men i den bagerste del af huset og de underliggende etager vil man godt kunne lave et moderne kontorhus«. | |
| Hun peger blandt andet på, at der kan laves bedre kloakering, elevatorer og handikapadgang. At tænke Børsen ind i tiden vil også gøre bygningen mere bæredygtig, siger hun. Arbejdet med Børsen vil kræve specialiserede håndværkere som stenhuggere og kobbersmede. Prisen er stadig svær at forudsige, men en forsigtig vurdering kan være op mod en milliard kroner, mener den tidligere stadsarkitekt. | |
| Bullshit: Det var en nedslagtning af unge mænd | |
| De var bare drenge, da de mødtes i en fritidsklub på Amager i 70’erne. Få år efter var de med i Danmarks første rockerkrig, hvor ti unge mænd mistede livet. | |
| I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller Politikens Camilla Stockmann historien om rockergruppen Bullshit. Om Makrel, præsidenten for Bullshit, der aldrig blev ældre end 24 år. Og om Pia, hans kone, som var med, da han blev skudt i stykker på en villavej på Amager i 1984. | |
| I morgen er der premiere på en ny tv-serie om rockergruppen Bullshit, der bygger på den dokumentariske bog ’Bullshit’ af Camilla Stockmann og Janus Køster-Rasmussen, som de vandt Cavlingprisen for i 2017. | |
| | | I dag begynder DM i Skills, som er det store, årlige danmarksmesterskab for unge fra erhvervsuddannelserne. I år bliver det afholdt på Dyrskuepladsen i Roskilde, som fra i dag og til lørdag danner rammen for konkurrencerne. | | | Det er også i dag, at Palads’ skæbne bliver afgjort. Københavns Borgerrepræsentation skal mødes på Rådhuset, hvor de vil tage en endelig beslutning om skæbnen for Palads og et muligt byggeri på stedet. | | | For verdens jøder er det også en særlig dag i dag. Det er nemlig Pesach, en af jødedommens største og vigtigste højtider, som fejrer den store udvandring af de israelittiske slaver fra Egypten. Foreningen Jøder for retfærdig fred holder i dag en jødisk/israelsk markering af højtiden foran den israelske ambassade. |
| |
Foto: Philip Ytournel/POLITIKEN |
|