Når lægen udskriver recept på et lægemiddel, skeler han eller hun sjældent til prisen på lægemidlet. Derfor har apotekerne pligt til at tilbyde borgerne det billigste lægemiddel, når recepten skal indløses. Det er et tilbud, som borgerne i høj grad tager imod. Og apotekerne tjener ikke mere på at sælge en pakning, der er dyrere end den billigste.
| | Nyhedsbrev 19. november 2019 |
| |
| |
|
| | Danskerne sparer 2,7 mia. kr. på billigere medicin |
Når lægen udskriver recept på et lægemiddel, skeler han eller hun sjældent til prisen på lægemidlet. Derfor har apotekerne pligt til at tilbyde borgerne det billigste lægemiddel, når recepten skal indløses. Det er et tilbud, som borgerne i høj grad tager imod. Og apotekerne tjener ikke mere på at sælge en pakning, der er dyrere end den billigste. |
Mens lægerne ofte ordinerer de dyrere lægemidler (B+C i figuren), udleverer apotekerne i 7 ud af 10 tilfælde det billigste alternativ (A i figuren). I 2018 betød det, at borgerne til sammen sparede 2,7 milliarder kroner. Når apotekerne ikke altid udleverer det billigste produkt, skyldes det ikke mindst, at borgerne fravælger det billigste lægemiddel. Nogle gange fordi de foretrækker et bestemt lægemiddel, andre gange fordi forskellen i pris mellem det billigste og det ordinerede lægemiddel er meget lille. Et stigende omfang af restordrer betyder også, at apotekerne ikke altid har adgang til det billigste lægemiddel og i stedet må udlevere det næstbilligste lægemiddel. Læs mere om apotekernes udleveringsmønstre her |
Stop tilgangen af flere apoteker: Udvander kvaliteten 2015-lovgivningen har øget antallet af apoteker med 60 procent, men reducerer apotekerne til kun at udlevere lægemidler og sælge cremer. Der er et langt større sundhedsfagligt potentiale for apotekerne. - Jeg håber, at vores politikere vil ændre rammerne, så der er et bedre incitament til at sælge receptmedicin og samtidig rådgive borgerne og til at hjælpe med de fælles udfordringer i sundhedsvæsenet, siger apoteker Thomas Croft Buck. Læs debatindlæg i Dagens Pharma($) |
FDA: Manglen på lægemidler skyldes forkerte incitamenter De amerikanske lægemiddelmyndigheder (FDA) konkluderer i en analyse, at lægemiddelmanglen på det amerikanske marked skyldes økonomiske forhold på markedet. Derfor anbefaler FDA blandt andet, at man sikrer, at producenterne tilskyndes til at opretholde et vedvarende udbud af lægemidler produceret med en passende kvalitetsstyring. Læs FDAs analyse her |
Europæiske apoteker går sammen for at redde miljøet Sammenslutningen af europæiske apoteker (PGEU) deler bekymringen for de potentielle skadevirkninger, lægemidler kan have på miljøet. Derfor har PGEU fremlagt en række anbefalinger til, hvordan lægemidlers negative påvirkning på miljøet kan reduceres. Læs PGEUs anbefalinger her |
Apotekernes rolle i fremtiden Sundhedsvæsenet udvikler sig. Opgaverne løses på nye måder, og ny teknologi byder sig til. Som en naturlig konsekvens udvikler apotekernes rolle sig også. Apotekerforeningen, Pharmadanmark, Roche og Dansk Industri inviterer derfor til politisk høring på Christiansborg den 28/11 om, hvordan apoteker og farmaceuters faglige viden kan bruges på nye måder. Høringen byder blandt andet på input fra politikere, centrale beslutningstagere, forskere, patientorganisationer, læger og farmaceuter. Se program og tilmeld dig |
| |
| |
| |