ÅBENT BREV Fælles opråb: Den kollektive trafik er en livsnerve, I ikke må slå ihjel Det har mange negative konsekvenser for samfundet, hvis der ikke bliver investeret i at sikre den kollektive transport, skriver Dansk PersonTransport sammen med en række organisationer i et fælles opråb. |
|
KOLLEKTIV TRANSPORT Ekspertudvalgs-workshop: Ikke et eneste ord om tomme busser Selvom myten om de tomme busser fylder visse steder på Christiansborg, så var det totalt fraværende til ekspertudvalgets workshop, hvor de respektive, inviterede organisationer alle havde medbragt deres vigtigste budskaber – herunder konkrete bud på rejsetyper, som borgere har svært ved at få transport til. |
|
PLUSBUS Aalborg får 25 meter lange superbusser I Aalborg har de ikke nogen letbane. Til gengæld åbner byen en helt ny busrute med knap 25 meter lange superbusser, der af mange bliver kaldt for en ”letbane på gummihjul”. |
|
INTERNATIONALT OVERBLIK Dansk PersonTransport: Ude i verden NORDUK Mødets dagsorden bestod af en lang række transportmæssige samtaleemner, herunder reviderede køre- og hviletider, den relativ store mangel på chauffører og nye cabotageregler. Michael Nielsen med flere af Dansk PersonTransports internationale søsterorganisationer fra Storbritannien, Irland, Sverige, Norge og Finland, der - med deres respektive ministerier og styrelser - udvekslede erfaringer. NORDISK BRANCHEFORENINGSMØDE FOR PERSONTRANSPORT I BUSSER Repræsentanter for persontransporten i busser fra Sverige, Norge, Island og Danmark mødtes tidligere på måneden til nordisk brancheforeningsmøde, hvor Dansk PersonTransport var med som repræsentant for Danmark. Mødets mest presserende emne var chaufførmangel. Derudover blev det drøftet, hvordan vi som brancheforeninger bedst muligt kan være med til at sikre, at de nuværende danske og islandske cabotagevejledninger bibeholdes, samt hvordan lignende ordninger kan implementeres i både Sverige og Norge. EUROPEAN SECTORAL SOCIAL DIALOGUE ON URBAN PUBLIC TRANSPORT Dansk PersonTransports administrerende direktør, Michael Nielsen, deltog i denne uge i EU's sociale sector dialog om urban public transport. Her var arbejdsgivere og arbejdstagere samlet for at diskutere politiske emner relateret til den kollektive trafik i byerne. Problemet om chaufførmangel i hele EU var især i fokus. En af de centrale diskussioner var at tiltrække flere kvinder til chaufførerhvervet. I forbindelse med den diskussion blev sikkerheden for chauffører, og især de kvindelige, når de starter og slutter en vagt, udlagt som et vigtigt fokusområde fra arbejdstagernes side. Også den grønne omstilling blev diskuteret og hvordan EU's Recovery and Resilence Facility – altså de midler som af EU er afsat til at genopbygge og være mere modstandsdygtige i fremtiden – eventuelt kan benyttes til at ”genrejse” den kollektive trafik. |
|
MEDLEMSMAGASIN Mobilitet 04 er ude nu I denne omgang stiller vi skarpt på regeringens ekspertudvalg, som skal komme med sit bud på fremtidens kollektive mobilitet. Et arbejde, som Dansk PersonTransport følger tæt. Vi bringer også historier om gode, succesfulde medlemsindsatser som seniorordninger og integration bag rattet. Og så har vi været på besøg hos Nymand Bus til en snak om generationsskifte, ligesom Esbjerg Taxa har haft besøg af De Konservatives transportordfører, Niels Flemming Hansen. |
|
Oversigt over aktuelle udbud omfatter igangværende EU-udbud af personbefordring i Danmark. Udbuddene fremgår af listen i den rækkefælge, de er blevet offentliggjort (Nyeste øverst). Det er tilbudsgivernes eget ansvar at være opmærksom på de i tidsfrister og krav der fremgår af udbuddet. |
|
|
|
|