| | | | | DANSK BIOTEKs Nyhedsbrev Marts 2016 |
|
| | |
| | Til medlemmer og samarbejdspartnere |
|
| | |
| | Formanden har ordet: Forår i luften og ny styrkelse af biotek-økosystemet |
|
| | |
| | | | Ved DANSK BIOTEK’s ’State of the Union’-møde i februar kunne David Flores fra BioCentury fortælle, at 2015 var ”the best year ever” for biotek på globalt plan. Med mere end $110 mia rejst af biotech og pharma selskaber var det mere end det dobbelte af 2014, som allerede var en rekord over de forrige 15 år. $12.5 mia blev rejst som venture kapital og $8.0 var fra IPOs. Børsmarkedet i 2016 har ganske vist presset de (høje) biotek og pharma aktiers pris et hak nedad, men den samlede stigning over de sidste 5 år har stadig været ualmindelig solid. |
|
| | |
| | De imponerende stigninger i markedet generelt og for de mange IPOs, vi har set i USA de seneste år, har været med til at give mange VC fonde rigtigt pæne afkast, og samme VC teams har på den success rejst nye fonde. Der er således blandt de store US VC fonde i 2015 hentet ca. $6.3 mia, mens der blandt de europæiske fonde over de sidste 12 måneder er hentet godt $1.4 mia. Og det er som bekendt altid positivt for opstarts biotekvirksomheder, når VC’erne sidder med friske penge! De positive strøg sætter også sine spor i Danmark. Ved samme ”State of the Union”-møde hørte vi også førstehånds, at Novo Nordisk Fonden og dens kapitalforvalterarm, Novo A/S, er i fuld sving med at implementere en række nye tiltag til at ”styrke biotek-økosystemet” omkring dansk biotek. Fonden har just annonceret at 20 mio kr skydes ind i en mentor-ordning for unge biotek-entreprenører. Novo Seeds, som laver seed-investering for Novo A/S i bl.a. Danmark har tidligere meddelt om deres øgede investeringskapacitet og forventer således, at ville investere ca. 175 mio kr per år fremadrettet. Novo Seeds har fornyligt ansat flere nye medarbejdere for at kunne løfte denne opgave. Det seneste tiltag meldt ud fra Novo A/S er, at de ønsker at placere €100 mio i biotek VC fonde (uden for Novo A/S) frem til 2020. Det tiltag sigter mod at skabe flere og stærkere biotekselskaber i Danmark og derved tiltrække flere udenlandske investeringer til danske biotekselskaber. Dette tiltag er naturligvis er en meget kærkommen udmelding for bioteklandskabet. Og så må vi ikke glemme det solide commitment til opstart af biotekvirksomheder som kommer fra Lundbeckfond Emerge. Denne fond har en erklæret målsætning om at investere 300 mio kr i fortrinsvis danske selskaber over de næste fire år. Alt i alt giver dette venturefinansieringsmuligheder for biotek i Danmark som er langt bedre, end vi så for blot ganske få år tilbage! Med hensyn til ”public funding” så er InnovationsFonden ved at finde sine ben. DANSK BIOTEK vil gerne kvittere for den smidige struktur, som man har sat i værk til uddeling inden for det populære InnoBooster program. Dette gælder både de mindre bevillinger på DKK 500.000 samt de lidt større på op til DKK 5 mill, der kræver matchende funding fra selskaberne. Systemet fungerer både hurtigt og effektivt. Når det gælder de store bevillinger under InnovationsFonden, nu omdøbt til Grand Solutions, så undrer DANSK BIOTEK sig stilfærdigt over, at endog meget få midler tilsyneladende er afsat til lægemiddeludvikling. Ud af de 1.25 mia kr afsat i 2016, vil 78 mio kr gå til sundhedsløsninger (broderparten af Grand Solutions er afsat til energi- og grønne løsninger). Her er plads til forbedringer, når man påtænker life science industriens kæmpe betydning for skabelse af vækst og velstand. Så går det bedre med regeringens udmeldte ønske om forbedring af life science industriens rammevilkår. Her har regeringen taget fat i en mærkesag for DANSK BIOTEK, nemlig forbedring af skattevilkårene for medarbejderaktier og tegningsretter (warrants). I den forbindelse har DANSK BIOTEK bidraget via Dansk Advokaters høringssvar til den såkaldte §7P som skal regulere disse forhold. Vi foreslår, at der dels gennemføres en mere lempelig beskatning af warrants, og dels at grænsen for hvor mange warrants, der kan uddeles til medarbejdere under sådanne lempelige vilkår, hæves i forhold til regeringens udkast. Der er dog allerede mange gode takter i §7P-udkastet, og vi ser frem til, at lovteksten bliver vedtaget og implementeret – forhåbentlig inden sommer. Gode takter har vi også for nyligt mødt fra Erhvervsministeriet, som havde inviteret DANSK BIOTEK til en kop kaffe for at høre vores syn på erhvervsklimaet i biotek anno 2016, og hvorledes dette kunne forbedres. Vi oplevede på mødet en oprigtig velvilje hos embedsmændene, som lyttede til vores generelle indspil samt konkrete forslag, herunder et ønske om at sidestille udenlandske bestyrelsesmedlemmer med udenlandske konsulenter, således disse beskattes i deres hjemland og ikke, som nu, skal betale den tårnhøje skat, danskere ellers betaler i Danmark for statens mange ydelser, vi nyder godt af. Desuden var embedsmændene lydhøre over for vores forslag om at tilføre penge til i krydsfeltet mellem basalforskning og kommercialisering. Dette er et område, hvor Copenhagen Spin-out gør et stort og vigtigt stykke arbejde, men ikke har samme midler som tidligere, da initiativet nød støtte fra EU's strukturmidler og fra Region H. Vi er glade for denne nye relation til et pro-aktivt ministerium, og er samtidigt begejstrede for LIFs nye forslag om at få skabt et egentligt ”Life Science” ministerium/styrelse. LIFs forslag giver ualmindelig god mening, påtænkt hvor stor industrien er blevet de senere år, og hvor meget den efterhånden fylder i det danske erhvervslandskab. Takket være en stærk lokal værtsgruppe bestående af Novo A/S, Sunstone Capital, Lundbeckfond Ventures og Novo Nordisk, har BioCentury valgt at lægge deres årlige Bio€quity investorkonference i København d. 10. og 11. maj 2016. Konferencen forventes at tiltrække ca. 500 deltagere fordelt på ca. 125 venturekapitalister og 300 forskellige biotekselskaber. DANSK BIOTEK kan kun opfordre vores kapitalsøgende medlemmer til kraftigt at overveje at søge deltagelse i arrangementet, da det traditionelt giver rigtig god ”exposure” overfor venturekapitalisterne – de er der alle sammen! I DANSK BIOTEK er vi begyndt at glæde os til den 4. maj, hvor vi holder Generalforsamling og Årsmøde og hvor Lundbeck meget venligt har tilbudt at lægge hus til. På Årsmødet skal vi høre indlæg fra Kåre Schultz (CEO, Lundbeck), Rasmus Jarlov (MF for Det konservative Folkeparti) samt astronaut Andreas Mogensen. Vi er sikre på, at det som altid bliver et spændende Årsmøde, så sæt et stort kryds i kalenderen. Første Medlemsmøde efter sommeren vil have fokus på ’Pricing & Reimbursement’. Vi ved, at dette område i stigende grad optager vores medlemmer, og vi ser også her frem til et spændende møde. Med ønsket om et godt forår og et gensyn til Årsmødet den 4. maj! Martin Bonde, Formand for DANSK BIOTEK |
|
| | |
| | 4. maj 2016: "Årsmøde"; vært H Lundbeck A/S (Otiliavej 9, 2500) |
|
| | |
| | Nyheder på www.danskbiotek.dk Download et PDF-kopi af dette nyhedsbrev her. På www.danskbiotek.dk offentliggør vi løbende nyheder fra medlemmerne. Det kan være nyheder om opkøb, fusioner, licensaftaler, kapitaltilførsel, produktudvikling, navnestof og andre forretningsrelaterede nyheder. Alle medlemmer er meget velkomne til at sende nyheder i form af pressemeddelelser og andre nyhedstips til sekretariatet på [email protected]. Se eksempler på www.danskbiotek.dk NYT FRA DANSK BIOTEK er foreningens nyhedsbrev. Eftertryk er tilladt med tydelig angivelse af kilde. Ønsker du ikke at modtage nyhedsbrevet i fremtiden, benyt venligst linket nederst på dette nyhedsbrev. Ønsker du at modtage DANSK BIOTEKS nyhedsbrev direkte og uden forsinkelse? Modtagerne af DANSK BIOTEKS nyhedsbrev sender det ofte videre til kolleger og andre kontakter, hvilket vi naturligvis glæder os over. Hvis du har fået dette nyhedsbrev videresendt, men ønsker at modtage det direkte og uden forsinkelse, så tilmeld dig mailinglisten på vores hjemmeside under nyhedsbreve eller send os en mail på [email protected]. |
|
| | |
| | |
|
| |