| Kristiane Dicte Wedel | Journalist | |
|
|
| Nyhedsoverblikket handler i dag om et kursskifte for dansk bistand til de afrikanske lande. Om nye løfter fra den tyske regering om ændringer i migrantpolitikken. Om Libanon, hvor Hizbollah hænger nogle af landets borgere ud af halsen. Samt om Holger Rune, der i nat fik problemer med sit knæ – problemer, der kostede ham dyrt i US Open. | |
| Danmark skifter kurs i Afrika | |
| Samtidig er Europa på vej ned. Kontinentet mister tydeligt indflydelse og fremgang. For blot en generation siden udgjorde den europæiske økonomi 30 procent af verdens bnp: »I dag er vores andel faldet til noget, der minder om det halve, omkring 16 procent. Vi bliver relativt mindre, mens andre bliver større, og blandt dem ikke mindst Afrika. Hvis vi som Danmark og Europa skal gøre os gældende i en ny virkelighed, og det skal vi, er vi nødt til at engagere os i de dele af verden, som bevæger sig fremad«, lyder udenrigsminister Lars Løkke Rasmussens begrundelse for at skifte kurs i forhold til Afrika. | |
| Kina og Rusland rykker ind. Andre er også på vej: »Sidste år havde golfstaterne investeret for fire gange så meget på det afrikanske kontinent som USA. Så det er Vesten, der er lidt presset, og som har brug for at kende sin besøgelsestid«, tilføjer Løkke Rasmussen. | |
nullFoto: Heiko Becker/Ritzau Scanpix |
| Angrebet i Solingen får Scholz til – igen – et tale om flere udvisninger | |
| En syrisk mands bersærkergang i den tyske by Solingen, hvor han dræbte tre tilfældige ofre og sårede flere andre, får nu den tyske forbundskansler Olaf Scholz til at bebude hårdere asylregler. Han vil ifølge Kristeligt Dagblad bl.a. øge antallet af udvisninger og have mere styr på den illegale indvandring til landet: »Jeg er vred og rasende. Vi må gøre alt, vi kan, for at sikre, at de, der ikke må opholde sig i Tyskland, hjemsendes og udvises«, siger han. | |
| Problemet er, at tilsvarende udsagn er faldet før, senest efter efter en afghansk mands knivdrab på en ung politibetjent under et angreb på en islamkritisk valgbod i Mannheim i Sydtyskland. De politiske løfter er ikke fulgt op af handling. Og det gavner især det indvandringskritiske parti AfD, der ved delstatsvalgene i september står til at blive det største parti i Sachsen og Thüringen efter at have tordnet mod regeringens »åbne grænser«. | |
| »Tyskere, vil I virkelig vænne jer til disse tilstande? Frigør jer, sæt omsider en stopper for den forfejlede vej med tvungen multikultur«, skrev Björn Höcke efter terrorangrebet i Solingen. Også oppositionspartiet CDU har reageret: Dets formand Friedrich Merz kræver asylstop for mennesker fra Syrien og Afghanistan. | |
Sheikh Hassan Nazrallah, leder af Hizbollah, truer med at åbne en krig mod Israel i solidaritet med palæstinenserne i Gaza. Israel truer til gengæld med at sende Sydlibanon »tilbage til stenalderen«. .Foto: Mette Dreyer/Politiken-Tegning |
| Libanesere er trætte af Hizbollahs krig og ufred | |
| Den iranskstøttede Hizbollah-milits har i stadigt større grad overtaget magten i Libanon. Og det har fået landets sædvanlige velgørere langs Golfen til at indlede en uformel donorboykot, skriver Berlingske. EU og USA vil heller ikke hælde penge i et land, som styres af en bevægelse, som begge betragter som en terrororganisation. Denne uformelle donorboykot udløste i 2019 et bankkrak. Der var pludselig ikke længere penge til at holde de overbelånte banker oven vande. | |
| I Libanon gider mange af indbyggerne ikke iranerne og følgerne af deres hærgen i regionen: »Iran forårsager kaos i Yemen, Irak, Syrien og Libanon. Er der noget sted de har haft en hånd med og ikke har forårsaget ødelæggelse?«, siger en af dem, Samir Qawas, ifølge Berlingske. Som mange føler han, at den krig Hizbollah startede den 8. oktober sidste år for at hjælpe Hamas, som dagen inden havde angrebet Israel, ikke har noget med ham at gøre. | |
| Det er en konflikt, hvor den libanesiske hær ser til som passiv tilskuer. Den tør ligesom de libanesiske politikere ikke sætte sig op mod Hizbollah, hvis milits er langt bedre udrustet, organiseret og trænet. De over 10.000 fredsbevarende FN-styrker håndhæver heller ikke den FN resolution, 1701, der afsluttede krigen mellem Hizbollah og Israel i 2006. Den kræver, at Hizbollah afvæbnes og trækker tilbage til nord for Litanifloden, der løber cirka 30 kilometer fra den israelske grænse. Nu skyder reklameskilte med billeder af udbombede ruiner i det sydlige Libanon ifølge avisen op langs vejene: »Vi vil ikke have krig,« og »Hold op. Vi har fået nok«. | |
nullFoto: Mike Stobe/Ritzau Scanpix |
| Skadet knæ hæmmede Rune: Jeg kunne ikke serve | |
| Smerter i højre knæ var hovedårsagen til, at Holger Rune natten til tirsdag dansk tid led et stort nederlag allerede i første runde af US Open, fortæller en meget skuffet Rune efter at have lidt nederlag til amerikaneren Brandon Nakashima med tallene 2-6, 1-6 og 4-6: »Jeg har haft nogle problemer med mit højre knæ de seneste dage, så det var svært at pushe op på min serv og derfor svært at sætte førsteserver, siger den danske tennisstjerne. | |
| Statistikken fra kampen talte også et tydeligt sprog om en serv, der ikke fungerede. Rune præsterede en førsteservprocent på blot 39. Til sammenligning lå amerikaneren på 67 procent: »Det er grotesk lavt at ligge under 40. Knæet gav problemer i min serv, og når jeg skulle ud til min baghånd, fordi det gjorde ondt, når jeg bøjede benet. Det var på serv og baghånd, at jeg lavede klart flest fejl«. | |
| »Jeg har fået fire timers behandling hver dag, så jeg tænkte, at behandling under kampen ikke ville gøre den store forskel«, forklarede han efter nederlaget mod Nakashima. | |
nullFoto: Francisco Tirado |
| Arkitekter i opråb: Den eneste løsning er et totalt byggestop | |
| Den nybyggede Papirø kaldes for inderhavnens kronjuvel. Den største lejlighed på 378 kvadratmeter satte sidste sommer Danmarksrekord som den dyreste lejlighed i kongeriget, solgt for 71 millioner kroner til en udlandsdansker. Spørger man danske arkitekter, hvad de synes om Københavns nye eksklusive perle, mener de, at byggeriet snarere er et billede på alt det, som er galt med moderne boligbyggeri. Byggeriet belaster nemlig klimaet så voldsomt, at Danmark bør sætte alt nybyggeri på pause, mener to professorer på Arkitektskolerne i København og Aarhus. | |
nullFoto: Sebastian Stryhn Kjeldtoft |
| Vand kaldes for det nye guld i Indien | |
| Indien plages af mangel på vand. Hen over foråret har en langvarig tørke spredt uro. I nogle forstæder kom vandvognen én gang om ugen. Indien huser 18 procent af verdens befolkning og har kun 4 procent af verdens vandressourcer. Det betyder, at vand har udviklet sig som den nye luksusvare, og i tørkesæsonen blev prisen på vand nogle steder femdoblet i byen Bangalore, der er Indiens svar på Sillicon Valley. Et nyt tiltag ramte dog byen for tre år siden med ham, der kaldes ’Zen-Regnmanden’. Hans team fældede træerne, fjernede sedimenter og pumpede renset spildevand ud i nabosøen. Penge kom den tyske optikergigant Zeiss og en lokal Rotary-erhvervsklub med, og snart skvulpede vandet atter op i den gamle brønd, der ellers havde været udtørret. | |
.Foto: Robyn Beck/Ritzau Scanpix |
| Det her kommer til at afgøre den amerikanske valgkamp | |
| På mindre end to måneder har et forudsigeligt præsidentvalg i USA udviklet sig til en nervepirrende gyser. Efter Joe Biden faldt igennem i tv-debatten med Donald Trump, var der nærmest ingen spænding om, hvem der ville vinde valget den 5. november. Det er der nu. | |
| Kamala Harris ridder på en bølge, men i virkeligheden har hun foreløbigt kun indhentet Donald Trumps forspring i meningsmålingerne. Det er først nu, valgkampen for alvor går i gang. | |
| Men hvad skal Kamala Harris gøre, hvis hun også skal vinde anden halvleg? Det fortæller Politikens USA-korrespondent Jacob Fuglsang om i dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’. | |
| | | Udtagelse af fodboldlandsholdet: Holdet offentliggøres kl. 9.00 med efterfølgende pressemøde kl. 9.30. | | | Medarbejder i SFO er tiltalt for overgreb: Retten i Herning forventes at afslutte straffesag mod mand, der er tiltalt for flere tilfælde af overgreb mod børn i en SFO. | | | Caroline Wozniacki skal spille US Open: Caroline Wozniacki møder i første runde japanske Nao Hibino. Kampen er dagens anden på banen. Kampen forventes at gå i gang 18.45 dansk tid. | | | Dom afsiges i sag mellem Jobindex og Google: Sø- og Handelsretten afsiger klokken 10 dom i en sag, hvor jobportalen Jobindex har sagsøgt Google, som beskyldes for at kopiere jobannoncer til Googles egen jobportal. Sagen er blevet behandlet på retsmøder i juni. Dommen afsiges uden retsmøde og vil blive offentliggjort på rettens hjemmeside. | | | 46-årig tiltalt for knivdrab i Korsør: Retten i Næstved afgør en sag om et drab i Korsør i marts 2023. En 46-årig mand er tiltalt for at have dræbt en 56-årig mand. Han blev fundet dræbt af adskillige knivstik i en lejlighed. Skyldkendelsen afsiges klokken 10. Senere samme dag ventes straffen, såfremt den tiltalte findes skyldig. | | | Dansk Folkepartis sommermøde starter: Dansk Folkeparti holder sommergruppemøde 26.-28. august. |
| |
Foto: Claus Nørregaard/POLITIKEN |
| ATP ser i en ny beregning af danskernes fremtidige levealder en stigning, der betyder, at personer, der i dag er 30, i gennemsnit vil nå de 90. | |
|